Kære brevkasse. Det er både flovt og skamfuldt at være jaloux

Jalousi kan være en sund advarselslampe om, at noget kan mistes. Men det kan også være en irrationel følelse, som man må have hjælp til at bekæmpe

Genrefoto.
Genrefoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

I sidste uges brevkasse læste jeg om en moden mands jalousi over hans kærestes gamle ven. Jeg blev lidt forundret over, at en mand i så moden alder kan have så stærke følelser på det plan, men det er nok en følelse, man kan få hele livet, når jeg tænker mig om.

Det er godt, at der kommer temaer op omkring jalousi, for det er ikke tit, man snakker om det. Men jeg tror, at langt flere mennesker end man ofte tænker på, kender til følelsen i større eller mindre grad. Jeg har bare lyst til at opmuntre til, at man søger hjælp, hvis man får stærke irrationelle jalousifølelser. For jeg har selv været fangetaf det, dog i en langt yngre alder. Men jeg ved noget om, hvilke stærke kræfter der er på spil.

Da jeg i sin tid fandt min mand, fortalte han jo naturligvis om sit liv. Han havde tidligere haft en kæreste igennem et par år. Han slog op med hende, et års tid før han traf mig. Så alt burde jo være i sin skønneste orden. Og det var ham selv, der havde fundet ud af, det ikke skulle være dem. Men jeg blev så at sige indfanget af altomfattende tanker om hans tidligere kæreste. Jeg kunne tænke, at hun nok var pænere, sjovere, mere interessant end mig. Jeg kunne blive bange for, om han alligevel ikke var helt færdig med hende, og jeg kunne ikke holde ud at se gamle billeder, hvor hun af naturlige årsager optrådte i ny og næ. Hun flyttede næsten ind i min pande, og jeg kunne ikke komme af med de destruktive tanker.

Min kæreste gjorde alt for at få mig til at tænke nøgternt, og han forsikrede mig på alle mulige måder om, at der slet ikke var noget om alle mine fantasier. Alligevel fyldte det så meget. Man kan ikke engang slippe for jalousifølelser ved at tage sig sammen. Jeg sagde jo til mig selv utallige gange, at jeg skulle holde op med at tænke så negativt og destruktivt. Men det hjalp ikke.

Jeg er klar over, at der er mennesker, der reelt har grund til at være jaloux, hvis de har en ægtefælle, der for eksempel er flirtende og ustabil. Men jeg har virkelig ondt af mennesker, der lider af unødvendig jalousi, for man fokuserer på frygten i stedet for alt det gode, som man har. Og samtidig er det en følelse, der er flov at have. Meget flov. Jeg var så skamfuld over, at jeg havde det, som jeg havde. Så man snakker heller ikke med særligt mange om det. Det er simpelthen for pinligt. Så man vender også rigtig mange negative tanker mod sig selv.

Jeg var godt klar over, at jeg havde de følelser. Når jeg læser om den modne mand i brevkassen i sidste uge, kommer jeg i tvivl om, hvorvidt han selv er klar over, at han har disse følelser, og det gør det jo måske endnu mere vanskeligt. Jeg selv måtte til sidst have hjælp til at snakke om alle de tanker, jeg var besat af. Jeg måtte finde ud af, hvad de gik ud på, hvor de stammede fra, og hvad jeg egentlig var bange for. Jeg fik god hjælp, men det var ikke en let proces, og de dumme tanker forsvandt ikke bare hurtigt.

Med tiden kom jeg ud i et nyt landskab. Nu har jeg været gift i en hel del år, og heldigvis har vi det godt, og jeg er så at sige helbredt for jalousien, og jeg har heller ikke grund til at være det. Min mand er trofast og nærværende og en kærlig far for vores børn. I enkelte situationer, især når jeg er lidt sårbar, kan de gamle spøgelser stikke deres hoved frem i mindre grad. Men heldigvis har jeg nu nogle måder, hvorpå jeg kan tackle dem. Jeg tror, jeg helt siden min barndom har haft en frygt inde i mig for at blive svigtet, og den skal jeg nok leve med, men den overmander mig ikke mere, og derfor vil jeg kun anbefale folk, der har voldsom irrationel jalousi til at søge hjælp, for det er en utrolig smertefuld tilstand.

Det er egentlig godt at få skrevet denne anbefaling, for jeg kan mærke, at jeg nu glædes over, at det går an at komme ud på en anden side. Jeg synes, at sidste uges brevskriver skal insistere på, at hendes kæreste får hjælp, for det er alt for svært at have disse stærke urealistiske tanker svævende rundt i sit forhold over længere tid. Det tærer jo på humør og livsglæde hos begge parter.

Venlig hilsen

Ida Marie

Kære Ida Marie

Tak fordi du deler dine erfaringer og giver dine råd videre. Som du skriver, kan irrationel jalousi være en enorm stærk og dominerende følelse eller snarere en tilstand. Den kan have rod i mange ting, og den kan opleves særdeles smertefuld. I tillæg til alle tankerne kan man også opleve anspændthed, hjertebanken, forstyrret søvn og øget gråd.

Du skriver også, at det kan være rigtig flovt at have denne følelse. Egentlig er vi mennesker ofte båret af tanker om, hvorvidt vores følelser er okay og socialt accepterede. Mange mennesker har ofte skjult følelser af frygt for, hvad andre mon ville tænke. Det handler både om sorg, depressive følelser, jalousi med mere. Mange gange tænker vi, at det at have svære følelser diskvalificerer os rent socialt. Det er egentlig underligt, for alle mennesker kender jo til sårbare følelser og svære perioder i sit liv, så vi skulle jo i langt højere grad have frimodighed til at dele de svære ting med hinanden, så vi kunne hjælpe hinanden, når livet ikke er enkelt, og når vi har svært ved at se vejen frem. Mange oplever jalousi som specielt forbudt og pinlig. Og det gør jo følelsen endnu mere smertefuld.

Den sunde jalousi vil beskytte det værdifulde. Den er en advarselslampe om, at noget kan mistes. Nogle kan opleve, at en af parterne i et parforhold bliver rigeligt interesseret eller fascineret af en tredje part, eller man oplever en flirtende adfærd og manglende tilstedeværelse derhjemme. Jalousien kan i den situation blive et vækkeur og i bedste fald kan det føre til alvorlige samtaler og fælles tanker og kamp for ny adfærd og nye vitaminer i forholdet.

Den irrationelle og mere destruktive jalousi har ofte rod i personens egen historie og handler ofte grundlæggende om et lavt selvværd, gamle svigt og gammel angst. Disse følelser kan netop aktiveres og forstærkes, når man indgår i en parrelation, hvor spørgsmål om tryghed og tillid er helt centrale.

Som du skriver, vil vi også anbefale, at man søger kvalificeret hjælp, hvis de jaloux følelser er langvarige og stærke i ens liv. For det er jo en smertefuld lidelse. Ved at få øget kendskab til sit eget liv, større bevidsthed omkring de følelser, der er på spil, og ved at få hjælp til at forholde sig på en ny måde til sine tankemønstre kan man ofte få god hjælp.

Mange hilsener