Prøv avisen

Sofie blev veganer: Det er vigtigt for mig at kunne sige, at jeg gør noget

25-årige Sofie Bild blev veganer, efter hun flyttede til Aarhus for at studere. Fravalget af blandt andet kød er hendes personlige bidrag til at reducere CO2-udledningen, og det har givet hende sjælefred, at hun gør noget for kloden og klimaet. – Foto: Carsten Bundgaard / Ritzau Scanpix

Politikerne venter på, at borgerne skal kræve mere klimahandling, mens borgerne afventer, at politikerne tager teten. Ifølge en norsk klimapsykolog vil handling på individniveau blive afgørende. 25-årige Sofie Bild er en af dem, der handler

Sofie Bild er datter af to slagteriarbejdere, og det lå ikke i kortene, at hun skulle blive veganer. Kummefryseren i barndomshjemmet i Faaborg på Fyn var altid fyldt op med koteletter, leverpostej og lørdagskyllinger, og familien spiste som regel kød til alle måltider uden at tænke nærmere over det. Det var bare noget, man gjorde. Også Sofie Bild selv, der elskede røde bøffer med bearnaise. Hendes syn på kød ændrede sig, da hun for fem år siden flyttede til Aarhus for at læse idéhistorie på universitetet.

”Inden jeg flyttede, havde jeg aldrig mødt nogen, der var veganer eller bare vegetar. Men i det humanistiske miljø var der mange, der agerede og spiste anderledes, og det fik mig til at tænke over, hvad jeg selv gjorde,” fortæller hun.

Klimaforandringerne og den globale opvarmning havde længe ligget som en latent bekymring hos den unge studerende. Da hun gik i folkeskole, blev problemet italesat i form af temadage om vand og affald, men det blev ikke koblet til kødproduktion og CO2-udledning. Som universitetsstuderende begyndte hun at se dokumentarfilm om netop de emner, og efter i næsten et år at have forsøgt at ignorere en tiltagende dårlig samvittighed tog hun en beslutning.

”I takt med, at jeg fik mere viden, begyndte jeg helt nøgternt at tænke over, hvad jeg som menneske kunne bidrage med. Jeg er på ingen måde perfekt. Jeg elsker at rejse, tage lange bade og købe nye ting, men jeg blev enig med mig selv om, at det med maden kunne jeg godt klare. Det ville være det mindst invasive i mit liv at ændre mine spisevaner, og så blev jeg veganer fra den ene dag til den anden.”

Hun beskriver selve det at træffe beslutningen og handle på sin bekymring for kloden som det vigtigste.

”Det lyder måske dumt, men man kan godt sige, at det har givet mig en slags sjælefred. Det er vigtigt for mig at kunne sige, at jeg gør noget.”

I en tid, hvor vi af videnskaben får at vide, at det allerede er i sidste øjeblik, hvis vi skal nå at hindre, at klodens middeltemperatur stiger mere end de anbefalede to grader, er der mange diskussioner om, hvem der skal handle, og hvem der kan handle. Er det politikerne, virksomhederne eller det enkelte individ, der skal gå forrest? Og hvordan kan man som forbruger for alvor tro, at bilisme og flyrejser er så farlige for kloden, når vi i Danmark lige nu udvider både motorvejsnettet og Københavns Lufthavn med henblik på at få endnu mere trafik?

I Oslo i Norge har klimapsykolog Per Espen Stoknes forsket i, hvordan man får folk til at ”gå fra apokalyptisk udmattelse til at handle på den globale opvarmning”. Stoknes er uddannet psykolog, har en ph.d. i økonomi og er leder af Center for Grøn Vækst på Handelshøjskolen BI i Oslo. Han har udgivet bogen ”Det vi tenker på når vi prøver å ikke tenke på global oppvarming”, og over en million mennesker har set hans Ted Talk (foredrag på nettet), der handler om, hvordan man går fra klimatræthed til aktivisme.

Ifølge Per Espen Stoknes er der behov for historier om helte og heltinder, som handler aktivt, fordi det ellers er let at lukke øjnene for klimaforandringerne i vores del af verden.

”De fleste af os foretrækker at forholde os til de nære ting, til venner og familie. Vi går mere op i, hvad naboen gør, end hvad der sker i Afrika. Så hvis jeg tror, at min nabo vil vælge at købe solceller til taget eller investere i en elbil, så er jeg også mere tilbøjelig til at gøre det. Vi mennesker er sociale dyr og har sociale normer, som påvirker alle beslutninger, vi træffer. Uanset om det kommer til den mad, vi spiser, det tøj, vi køber, eller den bil, vi kører i, tænker vi over, hvilke valg andre i samme situation ville træffe,” siger Per Espen Stoknes.

Lige nu befinder mange lande sig dog i en lettere fastlåst tilstand, medgiver han. Forskerne har med al tydelighed forklaret, at der skal handles nu, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os nogenlunde under de to graders stigning i middeltemperaturen, men det går langsomt med at foretage de nødvendige politiske greb. Stagnationen skyldes et paradoks, som Stoknes kalder ”The Governance Trap”.

”Politikere og virksomheder venter på, at borgerne begynder at vælge de grønne partier til og kræve klimahandling, mens borgerne venter på, at politikerne skal tage teten og foretage de nødvendige politiske indgreb mod et mere klimavenligt samfund. Det er ’The Governance Trap’ – eller hønen og ægget, om du vil,” siger han og uddyber:

”Politikerne ved, hvad de burde gøre. Men de ved ikke, hvordan de skal gøre det – og så blive genvalgt ved næste valg. Det er i princippet enkelt at løse klimaproblemer. Du sætter en høj pris på CO2–udslip alle steder, og der mener jeg en reelt høj pris, fra 1000 danske kroner pr. ton. Gør man det, går benzinprisen op, og så bliver der store protester fra befolkningen, og så bliver politikerne ikke genvalgt.”

Han forklarer, at det i de fleste rige lande er cirka 40 procent af befolkningerne, der er optaget af klimaet, men det er altså ikke majoriteten.

”Så hvis vi for alvor skal se politikerne føre en aktiv klimapolitik, er der brug for, at cirka 10 procent flere af de rige befolkninger eksplicit giver deres støtte til en ambitiøs politik på området. Der er simpelthen behov for en demokratisk majoritet, og derfor er det så vigtigt, at folk også gør noget på individniveau. Når man ser mange andre ændre adfærd, vil ens egne tanker følge efter, siger Per Espen Stoknes.

På madfronten kommer der flere som Sofie Bild, der gerne vil spise mere grønt og mindre kød. Det bekræfter både Coop, som blandt andet tæller supermarkedskæderne Kvickly, SuperBrugsen og Fakta, og Salling Group, der har kæder som Føtex, Bilka og Netto i folden. Plantefars og linser sælger i hele landet og har også fået et publikum uden for de store byer, lyder det fra begge koncerner.

Hos Coop viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse tilmed, at bekymringen for klimaet har afgørende betydning for, at forbrugerne spiser mindre kød. Analysechef i Coop Lars Aarup siger:

”Vi ser en stigning i antallet af folk, der vil spise mere grønt og mindre kød. Vi er helt sikkert på vej mod et grønnere køkken i Danmark, og det er de unge under 35 år, der går forrest. Det er ikke en religiøs bevægelse, men en ændring af madmoden, som

har drevet en klimabevidsthed blandt forbrugerne.”

Tendensen er størst omkring universitetsbyerne, hvor der er mange unge mennesker, men det kommer til at brede sig, vurderer Lars Aarup.

”Man ser, at vi begynder at tilberede grøntsager på en ny måde og behandle dem, som vi klassisk har behandlet kød, og det vil formentlig slå igennem i takt med, at de yngre generationer vokser op. Kød vil blive mere sekundært, end det traditionelt har været.”

Aktuelt har den varme sommer betydet en nedgang i salget af kød i Coops butikker. Helt præcist er der blevet solgt 15 procent mindre kød end forventet.

”Jeg tror, en sommer som denne har fået mange til at tænke i grønnere baner,” siger Lars Aarup.

På handelshøjskolen CBS i København forsker adjunkt og ph.d. Irina Papazu i grøn omstilling og klimaadfærd. Adspurgt om, hvem der har ansvaret for at handle på klimaproblemerne, er hun ikke i tvivl. Det burde være politikerne, men i realiteten har de trillet bolden over på borgernes banehalvdel:

”Politikerne har efterladt os til at være oppustede individer, der tror, at vi alene kan gøre en stor forskel ved at skære ned på vores kødforbrug eller stoppe med at flyve på ferie. Det er en politisk finte at læsse klimaansvaret over på individet, så vi kommer til at tro, at hvis jeg nu bare ikke tager flyet i år, så har jeg gjort min del.”

”Det er en måde for politikerne at undgå at træffe de store beslutninger, som jo egentlig er det, der danner rammen for vores liv. I virkeligheden er dit største ansvar som individ derfor at agere demokratisk og engagere dig politisk,” siger hun.

Hendes pointe er, at det er politikernes opgave at indrette samfundet på en måde, så det bliver mere enkelt for borgerne at agere klimavenligt. For hvis hele byen fortsat er fuld af parkeringspladser, og motorvejsnettet og lufthavnen bliver udvidet, er det som borger svært at tro på, at man hellere skal tage cyklen eller den kollektive trafik.

”Det er politikerne, der faciliterer vores livsmuligheder, så det er parkeringspladserne, der skal væk, og bilerne, der skal være dyrere.”

Det betyder dog ikke, at det er meningsløst selv at handle som borger, påpeger Irina Papazu.

”Klimaforandringerne er normalt langt væk fra os, men denne sommer har ført dem tættere på og i højere grad givet os en relation til dem. Det er vigtigt i forhold til at træffe et valg om for eksempel at droppe bilen og tage toget på rejser. Den bevægelse hos individet kan være med til at rykke noget politisk, men jeg tror ikke, at de få tons CO2, som jeg kan spare verden, er det, der rykker, og det er problemet, at politikerne længe har kommunikeret til os, at hvis I bare ændrer jeres adfærd, så løser vi problemet. Det er en global, neoliberal tendens, vi har set i den vestlige verden siden 1980’erne.”

Hun tror, at den ekstremt varme og tørre sommer har fået mange til at overveje, om der kunne være noget om snakken med de klimaforandringer. Og det er sådan set ganske fint, men ikke et solidt fundament at ændre adfærd på.

”Det er farligt, hvis vores handlinger udelukkende bliver drevet af vejret, og vi handler fra et vejr-peak til det næste, for hvad så, når det begynder at regne igen, eller hvis næste sommer bliver kold og grå.”

Generelt mener hun, at vi skal lægge klimaskylden fra os og tænke på, hvordan vi kan få politikerne til at føre en ambitiøs klimapolitik.

”Det er en helt vild skævvridning, hvis den enkelte først skal føle skyldfølelse over sine valg ved køledisken, mens politikerne sælger dansk energiforsyning til amerikanske investeringsfonde, og Danmark bliver ved med at insistere på at hive olie op af Nordsøen. Hvis det er der, politikerne står, synes jeg ikke, den enkelte skal have dårlig samvittighed over at spise kød til aftensmad.”

I Aarhus er Sofie Bild godt klar over, at mange mener, at det, man kan gøre for klimaet som enkeltindivid, er så forsvindende lidt, at det faktisk ikke kan betale sig.

”Jeg hører mange sige, at der ikke er nogen grund til, at de stopper med at spise bøffer, når nu alle andre fortsætter med det. Men hvis alle tænker, at det, jeg gør, gør ingen forskel, ja, så gør det jo ingen forskel. Hvorimod at hvis vi alle gør lidt for klimaet, så kommer det vel til at gå bedre, end det har gjort.”

Selv deler hun veganske opskrifter på bloggen Knæhøjkarse (knaehoejkarse.dk). Hun er med på, at der også skal politisk handling til at dæmme op for den globale opvarmning. Men man kan jo ikke altid vente på, at politikerne tager initiativet:

”Når efterspørgslen fra befolkningen bliver stor nok, bliver politikerne nødt til at lave nogle retningslinjer og lovgive på området. De må imødekomme borgernes ønsker. Men som menneske kan man ikke bare sidde hjemme og vente på, at alting ændrer sig. Man er nødt til at gå forrest.”

Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix