Det er højsæson for tordenvejret. Giv agt, når skyernes konge skyder med lyn

Det er årstid for bulder, brag og lysglimt på himlen. Men selvom det er flot at observere lyn på behørig afstand, er de ikke helt ufarlige. Også et uvejr flere kilometer borte er en anledning til at søge indendørs, siger ekspert

Kun én type sky kan bære torden, lyn og hagl med sig. Dens navn er cumulonimbus, og der er tale om en bygesky, der kan betragtes som skyernes konge, og her ses en sådan skyformation over vandet ved Tisvildeleje en aften i august.
Kun én type sky kan bære torden, lyn og hagl med sig. Dens navn er cumulonimbus, og der er tale om en bygesky, der kan betragtes som skyernes konge, og her ses en sådan skyformation over vandet ved Tisvildeleje en aften i august. Foto: Leif Tuxen.

Ifølge nordisk mytologi har særligt én af de nordiske guder meget travlt i denne periode, hvor lyn- og tordenvejr med jævne mellemrum ruller ind over landet fra oven. Ifølge den nordiske mytologi var det således krigsguden Thor, der med sine to gedebukke, Tandgrisner og Tandgnost, spændt foran sin vogn hidsigt red hen over himlen, når det buldrede og bragede udenfor.

I dag har videnskaben for længst kasseret teorien om Thor og hans rabalder-ridt hen over himlen, og vi ved således meget mere om, hvad der i virkeligheden er på spil, når et torden- og lynvejr er i gang over hovederne på os. Blandt andet ved man, at der skal adskillige vejrmæssige forudsætninger til, for at det overhovedet kan finde sted. Meteorolog ved DMI Jesper Eriksen forklarer det sådan:

”Der skal være nogle spændingsforskelle mellem jorden og luften, for at det kan udvikle sig til et tordenvejr. Blandt andet skal det være varmt og fugtigt ved jordens overflade, mens der skal være koldere temperaturer i de højere luftlag. Samtidig skal der finde en startmekanisme sted i atmosfæren, som sørger for, at tordenvejret overhovedet går i gang. Ofte vil det være solopvarmning ved et bestemt antal grader.”

Jesper Eriksen og hans kolleger kan i dag ofte forudsige et kommende tordenvejr, men når det alligevel indimellem glipper, skyldes det som regel den omtalte startmekanisme.

”Det kan være, at vi har regnet ud, at en solopvarmning på 27 grader vil være den startmekanisme, der skal til for at sætte et tordenvejr i gang på en given dag. Hvis der så modsat vores beregninger ikke kommer en 27 graders solopvarmning, men for eksempel kun en på 26 grader, så betyder det, at forudsætningerne ikke er til stede, og at tordenvejret udebliver. Der kan altså godt være et stort potentiale for tordenvejr med varmt og fugtigt vejr, uden det alligevel bliver til noget,” siger han og fortæller, at lyn kun kan udledes fra skyernes konge, cumulonimbus – en bygesky, der kan blive meget høj og tæt, og som også er den eneste type sky, der kan medføre hagl og torden.

Statistiske undersøgelser, som DMI har foretaget, viser, at det er fra juni til august, at langt de fleste lyn i Danmark registreres. Omkring tre fjerdedele er der tale om, mens resten af året tegner sig for den resterende fjerdedel. Dog er det kun en halv procent af lynnedslagene, der viser sig i vintermånederne fra december til februar.

Det er altså lige nu, at sandsynligheden for at overvære et torden- og lynvejr er allerstørst. Men selvom det kan være fascinerende at lytte til de store brag og se lynene zigzagge hastigt hen over himlen, er det et vejrfænomen, som man skal have respekt for, advarer Jesper Eriksen. For rammes man af et lyn, kan det være dræbende.

”Når et lyn slår ned i noget, er det en kæmpe mængde strøm, der går igennem det på meget kort tid. Desuden er lynet helt op til 30.000 grader varmt – varmere end solens overflade – hvilket er en helt enorm varme, der får ting til at brænde op,” siger han.

Der er flere anbefalinger, der er værd at følge, når det handler om at undgå at blive ramt af et lyn. For selvom risikoen er lille, så er den der, og der er adskillige eksempler på, at folk er blevet slået ihjel eller invalideret efter at være blevet ramt af et lyn. Så sent som i sidste måned døde to kvinder af et lynnedslag, da de var ude at vandre i de norske fjelde. Og flere vil sikkert huske den danske fodboldspiller Jonathan Richter, der under en fodboldkamp for 12 år siden blev ramt af lynet og efterfølgende fik sit ben amputeret.

”Det vigtigste råd er, at man aldrig bør søge ly under et træ, selvom det netop kan være, hvad man har lyst til, hvis det også regner. Men statisk set vælger lynet oftest at slå ned i de højeste punkter for at få den letteste udledning, og står man under et træ, hvor lynet slår ned, er der stor risiko for, at man også selv rammes,” siger Jesper Eriksen.

Det er heller ikke nogen god idé at bade i havet, når det lyner, idet man vil stikke op som det højeste punkt på havoverfladen, hvis lynet skulle slå ned. Der er dog ingen statistik, der tilsiger, at lyn oftere slår ned i havet end på land. Fanges man et sted, hvor man ikke umiddelbart kan komme indendørs, lyder rådet, at man skal sætte sig på hug for at gøre sig så lille som mulig. Det er bedre end at lægge sig fladt ned på jorden, hvor ens overflade vil være større og risikoen for at blive ramt dermed højere.

De sikreste steder at opholde sig, når det lyner, er indendørs i et hus med døre og vinduer lukkede eller i en lukket bil, hvor metallet vil sørge for, at lynet ledes rundt om bilen i stedet for ind i den. Mange tror fejlagtigt, at de også er sikre på en cykel, motorcykel eller med et par gummistøvler på fødderne, fordi de har gummi under sig. Dette er en myte, og man er lige så udsat som alle andre.

De fleste kender tommelfingerreglen om, at for hver gang, der går tre sekunder mellem et tordenbrag og et lyn, er uvejret en kilometer væk. Og regner man sig frem til, at uvejret er 5 eller 10 kilometer borte, så kan man vel roligt blive udenfor?

”Man er ikke sikker, selvom uvejret ikke er lige oppe over en, for der kan hele tiden dannes nye tordenvejr med lyn over en. Så hvis man kan høre, at det buldrer, vil mit råd være, at man går indenfor. Indenfor kan man godt sidde med sin mobiltelefon, hvorimod det er en god idé at holde sig væk fra installationer, der er elektrisk ledende, som en pc eller et tv,” siger Jesper Eriksen.