Det er ikke af nød, men af lyst, når ældre køber mere genbrug

Også de velbeslåede træffer bevidste valg, når garderoben skal fornyes, eller det brugte tøj skal ud af skabet, skriver Lis M. Frederiksen i seniorklummen

Vi skal ikke mange år tilbage, før der klæbede en opfattelse af fattigdom og social armod til dem, der var nødt til at arve tøj fra andre og gå i brugt tøj. I dag kan alle ranke ryggen, når de går ind ad døren til en genbrugsbutik uden risiko for, at få prædikater af den ene eller den anden art hæftet på sig.
Vi skal ikke mange år tilbage, før der klæbede en opfattelse af fattigdom og social armod til dem, der var nødt til at arve tøj fra andre og gå i brugt tøj. I dag kan alle ranke ryggen, når de går ind ad døren til en genbrugsbutik uden risiko for, at få prædikater af den ene eller den anden art hæftet på sig. . Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men flere og flere går i genbrugstøj, også selvom der er penge nok på bankbogen til at købe nyt. For nogle går der sport i det. Mon der gemmer sig en perle, der er til at få for en slik? Eller hvorfor købe nyt, når man kan finde så meget godt brugt tøj? Andre – også en del ældre mennesker – kommer der af nød. Man må ikke glemme, at der er pensionister, der ikke har mange penge at rutte med. Mange studerende er også storkunder, der stolte og glade kan drage af sted med supergodt tøj til ingen penge. Kunderne i genbrugsbutikkerne er en skønsom blanding af alder, køn og etnicitet.

De senere år er der sket en helt afgørende ændring i vores syn på genbrug. Vi skal ikke mange år tilbage, før der klæbede en opfattelse af fattigdom og social armod til dem, der var nødt til at arve tøj fra andre og gå i brugt tøj. I dag kan alle ranke ryggen, når de går ind ad døren til en genbrugsbutik uden risiko for, at få prædikater af den ene eller den anden art hæftet på sig. Vi har som danskere grund til at være stolte over den samfundsmæssige og miljømæssige bevidsthed, der har udviklet sig. 82 procent af danskerne synes, at genbrug er vigtigt, fortæller Røde Kors’ chef for genbrug, Tina Donnerborg. Mange er også helt bevidste om, hvilken organisa- tion de giver deres brugte ting til. Hun har ros til de mange frivillige, der er så dygtige til at præsentere tøjet og varerne i øvrigt. Jeg kan kun tilslutte mig. Her i min lokale genbrugsbutik arbejder de frivillige sammen med eleverne på en af byens uddannelsesinstitutioner om at dekorere vinduerne. Flotte og indbydende ser de ud. Vidste man ikke bedre, kunne man godt forledes til at tro, at det var en almindelig butik. Og det er det jo også, ikke?

For mange flygtningefamilier har det været svært at vænne sig til, at genbrug er acceptabelt og almindeligt her i Danmark. De har meget få penge, og den syriske familie, jeg er knyttet til, følte det nedværdigende og så det som udtryk for fattigdom, at de måtte gå i brugt tøj. De er også fattige, indtil de nu er begyndt at få arbejde, dansk uddannelse og en smule flere penge. Men der er stadig ingen penge til nyt tøj. Og dog. Teenagedrengene i familien tjener nu selv lommepenge ved avisruter og jobs i supermarkedet, så der er indimellem råd til lidt nyt. Det går langsomt fremad, og genbrugsbutikkerne har været helt uundværlige for disse familier på deres vej ind i samfundet. De har forstået, at der kommer alle slags mennesker i butikkerne.

Jagten efter godt brugt tøj er for mig blevet lidt af en sport, må jeg erkende, og her er jeg i gruppe med studerende og andre pensionister med frihed og tid til at støve gode sager op, fortæller Jesper Rønn-Simonsen fra Kirkens Korshær.

Vores opfattelse af forbrug har ændret sig, og det giver sig udslag på mange måder. Det er en tilfredsstillelse, når et par bukser er blevet hullede og slidt op. Ud med dem. Tidligere var de nok røget ud af skabet, før de begyndte at se slidte ud. Det opleves godt, når vi i venindekredsen en gang imellem tager tøj med og bytter, når vi er sammen. Garderoben fornyes uden beregning. Det var også en god oplevelse, da kasserne med sommertøj blev hentet frem for ikke så længe siden. Frem dukkede flere herlige sommerkjoler fra genbrugsbutikker forskellige steder i landet – plus det nyindkøbte. Intet behov for at købe nyt i år.

Sidste år oplevede Dansk Røde Kors rekordomsætning i genbrug med et overskud på 66 millioner. Over halvdelen går til socialt arbejde i Danmark. Resten til krigshærgede og truede områder i verden, blandt andet til Syrien. Desværre er det trist at måtte konstatere, at der er hårdt brug for pengene også her i Danmark. Der er grupper i Danmark, som har det meget hårdt, og som har fået det sværere gennem de seneste år. Men det er en helt anden historie, som det fører for vidt at komme ind på her.