I den tidlige middelalder ville man vende sig om og kigge efter så gammelt et menneske. Og for bare 150 år siden var 50 år det meget skarpe knæk, hvorfra man hastigt rutsjede mod graven.
Til sammenligning er det i dag det rene ingenting at runde 50 år. I hvert fald med hensyn til aldring. Og vi skal blive bedre til at glæde os over de mange livsår, der ifølge statistikkerne er tilbage, mener en af verdens ledende eksperter i aldring, den hollandske professor Rudi Westendorp.
”Selv børn – jeg kalder dem børn – på 30 år får depression over deres alder. Men de skal jo leve 60 år endnu, og når man fylder 50 år, har man formentlig fire årtier tilbage. Så spørg mig ikke, om man er ved at blive gammel, når man er 50 år, for så dør jeg af grin,” siger Rudi Westendorp, der er ansat på Københavns Universitets institut for folkesundhedsvidenskab og er tilknyttet Center for Sund Aldring samme sted.
Ifølge ham er vi midt i en revolution, når det kommer til alder. Og der er ingen hindringer i sigte for, at vi fremover bliver endnu ældre.
”Den første person, som vil nå den høje alder af 135 år, lever allerede. Udviklingen i alder er den mest radikale forandring i vores samfund siden industrialiseringen.”
Til gengæld gør vi hinanden gamle. Og det skal vi holde op med, mener han.
”Før i tiden var man døden nær, når man fyldte 50 år. Sådan er det ikke i dag. Men når mange alligevel føler alderen trykke, er det dødsfrygten, der taler, ikke fornuften,” siger Rudi Westendorp og giver et eksempel.
”Når man som 50-årig kommer ud af badet og står nøgen foran spejlet og tænker ’åh nej’, er det, fordi vi sammenligner os med de mennesker, vi ser i ugeblade og magasiner. For her handler alt om ungdom. Og ligner spejlbilledet noget helt andet, tænker vi straks, at vi er døden nær i stedet for at tænke ’hurra, jeg har 40 år tilbage’. Det er sådan, vi driver hinanden til vanvid.”
Men man kan vel godt føle sig lidt stiv i ryggen, og ikke alle 50-årige kan som Kronprinsen løbe fem løb på en dag. Så hvad er det gode ved at runde 50 år?
”Alt! Det bedste er, at du kan grine af dig selv, at man har erfaring og derfor ikke bekymrer sig så meget, at man er blevet bedre til at nyde livet og til at se perspektivet. Opstår der problemer, klarer man dem også nemmere, fordi man har en moden hjerne. Jeg kunne blive ved,” siger Rudi Westendorp og lyder næsten som den legendariske svenske skuespiller Ingrid Bergman, der af egen erfaring konkluderede, at: ”alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt”.
Det er netop den bedre udsigt – eller overblik – der giver ro på, mener professor Rudi Westendorp, der blandt andet har skrevet bogen ”Growing Older without feeling old: on vitality and ageing” (At blive ældre uden at føle sig gammel: Om vitalitet og aldring).
Han opfordrer til, at man lægger dramaet om alderen på hylden.
”Aldring er mit fag og min forskning, men jeg bliver mere og mere irriteret over, at det er forbundet med så meget drama at blive gammel og af at høre på dem, der synes, det er det værste, der kan ske i verden, at vi bliver ældre og ældre. Hvorfor er det en katastrofe? Det er da et godt tegn – og en refleksion af, at vi får det bedre og bedre. Hvis der er sult og krig, bliver man ikke gammel, dét er det virkelige drama. Når vi i undersøgelser spørger befolkningen, ser vi også, at ældre giver højere karakterer til livet end de unge giver deres. Fordi vi over 50 år forstår at værdsætte den gave, livet er.”
I Ældre Sagen har man faktisk længe haft det problem, at organisationens navn ikke passer til, hvordan man oplever sig selv, når man er 60-70 år og ældre. I dag har foreningen over 820.000 medlemmer, der fysisk og interessemæssigt ikke er ældre i samme forstand som tidligere.
”Bare på de 12 år jeg har været i Ældre Sagen, er aldersbegrebet blevet meget udvidet,” siger Janne Weston, der er seniorprojektleder og ansvarlig for hvervekampagner.
”Da jeg var barn, hørte de ældre giro 413 og Johnny Reimar. Det gør de stadig. Men der er også folk i 50-60-70’erne, der slår håret ud og rocker til Rolling Stones, Madonna og Thomas Helmig. Musikere, som unge også hører. Vi er ikke ældre i den betydning, ordet havde før i tiden, så ordet ’ældre’ klinger lidt forkert.”
”Vi arbejder på at vise bredden i det at være ældre og ad den vej ændre begrebet,” siger Janne Weston.
Heller ikke tøjet afspejler på samme måde som tidligere, at man er blevet ældre.
”Bare for en generation siden gik ældre damer i Brandtex, i dag går alle aldersklasser i alt muligt, og mange mødre har det samme tøj som deres døtre. Aldersbegrebet er blevet udvidet på alle fronter. Nu handler det mere om livsfaser, hvor det ikke er alder, men sygdom og skader, der kan gøre en mindre aktiv,” siger Janne Weston, og uddyber.
”En rask 75-årig kan have et liv som en på 50 år, mens en 50-årig, der er ramt af alvorlig sygdom, kan synes langt ældre. Alderen er blevet mere ubetydelig, det handler meget mere om, hvad man er i stand til.”
” Nej. Det gør vi, fordi mennesker i den alder gerne har pårørende, der er ældre.”
Så er man en Jørgen, en Hanne eller en Karin, modtager man formentlig snart et brev med tilbud om at blive medlem, og hedder man Erik, er man allerede blevet kontaktet. For er der noget, der er bestandigt i denne omskiftelige tid, er det sammenhæng mellem navne og alder. Langt de fleste Jørgen, Hanne og Karin’er er således cirka 55 år, mens Erik lige har rundet de 60 år. Så selvom nogle gør et nummer ud af at kalde deres barn Cayenne eller Chili, er vi stadig ret forudsigelige med hensyn til navne og alder.
Men hvordan er 50-årige så, hvis man da kan sammenligne dem? Det har sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl, som skrev bestselleren ”Hvis din nabo var en bil”, et bud på.
”Hvis min nabo var 50 år, ville han være en virkelig velholdt veteranbil. Sådan en, der har beholdt sin værdi, og på nogle punkter endda blevet mere værd. Der er mange teorier om os over 50 år, men en af dem, der passer meget godt, er, at 40’erne er ungdommens alderdom, og 50’erne er alderdommens ungdom,” siger Henrik Dahl.
”Den helbredstilstand, som nutidens 50-årige befinder sig i, svarer til den, man havde sidst i 30’erne for bare 30-40 år siden. Helt banalt kan man se det i fodbold. Da jeg var ung, skulle en fodboldspiller, der rundede de 30 år, til at indstille karrieren. I dag spiller selv markspillere, til de er 36-38 år, for vi har fået bedre fysik, bedre helbred og bedre træning – og så lever folk jo også længere,” siger Henrik Dahl, der selv er 58 år.
En af fordelene ved at blive 50 år er, at det er legitimt at læse biografier, mener Henrik Dahl.
”Det kan man ikke rigtigt, når man er ung, men i min alder er det helt okay. Ens tidsbudget er også i plus, fordi mange af os har voksne børn. De unge stresser for at nå hjem og hente børn, det behøver vi ikke.”
Det er dog også i 50’erne, man indser, at man helt definitivt ikke er ung længere. Man kan ikke engang lade som om.
”Men i forhold til de gamle tegninger af ’livets stige’ står vi længere på toppen i dag,” siger Henrik Dahl, der er godt tilfreds med sin alder.
”Man tager tingene roligere. Der er stadig meget, jeg gerne vil nå, men jeg har haft en karriere, og børnene har vist sig at være meget fornuftige. En af mine venner, der er lidt ældre end jeg, formulerer det at blive 50 år sådan her: ’Kroppen bliver tungere, men sindet lettere’. Det, synes jeg, er rigtigt. Det er nemmere at kalde på pyt-manden,” siger sociolog Henrik Dahl, der siden 2015 har været medlem af Folketinget for Liberal Alliance.
”Jeg er enormt glad for, at jeg gik ind i politik i en moden alder, for jeg græder mig ikke i søvn over, at en eller anden skattesats ikke bliver sænket. Selvom det kunne være meget rart, ved jeg, at jorden ikke går under af den grund.”
”Da jeg var 49 år, blev jeg skadet i en fodboldturnering og er opereret i knæet, og for at sige det, som det er, kommer jeg aldrig nogensinde til at løbe 10 kilometer igen. På den måde er der bestemt noget, som mange af os må sige farvel til.”