Prøv avisen

Ny bog om overgangsalderen: "Det er, som går man rundt i en skål havregrød"

"Der er modstand i alle ens bevægelser. Man er grådlabil, og ting virker stærkere på en,” siger skuespiller Mette Horn om overgangsalderen. – Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix

Overgangsalderen kommer pakket ind i sved og tavshed. Det vil en ny bog om klimakterie og livslyst gøre noget ved

Den egentlige rejse var mental. Sådan beskriver den 54-årige skuespiller Mette Horn overgangsalderen i bogen ”Klimakteriesild”, der netop er udkommet på forlaget Grønningen 1. For Mette Horn faldt overgangsalderen sammen med en eksistentiel statusopgørelse. Hun troede, at hun var deprimeret, og kontaktede derfor sin læge. I samtalen med sin praktiserende læge fandt hun ud af, at hun var gået i overgangsalderen, og så fik hun en henvisning til en psykolog. Mette Horn beskriver overgangsalderen som en tung tid, hvor hun følte sig slået omkuld.

”De svar, man får fra sin krop, er, at man bliver større og større fysisk, og det er, som om man går rundt i en skål havregrød. Der er modstand i alle ens bevægelser. Man er grådlabil, og ting virker stærkere på en… Det er en tid, hvor man hele tiden svinger på balanceskålen – skal man genopfinde sig selv eller slutte fred med det hele?”.

Mette Horn var fast besluttet på, at hun ikke ville tage hormoner for at lindre generne ved overgangsalderen. I stedet forsøgte hun sig med forskellige helsekosttilskud, inden hun gik til lægen og bad om hormoner. Hun siger:

”Det er som pubertet nummer to. Kroppen bliver uligevægtig, og man opfører sig på en måde lige så åndssvagt underligt.”

Det er journalist og forfatter Sanne Gottlieb, der har skrevet ”Klimakteriesild”. Med afsæt i sin egen overgangsalder blev Sanne Gottlieb nysgerrig efter at vide, hvordan kvinder oplever overgangsalderen, og så undrede hun sig over, hvor lidt kvinder taler om denne fase af deres liv.

I bogen taler hun med flere fremtrædende kvinder – fra Folketingets tidligere formand Pia Kjærsgaard (DF) til skuespilleren Søs Egelind. De fortæller om søvnløshed, hedeture og deler overvejelser om mening, som dukker op midt i livet. Søs Egelind taler om den bitterhed, hun oplever hos kvinder midt i livet. Egelind kalder bitterhed en kvindesygdom.

”Bitter er noget, man bliver, når livet ikke helt lige forløb, sådan som man havde forestillet sig eller skrevet i poesibogen, da man var barn.”

”Bitterhed klæder ingen. Jeg ved ikke, om det har noget med alderen at gøre. Men jeg synes ikke, det ligger så meget til den yngre generation af kvinder at brokke sig så meget. De har lært at give bedre udtryk for deres brune følelser og få dem af vejen, når de opstår.”

Men er overgangsalderen forbundet med øget risiko for såvel bitterhed som søvnløshed og skedetørhed? Speciallæge i almen medicin, dr.med. Lotte Hvas mener, at overgangsalderen sygeliggøres. Hun har forsket i overgangsalderen i forbindelse med sin doktordisputats og understreger, at der er flere kvinder, der ikke har det så slemt i forbindelse med overgangsalderen. I bogen siger Lotte Hvas:

”Man skal være klar over, at der er en masse muligheder, og at kvinder i overgangsalderen og årene efter i Danmark faktisk er nogle af dem, der har det bedst, når det kommer til livskvalitet og til, hvordan man har det i det hele taget.”

Et af de spørgsmål, som går igen i bogens samtaler, er: Har du talt med din mor om hendes overgangsalder? Det er der ganske få af de medvirkende kvinder, som har gjort. Men vil man gerne vide, hvad man kan forvente sig af ens egen overgangsalder, kan man med fordel tale med sin mor om hendes erfaringer, lyder det fra fagfolk i bogen. For flere af de medvirkende kvinder er det uvant at tale om overgangsalder med andre. Som Pia Kjærsgaard siger:

”Jeg har heller ikke talt med veninder om det. Det er ikke, fordi det har været et tabu for mig, ikke på den måde... det er jo en naturlig del af livet.”

Ifølge Elisabeth Møller Jensen, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo, skal overgangsalderen i højere grad debatteres.

”Det er absurd, at noget, der fylder så meget, ikke kan omtales helt naturligt. Hvad som helst andet, der var så overvældende, ville man jo tale om. Der er kvinder, som er plagede, virkeligt plagede, og så er der dem, der heldigvis ikke har det slemt, og dem, der stort set intet mærker. Men når vi ikke taler højt om det, så hænger det jo sammen med skam. Skammen er med os hele vejen.”