Prøv avisen
Spørg om livet

Hvordan kommer jeg igennem julen uden mine børn og eksmand?

Visheden om, at børnene er fraværende i julen og skal danse om juletræet sammen med eksmandens nye hustru, kan være svær, skriver Rikke. Modelfoto.

Mine børn skal fejre jul med min eksmand og hans nye kone. Jeg er sikker på, at de får en god jul, men synes, det er svært at tænke på, at han og hans nye familie nu skal danse rundt om juletræet i stuerne i mit tidligere hjem, skriver Rikke

Kære brevkasse

Jeg har sådan brug for at sende et hjertesuk i denne juletid. Jeg kender godt de rigtige svar - at jeg skal tænke på mine børn, og at det vigtigste er, at de får en god jul, og at jeg som voksen kan klare afsavn og holde fanen højt.

Og jeg ved, at jeg vil gøre alt, der står i min magt for netop at gøre disse ting - for mine børns skyld. For det er ikke dem, der har besluttet, at deres far og mor skulle gå fra hinanden. Det er ikke dem, der har besluttet, at de skal holde jul hvert andet år hos mig og hvert andet år hos deres far. Havde det været op til dem, så skulle vi være en familie, som stadig holdt af hinanden, og som gik og glædede os over at skulle fejre den kommende julehøjtid sammen. Men sådan er det ikke. Så jeg skal tage mig sammen, og jeg skal gøre alt, for at det også i år bliver en god jul for mine børn.

Det er i år min eksmand, der skal have børnene, og det er jeg helt tryg ved. Han er en god far og vil også gøre en masse, for at det bliver godt for dem. Og jeg skal ikke sukke, når mine børn drager af sted. Men i mit hjertedyb synes jeg, det er svært. Ikke så meget det, at jeg ikke skal holde juleaften med dem, det skal nok gå. Det er jo blot nogle få dage, og jeg har familie, hvor jeg altid er velkommen. Både søskende og forældre står parat.

Alligevel synes jeg, det er ufattelig hårdt. Og det, der er hårdt, er, når jeg er alene med mine sorgfulde tanker. Og egentlig bebrejder jeg mig selv, at jeg har disse tanker, for der er mange, der har det værre end mig. Men jeg synes, det er svært at være gæst alene hos mine søskende hos deres familier. De er så søde, men det minder mig om det, jeg har mistet, og som jeg savner ufatteligt meget.

Jeg synes også, at det var svært for to år siden, hvor jeg holdt jul med mine forældre. De er også søde og forstående, så hvad jamrer jeg over? Men jeg havde ikke lyst til at sidde der som en teenager og holde jul med dem. Det mindede mig alt for meget om, hvor smertefuldt det er, at jeg har mistet det vigtigste - nemlig min egen familie.

Og så må jeg være ærlig. Jeg ved, at det måske er ukorrekt at tænke dårligt om sin eksmand. Men jeg synes, det er ekstremt hårdt at tænke på, at han nu har en ny køn kæreste med to små børn. Alle dem skal nu danse rundt om juletræet i mit og vores gamle hjem. Min mand købte mig ud, da vi blev skilt. Det var ham, der havde bedst råd. Nu er der så en anden kvinde, der skal pynte op i stuerne, mens jeg bor i lejlighed nogle få kilometer væk, således at vores børns hverdag hænger sammen.

Jeg har ikke noget personligt imod denne kvinde. Hun er kommet ind i min mands liv, efter at vi er blevet skilt, men hun minder mig om den tid, hvor min mand var utro med sin tidligere kæreste, mens vi stadig var gift, og hvor jeg ikke vidste noget. Jeg opdagede det tilfældigt, og min tillid og mit liv blev pludselig ændret for altid. Jeg havde været den hyggelige mor med små børn, mens min mand altså havde en ved siden af. Historien er ikke speciel. Men jeg synes, man hører meget lidt om, hvor hamrende hårdt det kan være.

Måske hører man ikke så meget om det, fordi man er flov over, at man har sådanne tanker. Men på en måde tænker jeg, at de er rigtig normale. At være blevet løjet for af den, man har haft sin tillid til, er svært. Det er svært at miste - både den, man har elsket, og at miste det hjem, man holdt af. Det er også svært ikke at kunne give sine børn det, man så gerne ville kunne give dem. Og det er svært at forlade hus og have, hvor jeg har plantet hvert et løg og hver en busk og så ufrivilligt flytte i en lejlighed.

Det er hårdt at tænke på, at mens man var hjemme hos børnene, har ens mand hygget sig med en anden dame. Nogle vil måske tænke, at det er selvynk. Men så må de kalde det for det. Det er måske allermest en klagesang eller et suk, som man har brug for at dele med nogen. For hold da op, hvor det kræver styrke, mod og kræfter at bygge et liv op igen for sig selv og sine børn. Og hold da op, hvor det kræver meget at skulle tale pænt om børnenes far, når man egentlig er meget vred og føler sig ført bag lyset.

Det er en omvæltning i mit liv, som jeg ikke havde forestillet mig ville koste så meget, og jeg ved, at mange andre oplever det samme som mig. Hvorfor taler vi ikke mere om det livstab og den livssmerte, så man ikke føler, at man er så alene og så underlig, at man ikke lige kommer over det på nul komma fem.

Jeg ved, at julen bliver o.k. for både mig og mine børn - men jeg vidste ikke, hvor megen smerte man kan have i sit sind på en gang. Med tak for råd til livets til tider meget uforudsigelige veje.

Venlig hilsen

Rikke

Kære Rikke

Mange tak for din ærlighed. Vi tænker, at dine indre tanker, som du beskriver, er helt normale. Det er ganske enkelt naturligt, at vores sind og krop reagerer på smerte, tab og ændrede livsomstændigheder. Det er også naturligt at sørge over, at ens børn har mistet det, man så inderligt gerne ville have givet dem. Vi synes, at du både er moden og stærk, at du skelner mellem dine børns behov og så dine indre tanker og sorger. Dine børn er heldige, at du kan give dem frihed til at fejre jul med deres far og hans nye kæreste, også selvom du selv synes, at det er mere end ualmindeligt svært.

Vi tænker, at det præcis er, som du beskriver, at det kan være forbundet med skyld eller noget, man skal retfærdiggøre, at opleve en skilsmisse som en meget alvorlig og langvarig livskrise. Det er ikke bare et bump på vejen. For nogle er det et livssår. Det er rigtigt, at man skal videre for sin egen og sine børns skyld, men for mange er det så gennemgribende, fordi der er så mange tab og udfordringer flettet ind i hinanden på én gang.

Det viser sig også, at der er flere, der må opleve, at depressionen banker på, eller som ikke er i stand til at arbejde i en kortere eller længere periode. Det kan oven i alt det andet også være et nederlag, hvor man kan føle sig forkert eller svag. Men svaghed er noget helt andet. Det er ikke svagt at reagere på tab i dette liv. Det er naturligt.

Vi håber meget, at den styrke og det mod, som du trods alt udviser midt i det svære, må blive dig til gavn også videre frem, så du kan forme et godt liv for dig selv og dine børn trods de meget ændrede omstændigheder. Og husk, at ting tager tid, sådan at livet bid for bid sammen med glæde, nye drømme og perspektiver kan erobres igen - med gode menneskers hjælp.

Tak, fordi du deler dine hjertesuk. Del dem også gerne med en ven eller andre, som du har tillid til, og som vil forstå. Det er godt at have steder, hvor det er tilladt at jamre over sin nød, når man i så mange situationer skal være stærk og voksen. Vi tror, at der er flere, end du måske tror, der kan genkende sig selv i dine tanker. Selvom det kan føles lidt politisk ukorrekt. Men hvis det er sådan, er det ekstra vigtigt at lægge stemme til. Så tak for den.

Du og dine børn ønskes gode adventsdage, og vi håber, at julens budskab om ham, der også måtte opleve svigt, smerte og hjemløshed, kan skabe håb ind i vintermørket.

Mange hilsener