Det er umenneskeligt svært, men kan være nødvendigt at vælge sin familie fra

22-årige Kirstine Frida Rysbjerg har dannet en forening for mennesker med svære forældrerelationer. Hun oplever, at mange former for familie accepteres i dagens Danmark, men at fravalget af familie stadig er et stort tabu

Der kan være mange årsager til at trække så markant en streg i sandet, som man gør, når man bryder kontakten med en forælder. Marion Thorning, der er konfliktmægler med speciale i familie- og generationskonflikter, peger på, at typiske situationer, hvor et brud kan være nødvendigt, er fysisk og psykisk vold, overgreb og misbrug i familien.Tegning: Morten Voigt
Der kan være mange årsager til at trække så markant en streg i sandet, som man gør, når man bryder kontakten med en forælder. Marion Thorning, der er konfliktmægler med speciale i familie- og generationskonflikter, peger på, at typiske situationer, hvor et brud kan være nødvendigt, er fysisk og psykisk vold, overgreb og misbrug i familien.Tegning: Morten Voigt

En gruppe mennesker sætter sig hver søndag i en rundkreds i henholdsvis København og Aarhus. De fleste af dem unge voksne, men derudover har de ikke umiddelbart andet tilfælles, end at de har brudt kontakten med en eller begge forældre, er blevet brudt med eller overvejer et brud. Sammen taler de om deres tvivl, skam og smerte. Og så kalder de sig Kærlighedshæren.

Det kan forekomme provokerende, at nogle mennesker vælger deres ophav fra, og måske af samme grund kan man føle sig ensom, når man har truffet så afgørende et valg. Ikke desto mindre er der mange mennesker, der gør det. I en Gallup-undersøgelse fra 2013 svarede mere end hver femte voksne dansker, at de havde vendt deres forældre ryggen eller overvejede at gøre det. En af de danskere er 22-årige Kirstine Frida Rysbjerg. For at komme ensomheden til livs har hun stiftet Kærlighedshæren, en forening for mennesker med svære forældrerelationer.

Siden hun i det tidlige forår afholdt første såkaldte sorggruppe-møde, har foreningen haft vokseværk, og mens der holdes ugentlige sorggruppemøder i landets to største byer, er lokalafdelinger på vej i også Aalborg, Kolding og Odense. Uden hjælp fra terapeuter arbejder ”kærlighedskrigerne” på et fælles mål, nemlig at de hver især ønsker gode kærlighedsrelationer. Og det er et ideal, som kan være en daglig kamp at leve op til, når man har en kompliceret forældrerelation.

”Vi har det tilfælles, at vi oplever at have fået vores grænser overskredet, og derfor har vi et fælles sprog og skal ikke undertekste sorg, skam, skyld og følelsen af ikke at være god nok,” siger Kirstine Frida Rysbjerg, der ønsker, at Kærlighedshæren skal være et frirum, hvor man ikke bliver rådgivet eller dømt, men lyttet til og støttet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det handler om at opbygge et selvværd, man ikke nødvendigvis har fået med hjemmefra, og skabe en ny fortælling om sig selv, der indebærer, at man godt kan tage en uddannelse, have et arbejde og i det hele taget klare det her liv godt,” forklarer hun.

Netop selvværdsproblemer er en fællesnævner for mange voksne børn, der har brudt med en forælder. Det fortæller Marion Thorning, der er konfliktmægler med speciale i familie- og generationskonflikter.