Går man sig en tur langs stranden ved Risskov i Aarhus, sker det, at man støder på en lyshåret kvinde med et viltert pandehår og en lang nederdel, der flagrer let i havbrisen. Man ser hende oftest bevæge sig langs stien, der løber i klitterne parallelt med vandkanten, men chancen er lille for, at hun ser tilbage på én. For Sif Orellana har travlt med at spejde efter noget andet, som hun går der med en kurv under armen og blikket rettet skiftevis mod højre og venstre. Hun leder efter noget, hun kan plukke, for det er dét, hun elsker at gøre: at sanke. Og det er den passion, hun i dag skal fortælle om til Kristeligt Dagblads serie om mennesker, der finder glæde i naturen.
”Det indre barn lever meget ivrigt i mig,” siger hun, ”det har det altid gjort. Og det bliver virkelig fodret af at begive mig ud på skattejagt for at se, hvad jeg kan tage med hjem af naturens tag-selv-bord.”
Stranden ligger kun otte minutters gåtur fra hjemmet i Risskov i Aarhus, hvor den 51-årige livsstils- og kogebogsforfatter bor. Den er ekstra smuk på denne tid af året, stranden, for hybenbuskene står i fuldt flor og rækker deres grønne grene ind over den sandede sti. Sif Orellana må kante sig igennem de steder, hvor buskene gør stien smal, men for hendes skyld kan buskene brede sig, så tosset de vil. Det er nemlig dem, hun er kommet for at plyndre, og der går ikke mange minutter denne eftermiddag, før en håndfuld bløde blade daler ned i bunden af hendes kurv.
”Ja, man skulle jo ikke tro det, men sådan en håndfuld kan blive til mange ting,” siger hun, ”man kan eksempelvis fryse dem i en isterning, eller man kan kandisere dem og bruge dem som pynt på kage og desserter.”
Hvor andre bruger mærkedage, højtider og vejrets skiften som en måde at orientere sig om årets gang, bruger Sif Orellana naturens spisekammer.
”Hele året går jeg og ser frem til det næste, der er modent, og som jeg kan samle. Det er blevet en måde at dele året op på, som var det mit eget spiselige kalender-system. Gudskelov er der jo noget at høste næsten hele året rundt. Urter i det tidlige forår, hvor Risskov bugner af ramsløg! Efteråret glæder jeg mig særligt til med alle æblerne. Og nødderne! Jeg elsker nødder.”
Sif Orellana er en travl kvinde. For 12 år siden stoppede hun i sin fuldtidsstilling som marketingchef for Aarhus Festuge og arrangementchef ved ARoS. I stedet valgte hun en tilværelse som fuldtids-forfatter, selvstændig forlægger og fotograf. Selvom hendes børn for længst er vokset ind i en alder, hvor de klarer sig selv, føler Sif Orellana stadig, at tiden er sparsom, og derfor kan man undres: Hvordan i al verden finder hun tid til al den samling?
”Det handler om, hvad man gør det til. Mange tror, at det kræver oceaner af tid, men så vanskeligt er det helt ærligt ikke at drible en tur i skoven med en kurv under armen. Det tager jo ingen tid for eksempel at samle et par håndfulde rosenblade, når man alligevel er ude at gå eller et par nedfaldne hasselnødder på sin vej på cyklen.”
Og så handler det om at have et ærinde. Sif Orellana skaffede sig sit ærinde for fire og et halvt år siden, da hunden Clark ankom til familien. Flere gange om dagen skal han luftes, og det giver sanketuren et ekstra formål, fortæller hun. Denne eftermiddag på stranden render han glad rundt mellem stranden og stien, og han tager sig gerne et par dyk i havet, mens Sif Orellana piller rosenbladene af buskene.
”Han husker mig på at komme ud, selvom jeg har travlt op til begge ører. Det er vigtigt for mig at få det frirum. Og så tror jeg også, man kommer i kontakt med noget helt basalt menneskeligt, når man skaber noget i køkkenet ud af det, man selv har hentet i naturen.”
Det var fascinationen af det magiske, Sif Orellana fra barnsben har forbundet naturen med, som ledte til hendes passion for at samle.
”Jeg husker, hvordan min søster og jeg sprang rundt i skovene som børn og følte, at vi nærmest var trådt gennem bagvæggen i garderobeskabet i Narnia. Det var magisk, når vi om sommeren gik og samlede bær i kurve og lyttede til fuglene for oven,” siger hun.
Idyllen er til at tage og føle på, når Sif Orellana fortæller om sin barndoms somre med solbærsaft i mundvigene, og hvordan hun ofte i dag ”drager ud i naturen med kaffe på termokanden og måske en portion hjemmebagte kanelsnegle i oppakningen”.
Kan det virkelig passe, at det altid er en god oplevelse at være på rov?
”Nej da,” svarer hun, ”jeg hader, hvis jeg skal skynde mig. Så bliver det næsten altid en dårlig tur, fordi alt det, jeg elsker ved at samle, går af det. Har jeg eksempelvis en deadline hængende over hovedet, bliver det som regel kun til en kort tur bare for hundens skyld. Jeg skal vide, at der er tid og ro til det,” siger hun.
Hun kigger ned i kurven, hvor hun nu har fået dækket bunden af kurven med et florlet lyserødt lag blomsterblade. Den behøver slet ikke at være fyldt, for at jagten har været en succes, forklarer hun. En god sanke-dag er, når Sif Orellana har glemt sin omverden for en stund.
”Vi lever i en verden, hvor vi konstant render rundt med en mobiltelefon som en forlængelse af vores arm. Den skal bare blive hjemme på sådan en tur, for ellers mærker jeg ikke den ro, jeg kommer for,” siger hun og kalder Clark til sig for at sætte retning mod hjemmet, hvor roserne snart skal forvandles fra bløde blade til dekorative isterninger til sommerens drinks.
”På mange måder føles det forkert ikke at tage imod den gave, naturen beriger os med.”