Hvem er det, især ungdommen idoliserer som dem, de føler sig mest inspireret af? Og hvad er afgørende for, om man selv bliver en, andre hylder?
Svarene på de spørgsmål blev mere mudrede forrige weekend, hvor den 26-årige Morten Nørgaard fra Odder i Østjylland vandt årets ”X Factor”, til trods for at han hverken ligner eller lyder som den typiske stjerne. Og selvom mange mente, at hans konkurrenter faktisk var dygtigere.
Det var ikke fagfolk, men seerne hjemme i stuerne, der valgte ham som vinder, og når de overvejende unge seere gjorde det, skyldes det ikke mindst, at han er et billede på fortællingen om den grimme ælling, der måske ikke ligner nogen, der er noget særligt, men alligevel lykkes. Og den fortælling kan mange i Danmark godt lide, måske fordi den passer fint til vores selvbillede som nation, siger lektor Lene Bull Christiansen, der forsker i blandt andet kendiskultur på Roskilde Universitet.
Men der er også andre forklaringer på spil, mener hun, og en del af dem kan man finde i de mekanismer, der har gjort Ed Sheeran til verdens for tiden nok mest populære musikstjerne. Sheeran optrådte også til ”X Factor” som hovednavnet – og igen dagen efter i Herning foran 15.000 stærkt begejstrede tilhørere (med 30.000 på venteliste). Og så er han også en 26-årig fyr, der mest af alt ligner naboens søn med sit uglede røde hår og temmelig afslappede tøjstil.
Til sammen udgør de noget, der minder om et lille ungdomsoprør, mener Lene Bull Christiansen, for de er begge symboler på, at man ikke behøver at se perfekt ud og sige og gøre alle de rigtige ting for at blive en stjerne. Man behøver ikke engang være ekstremt stræbsom, for selvom især Ed Sheeran har arbejdet hårdt i mange år som ukendt og underbetalt værtshusmusiker, er det ikke billedet af den dybt fokuserede og altopofrende stjerne, man forbinder ham med. Og det går stik imod den stærkeste strømning blandt unge i disse år.
”De to passer på mange måder bedre ind i 1990’ernes ungdomskultur, hvor man godt kunne charmere sig frem til succes sådan lidt Casper Christensen-agtigt. I dag belønnes først og fremmest hårdt arbejde. De unge er mere effektive, drikker mindre og er præget af en helt anden alvor end tidligere, og det kan være hårdt for mange. Derfor tror jeg, Morten og Eds popularitet – ud over deres talent – i høj grad skyldes, at de tilbyder en fortælling om, at der er håb for underhunden, som ikke umiddelbart kan leve op til alle tidens strenge krav,” siger hun.
Dertil kommer, at de begge virker meget ægte. De er sig selv, og de er det i en tid, hvor alting virker konstrueret, mener Søren Østergaard.
Han er leder af Center for Ungdomsstudier og ser idoler som Morten Nørgaard og Ed Sheeran og deres musik som en nødvendig og kærkommen kontrast til den verden, artister som den ligeledes populære Gulddreng repræsenterer. Han optrådte også til ”X Factor”-finalen med sine tekster om fester og stoffer og alt, der glimter, og hele den verden fylder fortsat meget i ungdomskulturen, understreger ungdomsforskeren. Men det fylder ikke ret meget i langt de fleste unges virkelighed, og derfor er der en efterspørgsel på idoler, man faktisk kan identificere sig med, siger han. Her går Morten og Ed rent ind.
”Jeg tror, de to rammer en længsel hos mange, der er trætte af, at alt skal være så perfekt. De nyder det pusterum, Morten og Ed Sheeran tilbyder med deres umiddelbarhed,” siger han.
En anden vigtig komponent til at forstå deres popularitet er, at de skiller sig ud. Indtil videre især Ed Sheeran. Ikke bare med sit udseende, men ved eksempelvis at insistere på at stå alene på scenen til koncerterne. Han er sin egen, og det vækker genklang blandt mange unge.
”Når vi i vores undersøgelser spørger de unge, hvem de gerne vil ligne, og hvem de ser op til, siger langt størstedelen, at de beundrer dem, der gør tingene anderledes. Alles store frygt er at falde i ét med tapetet. Det pudsige er, at idoler som Morten og Ed Sheeran ikke mindst skiller sig ud ved ikke at være særlig bemærkelsesværdige. Og det er da lidt opløftende, for det er langt nemmere at tro på, at man kan lykkes og være noget særligt, når de mennesker, man efterstræber, er helt almindelige som en selv,” siger Søren Østergaard.
Det er netop den dynamik, der også er med til at gøre unge kendte på det sociale medie YouTube, mener Lene Bull Christiansen. Her er det typisk heller ikke udseendet eller en konstrueret virkelighed, der afgør, om man kan få flere hundredetusinde til at se de videoer, man lægger ud. Man skal kunne noget. Og man skal virke ægte.
”Man kan blive kendt på alt muligt i dag, men jeg synes, det er meget positivt, at flere af dem, der bliver stjerner i dag – ikke bare på musikscenen, men generelt – repræsenterer nogle værdier, som er langt tættere på de unges virkelighed end de kendte, der altid ligner en million og bor i eventyrlige huse. Det afspejler for mig, at unge også hylder almindeligheden, og det er sundt,” siger hun.