Prøv avisen
Seniorliv

Luk sommerlyset ind i sindet

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Denne sommer er der virkelig grund til at synge Thøger Larsens to sange fra Højskolesangbogen: ”Du danske sommer, jeg elsker dig” og ”Danmark, nu blunder den lyse nat”

Der er somre, jeg altid husker. Det gælder sommeren 1975 og 1976. Sol, sol fra morgen til aften i ugevis. Jeg havde det privilegium dengang at være sognepræst i Nordby på Fanø med (måske) Danmarks bedste badestrand. Tidlig morgen pakkede præst og kone den røde Volvo 145 med fire glade børn, legetøj og badetøj, kurve med alskens godt til ganen og til maven, satte en seddel på døren, ”Træffes efter kl. 17.00”, hvorefter turen kunne begynde.

Som tidligere biskop over Aalborg Stift med herlige strande fra Agger op over Skagen og ned langs Kattegat til Mariager Fjord tager jeg munden fuld og siger, at også her findes det ikke bedre. Tilsvarende gælder de østjyske strande ved Haderslev, Halk og Hejsager. Ja, Danmark er et badeland! Foruden alt hvad dette land i øvrigt rummer.

Og nu sommeren i år! Det er lige før, jeg kan få dårlig samvittighed over, at jeg fryder mig hver eneste dag. For jeg ved kun alt for godt, at denne sommertørke er en katastrofe for mange landmænd. Men jeg kan jo ikke styre naturens luner, så derfor tager jeg alligevel imod den skønne sommer med taknemmelighed.

Ja tak, siger jeg. Og jeg nynner Thøger Larsens to sange fra Højskolesangbogen: ”Du danske sommer, jeg elsker dig” og sommersangen: ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Nr. 321 og nr. 314.

Jeg oplevede intenst de to sange ved en solnedgangsmusik i Venø Kirke den 5. juli i år, landets mindste landsbykirke. Men den var fyldt. Det gjaldt også den 12. juli. Der er seks sådanne arrangementer til og med den 9. august. Musik og sang er indlejret i et liturgisk forløb. Vi er jo i en kirke, og det potentiale synes jeg, man bør huske på!

Solnedgangsmusikken indledes med præludium, velkomst, oplæsning af den kommende søndags evangelium og en fællessalme. Herefter følger det kunstneriske indslag. Aftenen slutter med Fadervor, en fællessalme og postludium. Vi tilbragte 14 dage på den lille ø, som bærer betegnelsen Limfjordens Hjerte.

I samme åndedrag som kirken vil jeg nævne Venø Kro, som også er et besøg værd. Specialiteten er en egnsret: Venø-bøf. Tyndt skårede okseskiver i kryddersovs med små nye kartofler og grøn salat. Anbefales kan tillige stegt rødspætte med persillesovs og agurkesalat.

Som opvokset i Thyborøn og med en svigerfar, der var en navnkundig fiskeeksportør, tør jeg sige, at kroens kok kan fortjene det maksimale antal kokkehuer. Det var Ingrid og jeg hjerteligt enige om. Så henlæg roligt en tur til Venø. Der går færge tre gange i timen, det koster kun 95 kroner pr. bil, og turen varer cirka tre minutter.

Nu slutter jeg med et sammenfattende sommerbillede fra Den Danske Salmebog nr. 290: ”I al sin glans nu stråler solen”. Solen og sommeren er et paradisbillede. Et himmelsyn på jord, som lyser også i vintermørket. Det gælder om at lukke sommerlyset ind i sindet.