Hvad er det gode liv for dig?
Det er at forsøge at leve op til Jesu ord om, at vi skal elske vores fjender. For mig handler det om at leve i et ægte fællesskab og om at gøre verden til et bedre sted, hvor medmenneskelighed og omsorg råder. Jeg har en veninde, der dagligt går en tur, hvor hun passerer den franske ambassade. Her beder hun for ofrene for terrorhandlingerne i Paris og deres efterladte. Hun beder for ytringsfrihed og åben himmel. Og så beder hun også for gerningsmændene og deres familier og om, at der må være næstekærlighed nok til os alle. Der skal selvfølgelig tages afstand fra de forfærdelige gerninger, men ikke fra det enkelte menneske. Det gode liv for mig er at kunne tage den kamp, der hedder tilgivelsens og forsoningens kamp, at blive ved med at ønske det bedste for den anden. Det handler om viljen til at se det andet menneske som ligeværdigt, omend det er forskelligt fra mig selv. Et forbillede for mig er Nelson Mandela, der blandt andet inviterede sin fangevogter gennem 28 år med som hædersgæst, da han blev indsat som præsident i Sydafrika. At kunne det, det er det gode liv for mig. Når jeg finder mig selv i situationer, hvor fjendekærlighed udleves, når jeg en dybde i livet, der er utrolig tilfredsstillende, og som der er liv og glæde i.
Hvornår har du det bedst med dig selv?
Når jeg kan bruge min kreativitet, glemmer jeg mig selv, og mit jeg går ind i noget større. Netop her tænker jeg paradoksalt nok ikke over, om jeg har det godt med mig selv. Det kan være i alle mulige sammenhænge. Mit arbejde er meget kreativt, her finder jeg på nye projekter inden for det kirkelige og liturgiske. Det kan også være, når jeg laver mad og prøver nye retter.
Hvad gør du for at holde kroppen i gang?
Jeg bruger den så vidt muligt og har omsorg for den. Det gør jeg ved at løbe et par gange om ugen, og to gange om året melder jeg mig til et halvmaraton. Gerne i udlandet, så jeg kan kombinere det med en miniferie. Til marts skal jeg løbe for anden gang i Berlin. Jeg går ikke op i tid, men det er sjovt at sætte det ind i en lidt større ramme, og der er noget storslået ved at løbe gennem Brandenburger Tor.
Hvad er afslapning for dig?
Jeg har en søn på tre år, der virkelig er gang i. Han vil løbe om kap og slås og lege hele tiden. Derfor er jeg fristet til at sige, at det er afslappende at gå på arbejde. Ellers er det, hvad jeg sjældent gør, at ligge ned og lave ingenting, få nulret tæer og høre høj musik.
Hvad er der altid i dit køleskab?
Der er desværre altid beskidt. Hverken min kæreste eller jeg orker at gøre rent i det. Så er der en sushieddike, der er flyttet med fra vores gamle køleskab. Den er flere år gammel og stammer fra engang, hvor jeg kastede mig ud i at lave sushi. Det har jeg ikke gjort siden. Og så er der altid mælk, helst sødmælk, da jeg skal have en caffe latte, når jeg vågner.
Hvad er din største last?
At jeg tit glemmer at synde tappert, når jeg synder. Jeg kan ikke undgå at lave fejl, det gør man, når man kaster sig ud i livet. Men jeg har en tendens til at prøve at retfærdiggøre dem og ruge over dem. Det er navlepilleri.
Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?
I salmen ”Se nu stiger solen” er der en strofe, der lyder: ”takke ham, at morgnen mig end er sød, at mig dagen fryder, trods synd og død.” Her fokuseres på det gode, som er der trods synd og død. Rådet er at fokusere på det sunde, som er der, og som der måske er mest af, i stedet for at fokusere på det negative og det, der skal laves om. Fra den platform kan man så arbejde på forbedringer.