Interessen for udelukkende at ernære sig af planteføde er i vækst. Man kan se tendensen, når man går en tur gennem en dagligvarebutik, hvor sojapølser og plantekød har fået deres faste pladser foruden havre- og sojamælk. For to år siden præsenterede Dansk Vegetarisk Forening en ordning med to mærker, hvor man kan se om et produkt er vegansk eller vegetarisk. I dag bærer omkring 270 produkter foreningens mærke for vegansk. Det veganske mærke er mere udbredt end det vegetariske. Angiveligt fordi virksomhederne ved, at de når en bredere kundekreds, hvis produktet kan spises af såvel vegetarer som veganere.
Læs også: Er det et personligt ansvar at være klimavenlig?
Også McDonald’s har opdaget interessen. Efter to årtier med en vegetarburger tester kæden en vegansk burger på det finske marked. Også politisk er der bevågenhed omkring den plantebaserede kost. I sidste måned fremsatte Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale et forslag i Folketinget om oprettelse af en pulje, som skal fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i offentlige køkkener. Forslaget skal førstebehandles i denne måned.
I 1962 blev begrebet ”veganer” optaget i Oxford Illustrated Dictionary. Det var blevet lanceret i 1944 af britiske Donald Watson, som var træt af at kalde sig ”total vegetar” og derfor fandt på ordet veganer. Han blev 95 år og ses som veganismens far, som også afholdt sig fra at bruge medicin testet på dyr.
I et interview et par år før sin død sagde Watson, at han var beviset på, hvor godt et liv man kunne få som veganer. Han mente, at hans liv viste, at man trods en hård opvækst i en kødspisende familie kunne leve et langt, sundt liv som veganer og afholde sig fra at bruge medicin.
Ifølge Den Danske Ordbog har begrebet været kendt her til lands siden 1973, og i 1975 blev landets første veganske forening grundlagt: Vegana – Danmarks Veganerforening.
Danskernes interesse for en vegansk livsstil har været begrænset. Det så man blandt andet hos firmaet Aarstiderne, som i 2011 lancerede en vegansk måltidskasse, men måtte erkende, at der ikke var kunder til det. Eller på kogebogsfronten, hvor veganske kogebøger var en sjældenhed. Nu har Aarstiderne igen lanceret den veganske måltidskasse, som har mødt en større interesse end sidst, og de sidste to år har kogebøger med veganske temaer været en tendens på markedet for kogebøger. I år er der udkommet ni.
At der satses på planteriget, blev tydeligt i efteråret, hvor bogen ”Grøn mad” fra Meyers udkom. Det har taget et par år at udvikle bogen, som skulle have været en bog om grøntsager, men som endte med at blive den største kogebog med plantebaseret kost udgivet i Danmark til dato.
Veganere vil typisk svare, at det overvejende er dyreetikken, som gør, at de lever vegansk, og dernæst kommer spørgsmål om sundhed og klima. Der er veganere, som kombinerer den grønne kost med generelt mådehold, klæder sig i genbrugstøj og siger nej tak til importerede varer og flyrejser. Læser man blogs og besøger debatforaer, kan man se, at det veganske begreb kan fortolkes holistisk.
Der er flere vegetarer end veganere blandt Dansk Vegetar Forenings medlemmer, men væksten i medlemmer sker hos veganerne. Når foreningen undersøger kostvanerne hos deres vegetariske medlemmer, kan de se, at mange vegetarer har et ideal om at leve et vegansk liv, og derfor begrænser de deres forbrug af både æg og mælk.
Den veganske livsstil med dens stramhed og klare regler om, hvad man må og ikke må spise, tiltaler også folk, som søger en kostomlægning. Som veganer får man en diæt, der ikke alene holder sig til kosten, men også har indvirkning på etik- og klimaspørgsmål.
Efter nogle år, hvor der var bred interesse for diæter som LCHF og palæo med vægt på kød, svinger pendulet og rammer ned i en vegansk diæt, som samtidig er en protest mod en kultur præget af overforbrug. Og så er der inspiration fra medierne, ikke mindst de amerikanske dokumentarfilm ”Cowspiracy” og ”What the Health”. Begge film har givet næring til en følelsesladet diskussion. Filmene er omdiskutterede, men har haft stor gennemslagskraft trods kritik.
Et dansk studie, hvor man ser på veganere og altspisende, omnivorer, viser, at veganere er bedre til at spise fiberholdigt og undgå sukker og mættet fedt. Men veganerne er i risiko for at mangle vitaminerne D og B12 samt mineraler som jod og selen, og jernmangel kan også være et problem.
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under to år lever vegansk. Og skulle man tro, at daglige tofubøffer er lig med sundhed, må man tro om. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man undgår store mængder soja, som vegansk kost kan indeholde, hvis man har brystkræft.
Set fra en diætists perspektiv er der dog grund til at glæde sig over, at flere tager fat på grønne retter, men fordi kosten er kødløs, er den ikke nødvendigvis sund. Vegansk mad kan indeholde meget fedt, sukker og salt.
Der er veganere, som spiser for meget, fordi de jagter umamismagen, som man kun opnår, hvis man gør sig umage med at sammensætte og tilberede den grønne mad. Den kunne ikke-tilladte fødevarer som kød, æg og mælk have bidraget med, men skal veganere have umamismagen frem, bliver de nødt til at runde retterne af med umamiholdige fødevarer som tang, tofu eller soltørrede tomater.
Og så er der de sociale begrænsninger og spændinger, som kan opstå omkring måltiderne. Hvad serverer man til jul, hvis der er gæster, som lever vegansk? Og hvad sker der med fællesskabet, hvis man vil spise vegansk og derfor må takke nej, hvis rodfugtmosen er smagt til med fløde, og dressingen over rødkålssalaten er rundet af med honning
Kilder: Rune-Christoffer Dragsdahl fra Vegetarisk Forening, Diætist og kogebogsforfatter Anne W. Ravn, Sundhedsstyrelsen og Coop.