Prøv avisen

Kvinder skal have den plads i historien, de fortjener

”Sociale medier bliver jo beskyldt for at være fordummende og tidsspilde, så hvorfor ikke byde ind med noget, der rent faktisk gør en klogere?”, siger historiker Gry Jexen, der har lavet Instagram-profilen og podcasten ”Kvinde kend din historie”. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Alt for få kvinder er skrevet ind i vores historie, og det giver en skævvridning og et unuanceret billede af menneskets fortælling, mener Gry Jexen. Hun er historiker og fortæller interessante kvinders historie på Instagram-profilen og i podcasten ”Kvinde kend din historie”

Det begyndte på en måde med Karin Michaëlis. Forfatterinden, der i begyndelsen af det 20. århundrede skrev kontroversielle bøger om kvinders seksualitet og overgangsalder, havde historiker Gry Jexen aldrig hørt om før. Men hun dukkede hele tiden op, mens Gry Jexen som nyuddannet historiker fra Roskilde Universitet arbejdede på DR K-programmerne ”For hundrede år siden” i 2018.

”Jeg opdagede, at der aldrig var nogen, der havde undervist mig om kvinder, og at jeg aldrig havde forventet det. Det er på en måde den mest interessante pointe; at vi er opdraget til at tænke historien på en bestemt måde. Og derfor skal der altså gøres noget aktivt, før vi får bevidstheden om en mere nuanceret historiefortælling. Jeg havde aldrig virkelig tænkt over betydningen af, hvor tom min viden om kvinders historie var,” fortæller Gry Jexen.

Så da hun i efteråret 2018 var færdig med arbejdet på DR K og gik ind i en periode med arbejdsløshed, gav hun sig til at fortælle glemte kvinders historier på Instagram under navnet ”Kvinde kend din historie”.

I november 2019 blev Instagram-profilen udvidet til en podcast på podcast-platformen Podimo. I foreløbigt 12 afsnit har Gry Jexen sammen med forskellige gæster fortalt historien om blandt andre Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, filmens første kvindelige vovehals, Emilie Sannom, billedkunstneren Franciska Clausen og journalisten Ellen Hørup.

Men hvorfor fylder kvinder ikke mere i historien?

”Historien er jo skrevet af mænd. Før oplysningstiden var det en bestillingsopgave, hvor konger kunne bestille deres egen historie. På den måde har det altid handlet om magt. Og hvem har siddet i magtens centrum? Det har mænd. Kvinder fik først adgang til universitetet i 1875, de fik først stemmeret i 1915, og de første kvinder kom i Folketinget i 1918, så det er altså mange hundreder år, mænd har siddet på magten og historieskrivningen. På den måde trænger vi til at revolutionere den måde, vi skriver historie på som land og folk. Og ’Kvinde kend din historie’ handler om at få skrevet kvindens rolle ind i historien, så historien bliver ligeværdig,” siger Gry Jexen.

Projektet er blevet taget godt imod. Så godt, at hun sammenligner interessen med et buldrende tog, hun forsøger at halse efter. For folk vil gerne vide mere.

”Jeg tror, at der i øjeblikket er en generel opmærksomhed på kvinder i historien, også globalt. Og så tror jeg, at jeg har formået at formidle det på en måde, folk kan overskue. Sociale medier bliver jo beskyldt for at være fordummende og tidsspilde, så hvorfor ikke byde ind med noget, der rent faktisk gør en klogere? Og så fungerer det jo som en appetitvækker. Både på Instagram og i podcasten fortæller jeg, hvor man kan finde mere information om den pågældende kvinde, så folk løfter blikket fra telefonen og går ud i verden, starter samtaler med hinanden, læser bøger eller går på museer,” siger hun.

På den måde er hun også begyndt at samarbejde blandt andet med Arbejdermuseet. Op til kvindernes internationale kampdag den 8. marts delte hun historier om arbejderkvinder, som man kan blive klogere på ved at besøge museet. Men ellers får hun ikke betaling for ”Kvinde kend din historie”.

”Jeg bliver tit spurgt, om det er et politisk projekt. Som udgangspunkt er det et historisk oplysningsprojekt, men al historieformidling er jo på en måde politisk. Jeg synes, at vi må se at få ændret vores historiografiske tradition og få skrevet kvinder ind i historien. De skal have den plads i historien, de fortjener. Men det er også vigtigt for mig, at det er et positivt projekt, der helst ikke skal havne i en kamparena. Det er et bidrag til at pippe om, at der er en skævvridning i vores fælles historie om os selv,” siger hun.

”Det handler også om at give kvinder nogle rollemodeller, som mangler i historien. Kvinder fik for eksempel langt op i historien ikke lov til at få patent på deres opfindelser. Patentet skulle gå igennem deres mand, så vi ved ikke, hvor mange af de ting, vi bruger i dag, eller som har revolutioneret en form for teknologi, der i virkeligheden er opfundet af kvinder. Så når vi i dag taler om, at der er for få kvindelige iværksættere, hænger det sammen med historien om kvinder og iværksætteri. Når de ikke fik patent i eget navn, kunne de heller ikke blive synlige forbilleder.”

Gry Jexen forklarer, at historien også har betydning for den måde, vi lever og agerer på i dag. Meget mere, end man måske skulle tro.

”En stor del af vores liv og den måde, vi lever det på, er kulturarv. Jeg synes, det er vigtigt at have en bevidsthed om det, når man tager valg i sit liv. Når vi for eksempel debatterer hjemmegående mødre, mangler kvinderne tit at spørge sig selv: ’hvorfor er det mig, der har mest lyst til at gå hjemme? Det er, fordi min mand tjener mest. Hvorfor tjener min mand mest?’. Det hele er et produkt af historiske mekanismer, der har formet os, og de kønsnormer, vi lever under. Mænd er ikke opdraget med et historisk opdrag til at gå hjemme. Derfor er det vigtigt, at vi kender vores historiske udvikling, og at vi formår at stille kritiske spørgsmål til den,” siger hun og fortsætter:

”Vi har nogle sætninger, vi går og siger til hinanden, som ’I 1960’erne kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet’. Så tænker vi om kvinder, at de indtil 1960’erne bare gik og hyggede sig derhjemme og bagte boller. Men det passer ikke. Kvinder har altid arbejdet. Hvis vi skal ændre noget, skal vi kende vores historie.”

Dermed ikke sagt, at ”Kvinde kend din historie” er helteportrætter, for ligesom man skal se kritisk på historien, skal man også se kritisk på dem, der optræder i historien.

”Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved nogle af de valg, kvinderne har taget. Ingen er jo ufejlbarlige, og mange af de kvinder, der har gjort vigtige ting, har også gjort eller ment noget, vi med vores tids briller kan undre os over. Det nytter ikke, at vi fremstiller kvinderne på en måde, så vi føler, at det kan vi aldrig leve op til. De må ikke blive glansbilleder.”

Selv er hun blevet kritiseret for at gøre netop det, hun opponerer imod.

”På min Instagram-profil er jeg vist nu nået op på tre procent mandlige følgere,” siger hun og ler højt, inden hun fortsætter:

”Men det er jo min egen skyld, fordi titlen kalder på ’kvinde…’. Referencen til bogen ’Kvinde kend din krop’ synes jeg er fed, for det er samme koncept. Bogen handlede om at give kvinder en grundlæggende viden om egen krop, der afmystificerede og gav mulighed for at handle. På samme måde handler mit projekt om at skabe en historisk bevidsthed, der giver mulighed for at handle og stille kritiske spørgsmål til kønsnormer. Men ja, jeg skriver jo historie om kvinder til kvinder, og så mener nogle, at jeg selv er med til at skævvride. Men jeg kæmper ikke imod den eksisterende historie, jeg udvider den bare – og jeg gør det jo heller ikke alene. Jeg står på skuldrene af mange historikere, der har arbejdet med dette i mange år.”