Andreas er midt i 40’erne: Det kan være svært at finde venner

Ensomhed er et stort problem i Danmark. Andreas er midt i 40’erne og savner nogen at være sammen med. Det er svært, for mange af de jævnaldrende, han kender, lader til at have travlt med familien, skriver han

Andreas er meget alene og spørger Annette og Jørgen Due Madsen, hvad han kan gøre ved det. Modelfoto.
Andreas er meget alene og spørger Annette og Jørgen Due Madsen, hvad han kan gøre ved det. Modelfoto. Foto: Colourbox.

Kære brevkasse

Hermed et brev til jer. Jeg er en mand midt i 40’erne, som venter på at komme ud i noget praktik. I hverdagen har jeg det nogle gange sådan, at jeg tænker på, at det kunne være dejligt en gang imellem at få en ven eller veninde på besøg herhjemme en fredag eller lørdag, hvor man kunne snakke om interesser eller lave nogle fælles ting eller være sammen til noget hyggeligt ude i byen. Det med socialt samvær kunne jeg vist godt bruge en gang imellem. Jeg er meget alene.

Jeg forsøger så at tænke på at komme ud blandt andre, selvom der nogle gange kan være længe imellem. De venner, jeg kender, har selv travlt med familien eller en kæreste. Og nogle gange, hvis jeg har været til en fest, kan jeg opleve, at der er en eller flere, som ikke umiddelbart snakker til mig, men oftere med de andre.

Og dette kan man godt blive lidt ”mærkelig” over, da jeg selv kan lide at snakke med andre. Jeg er selv meget stille og rolig, indtil jeg lige finder noget sjovt og hyggeligt eller fælles at snakke med andre om. Jeg er nok ikke så meget til fest og farver, men jeg kan alligevel godt lide at hygge mig til en fest.

Jeg har mødt nogle mennesker i Røde Kors-huset, og jeg kommer også i en danseforening, hvilket også er morsomt, men de andre deltagere går mest op i det dansetekniske.

Så mit korte spørgsmål er, hvad der kan gøres i forhold til at få lidt mere social omgang med andre og for at invitere nogen hjem eller til noget hyggeligt ude i byen?

Venlig hilsen

Andreas

Kære Andreas

Tak for dit brev, hvor du fremhæver en vigtig tematik. Vi tror ikke, du er alene om at gå med tanker omkring ensomhed og længsel efter nære sociale relationer.

Ensomhed er faktisk et stort problem i Danmark. Der er rigtig mange mennesker i alle aldersgrupper, der bor alene. Det kan være, fordi man aldrig har fundet sig en livsledsager, men det kan også være, at man har mistet en ægtefælle, eller at man er blevet skilt.

Nogle mennesker kan endda godt føle sig ensomme, selvom de er sammen med nogen, fordi de gensidigt ikke formår at møde hinandens ensomhed.

Samtidig er der en stor gruppe i din alder, der har masser af sociale kontakter. Det er typisk mennesker, der – samtidig med at de skal passe deres arbejde – stadig har børn boende hjemme, og måske har de forældre, der er ved at blive ældre. Og mange har en stor slægt og hus og have, der skal passes.

Mange af dem, tror vi, havde egentlig lyst til at have mere tid til samvær også med en kammerat eller en veninde i ny og næ, men tiden føles så knap for mange i den livsfase, og mange slås med at få enderne til at mødes, så de kan nå det hele.

Vi kan godt forstå, at du har lyst til at have nogen på besøg eller være sammen med nogen i anden sammenhæng, hvor der kan blive tid til både almindelig hygge, og hvor det også er muligt at komme ind på vigtige temaer og fælles interesser.

Vi synes, du gør gode ting, blandt andet ved at opsøge frivilligt arbejde og foreninger. Måske skal du endda gøre mere af det, således at du går mere systematisk til noget, der virkelig interesserer dig.

Det kunne være aftenskole, skakklub eller noget andet, som du hygger dig med, eller måske skulle du melde dig til et frivilligt arbejde i en genbrugsbutik eller en idrætsklub eller andet, hvor man er flere, der løfter i flok. Du kunne også opsøge en studiegruppe, som der findes i mange kirker.

I ferier kunne du måske tage på højskole eller rejse på tur med grupper, som arrangeres i forskellige sammenhænge og med mange rejsemål.

Vi kan godt forstå, at du ønsker, at andre skal vise dig interesse, for eksempel blandt dem du møder på danseholdet eller til en fest. Men måske skal du prøve et lidt andet perspektiv. Måske skulle du i forskellige sammenhænge træne i at spørge ind til, hvordan de mennesker, du er sammen med, har det, eller hvad de laver eller er interesseret i.

Naturligvis skal det virke adækvat, men faktisk er der mange mennesker, der ikke så tit oplever andres interesse for deres liv. Og venskaber opstår netop ofte, når man gensidigt er interesseret i hinandens liv og interesseret i at skiftes til at give og modtage.

Måske var der også nogle i din omgangskreds, som du kan se er pressede på tid – du kunne måske foreslå, at du kom hjem til dem en lørdag og hjalp i haven, eller hvad der nu måtte være aktuelt for nogen af dem, du kender. Når man gør ting sammen, opstår ofte de gode snakke, og man kan hygge sig undervejs og lidt bagefter.

Hvis der er nogen, du indimellem falder i snak med, så synes vi, du frimodigt skal invitere dem hjem eller med ud et sted. Selvom det måske er en børnefamilie, kunne det godt være, at de syntes, det var dejligt med et måltid mad og nogle hyggelige timer.

Måske er der nogen på danseholdet eller i Røde Kors-huset, som du tænker er lidt i samme situation som dig, og som du har sans for, og så kunne du eventuelt spørge, om I ikke skulle mødes til gløgg i Tivoli eller et andet hyggeligt sted, hvis der er for langt dertil. Eller du kunne spørge, om I skulle se en god film i biografen og gå på en café bagefter.

Venskaber opstår ofte, når mennesker mødes over fælles interesser og fælles værdier. Så forsøg at opsøge steder, der netop rummer det. Det er muligt at opbygge nye venskaber, men nogle gange må man regne med, at man må tage tiden til hjælp. Og nogle vil måske ikke have tid eller lyst til det, selvom de blev spurgt.

Opgiv alligevel ikke, for så er der andre, der kan sige ja. Måske har du gamle bekendte eller nogle fra din familie, som du ikke har set meget længe, men som du kunne kontakte. Det kunne være en fætter eller kusine eller en anden, som du har en eller anden historie med, og som du ikke har set på længe. Du kunne eventuelt ringe og sige, at du havde lyst til at besøge ham eller dem en time eller to og spørge, hvornår det mon kunne passe.

Eller måske skulle du invitere din nabo eller overbo, eller hvad du måtte have, til lidt julemad en dag i december. Hvis du ikke er en mester udi kogekunsten, så kan du dække et fint bord og købe noget, der er næsten færdigt og blot varme det.

Ofte opstår venskab, når man er åben og ærlig om sig selv og samtidig gerne vil lytte til dem, man er sammen med.

Umiddelbart kan det opleves som svaghed at snakke om det, der er sårbart, men ofte oplever andre det modsat. Held og lykke med ikke at give op.

Mange hilsener