Prøv avisen
Spørg om livet

Det kniber med at finde mening i det daglige arbejde

"Jeg er i begyndelsen af 50’erne. Jeg har et kontorjob, som i og for sig er ok, men i stigende grad får jeg tanker om, at jeg godt kunne have tænkt mig at have et arbejde, som gav mere mening og havde et større formål eller dybere indhold," skriver en kvinde til brevkassen. Foto: Camilla Schiøler

Kontorjobbet er ok, men mangler et dybere indhold, skriver Karin, som synes, hun er for gammel til at uddanne sig igen for at få et mere interessant job

Kære brevkasse

I forhold til mange af de breve, I bringer i brevkassen, er mit lille bidrag nok i småtingsafdelingen. Men nu har jeg besluttet mig for at skrive alligevel. Jeg er i begyndelsen af 50’erne. Jeg har et kontorjob, som i og for sig er ok, men i stigende grad får jeg tanker om, at jeg godt kunne have tænkt mig at have et arbejde, som gav mere mening og havde et større formål eller dybere indhold.

I min familie var der ikke tradition for, at man tog længere videregående uddannelser, og det faldt mig helt naturligt at gå i gang med den uddannelse, som jeg har fået, da jeg var ung. Men så har jeg veninder, der fortæller om deres inspirerende job, hvor jeg efterfølgende kan få tanker om, at jeg har snydt mig selv for noget. Samtidig tænker jeg også, at jeg har en alder, hvor jeg ikke bare kan tage en ny uddannelse, og det er heller ikke kun enkelt at skifte stilling i min alder.

Jeg synes egentlig heller ikke, at det er sympatisk at gå med de mere eller mindre utilfredse tanker inde i mig selv. Jeg kan næsten smage på en slags misundelse i forhold til dem, som har opgaver, som jeg synes virker mere meningsfyldte. Og samtidig kan jeg også godt forstå mig selv, for jeg kunne oprigtig talt godt tænke mig at have et mere meningsfuldt job.

Jeg har opmuntret mine børn til at tænke sig grundigt om, da de gik i gang med deres uddannelser, og jeg har snakket meget med dem om, hvad de har tænkt at bruge det til, når de var færdige, og om det var noget, de kan se sig selv i på den lange bane. Min mand er ingeniør og arbejder i et større firma. I og for sig tænker jeg, at han er i samme situation som jeg, men han er tilfreds og udfylder sit job med flid og interesse. Han hører gerne på mig, når jeg snakker om mine tanker, han forsøger virkelig at forstå, men han kan nok ikke helt forstå alligevel, for han synes vi på så mange måder har et godt liv. Jeg håber, I kan give mig lidt respons, så jeg kan komme videre i forhold til den lidt negative tankespiral, som jeg er inde i.

Venlig hilsen

Karin

Kære Karin

Tak for dit brev. Selvom du måske selv vurderer, at dit problem hører til småtingsafdelingen, så tænker vi, at det er helt reelt, og det er helt til at forstå, at man kan gå og tumle med det. Og det skal tages alvorligt. Alle slags små og store livstemaer er velkomne i denne brevkasse. Det er derfor brevkassen, hedder: ”Spørg om livet”.

Du er nok heller ikke den eneste, der kan få refleksioner i forhold til livsvalg og mening med det, man gør. Vi kan læse af dit brev, at I har børn, og de er nu formentlig store og flyttet hjemmefra. Da de var derhjemme, var der sikkert meget mening knyttet til, at de var dér i jeres daglige omsorgsliv, mens det nu er anderledes, fordi de i langt højere grad klarer sig selv.

Det er heller ikke unaturligt, at man i mere moden alder går og tænker på, hvad meningen egentlig er med det, man foretager sig, med livet i det hele taget, og måske andre eksistentielle spørgsmål.

Man erfarer på en mere pågående måde i din alder, at livet ikke er uendeligt, og at de valg, man har taget, ikke kan gøres om på samme måde, som man måske kunne, da man var yngre og havde et langt liv foran sig.

Som du skriver, så er det nok ikke tiden, hvor du skal uddanne dig helt forfra. Men det går sikkert an at tage ekstra kurser eller kigge efter job, som kunne virke mere meningsfyldte for dig. Selvfølgelig kan det være chancebetonet, men det må man nogle gange udsætte sig selv for. Hvis man ikke forsøger, er det i hvert fald slet ikke muligt at finde ud af, om der var nye og gode veje et andet sted.

Du kunne for eksempel sige, at du aktivt vil prøve at finde et andet job det næste års tid og gå helt ind for det. Hvis det ikke lykkes i den tid, kan det blive en stressfaktor at blive ved.

Du kan også udfordre dig selv til at tænke anderledes om din nuværende situation. Mange mennesker går hver dag på arbejde, uden at de direkte kan se en højere mening med det, eller umiddelbart kan se en masse frugter af deres slid og møje. Det er jo såre vigtigt, at samfundets mange funktioner fyldes, for at vi alle kan leve trygt og godt i vores gode land. Tænk, at der er nogen, der fylder hylderne i butikkerne til os andre, tænk, at der er nogen, der henter ens affald, og at der er nogen, der laver veje, og at der står sygeplejersker og læger parat, når vi bliver syge.

Når du ser på dine veninder, som du synes har mere meningsfyldte job end dig, så er det heller ikke sikkert, at de går og tænker på det hver dag. Mange jobs, selv de, der måske ser specielt meningsfyldte ud, kan også være forbundet med både rutiner og megen slitage og bekymringer.

Måske kunne du skabe lidt mere mening i din hverdag ved at tænke anderledes om dit arbejde. Det er et nødvendigt job, fordi det får en virksomhed til at fungere. Og det er jo ganske værdifuldt, for ellers havde du ikke fået løn for det hver måned. Du kan også tænke, at du kan være en god og værdifuld kollega for dem, du arbejder sammen med. Vi håber, at du kan vende tankerne lidt hen i den retning, uanset om du får et nyt job, eller om du bliver, hvor du er.

Vi er i den sammenhæng alle små brikker i et stort puslespil. Hver brik udgør ikke hele billedet, men samlet set er hvert menneske vigtigt for helhedens skyld. Vi håber, at du kan begynde at tænke nådigt om dig selv– også i forhold til de valg, du gjorde for sikkert over 30 år siden. Mulighederne var ikke helt ens for alle dengang, ligesom de heller ikke er det nu. Men vi kan skabe mening på den plads, man nu engang er havnet på – for der er altid opgaver eller mennesker lige foran, hvor man kan være med til at gøre en lille forskel.

Skulle det være sådan, at dit arbejde ikke giver dig den glæde, som du kunne ønske, er det også en mulighed for dig at komme med i et frivilligt arbejde. Der er masser af muligheder og et stort behov for besøgsvenner, hjælpere i genbrugsbutikker og mange andre funktioner i de frivillige organisationer. Og så er der måske venner, som du kan være noget for eller gamle i familien, som trænger til din støtte.

Og så kom vi i tanker om Kingos gamle morgensang: ”Nu rinder solen op af østerlide”, måske inspireret af, at vi er på vej til reformationsjubilæet næste år. I det fjerde vers står der nogle linjer, som har med temaet at gøre, selvom det skrives med gamle, poetiske ord:

Min sjæl, vær frisk og glad,

Lad sorgen fare!

Dit legems blomsterblad

Vil Gud bevare:

Han vil i dag mig give kraft og styrke,

Jeg i mit kald og stand

Min Gud og fader kan

Tilbørlig dyrke

Før Reformationen var der udviklet nogle idéer om, at der var funktioner og erhverv, der var mere betydningsfulde og eftertragtelsesværdige end andre. Næsten på samme måde som det er i dag. Og så kom Luther og fortalte, at for Gud og vores næste er det helt almindelige liv af den største betydning, uanset hvilket arbejde, det drejer sig om. Det er nok værd at synge om – og tænke over. Vi håber du finder ud af dit kald – og kan glæde dig over din stand – dit ægteskab – hvor du har fundet en, som støtter dig.

Mange hilsener Annette og Jørgen