Opbygningen af våbenskjoldet har både at gøre med Ole Kandborgs hobby og hans arbejdsliv: ”For min hobby er sådan set relateret til mit job. Så, nu har jeg stillet dig en gåde,” siger Ole Kandborg i telefonen fra Viborg, barndomsbyen, som han flyttede tilbage til, da han i 2001 blev pensioneret, efter at han som chef for Natos internationale militære stab havde boet flere år i Bruxelles.
Gåden giver han selv løsningen på: Det er skjoldets skaktern, som symboliserer passionen for at spille skak i fritiden – et taktisk og ”måske endda strategisk spil” – der også strejfer hans gebet som professionel i forsvaret.
Tværs over skakbrættet ligger et sværd og en fjerpen.
”For mig gælder det, som jeg tror det gør for mange af min slags, at forsvaret er en blanding af sværdet og pennen. Man skal kunne slås, men man skal også kunne kommunikere, forhandle og udbrede kendskabet til forsvaret – i det hele taget få andre mennesker i tale. Begge ’våben’ er nødvendige for et godt og troværdigt forsvar.”
Faktisk sker det stadig, at Ole Kandborg hvæsser pennen for at deltage i aktuelle debatter og analyserer politiske og militære emner i kronikker og debatindlæg.
”Men jo længere man rykker væk tidsmæssigt fra sit gebet, jo mere forsigtig skal man nok være med at udbrede sig. Det gode råd har jeg givet mig selv og prøver at følge – uden at jeg af den grund holder helt op.”
Mottoet ”Det stærkeste træk” er også hentet fra skak.
”Det betyder, at uanset hvilken situation man befinder sig i, er der et bestemt træk, som er det bedste. Det er altid en god ting – og i særdeleshed, hvis man befinder sig i forsvaret – at finde det træk, som vinder. Men er situationen håbløs, er det måske bedre at finde det træk, der giver uafgjort eller i værste fald et hæderligt nederlag, og så er det det, man vælger,” siger Ole Kandborg, inden han hurtigt tilføjer:
”Ikke sådan at forstå, at jeg sigter efter at tabe!”