Prøv avisen

Det syngende fællesskab

+Jeg er jo sognepræst, så det bedste for mig er en fyldt kirke i julen, hvor alle synger salmer og samles om evangeliet. Det syngende og lydhøre fællesskab, hvor vi samles om noget, der ikke bare er sig selv, er utrolig meningsgivende for mig. At vi er sammen om en begivenhed, der taler til hjertet, og som trøster. Det hele bæres her i julen af de store salmer og julens fortælling, og for mig bliver det ikke skønnere.

Bagsiden er den tristhed, som julemåneden ripper op i for mange mennesker. En bedrøvelse over eget liv og alt det, der ikke blev som håbet. Måske en familie, man ikke kan holde ud at være sammen med. Måske savnet af dem, der ikke er mere, eller de juleaftener, der var engang. Jeg ved, at mange kæmper særligt i julen med ensomhed, fordi det virker, som om alle andre har det så dejligt i stuen om juletræet, og her sidder jeg helt alene eller med min væmmelige familie, som ikke er spor søde. Julen er højsæson for sorg af alle slags, og det kan godt gøre mig trist.