Tirsdag
Jeg er træt efter en heftig valgkamp og har taget fri fra arbejde. Jeg trænger til at få min søvn, og vi har bestemt os for at give vælgerne fred på valgdagen. Så jeg står først op klokken 9.00.
Om formiddagen har jeg drøftelser med nogle af de andre partier i forhold til mulige konstitueringer. Der er kommet en meningsmåling om fredagen, som giver os to mandater, og det er rart lige at få afklaret nogle mulige scenarier, for på valgaftenen ved vi, at det pludselig kan gå stærkt. Jeg har også en masse mails og henvendelser, der skal besvares.
Jeg tager selv ind og stemmer ved middagstid og bliver interviewet om situationen. Så kører jeg hjem og bygger lidt på mit hus et par timer. Det er rart at få tankerne over på noget andet, og nu er vi et sted, hvor jeg ikke længere kan gøre en forskel. Det er lidt som efter en eksamen, hvor man går og venter på at få sin karakter.
Om aftenen har jeg inviteret de andre konservative kandidater til middag på en restaurant i Rønne som tak for indsatsen og for samarbejdet. Det er en god måde at afslutte på, og vi kan sidde og sludre om, hvordan det er gået. Vi er seks kandidater fra Det Konservative Folkeparti, og kun en af os har været i valgkamp før.
Da vi har spist, tager vi hen på Green Solution Hotel, hvor vi ved, at de fleste andre partier dukker op, og hvor TV 2 har inviteret os hen. Der bliver vi anvist et grupperum, hvor vi kan sidde for os selv. Da vi er kommet på plads, går jeg ud og hilser på kandidater fra de andre partier for at vejre stemningen.
Ved 21-tiden, tror jeg, kommer de første resultater. De er fra Klemensker og Pedersker. Klemensker er min hjemby, så det er pudsigt, at den kommer først. I begge byer får vi over 10 procent af stemmerne, hvilket er meget positivt og overraskende. For vi har en meningsmåling, som har givet os 7,5 procent, og det var vi i forvejen glade for. Men det er jo kun to byer, så vi tør ikke glæde os for tidligt – måske betyder det også noget, at Klemensker er min hjemby.
På et tidspunkt spørger Dansk Folkeparti og Enhedslisten, om jeg vil med ind og se på resultaterne i et mødelokale. Der er jeg faktisk ikke klar over, at det er begyndelsen på en konstituering. Der er jeg lidt naiv, fordi jeg ikke har prøvet det før, så jeg tænker, at vi da godt kan gå ind og sludre lidt.
Men jeg ser, at de begge har en makker med, så jeg tænker, at det må jeg også hellere. Så jeg ringer til ham, som jeg på forhånd har aftalt med, skal med til forhandlinger.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten begynder at snakke om, at vi skal finde ud af noget. Jeg siger, at det kan vi ikke endnu, da der jo mangler nogle optællinger. Men de sidste tal er lige kommet, siger de, og jeg ser op på skærmen og kan se, at de har ret. Vi konservative har fået tre mandater. Jeg siger, at jeg har lovet mit valgforbund at tale med dem som de første.
Jeg kan se, at De Radikale ikke er kommet ind i byrådet, men at Kristendemokraterne har fået et mandat. Vi kan godt mønstre et flertal på 14 ud af 23 uden Kristendemokraternes mandat, men jeg siger til deres kandidat, at vi gerne vil have ham med for at få så bred en konstituering som muligt. Forhandlingerne går frem og tilbage. Enhedslisten er det største parti med klart flest mandater. Så de mener, at de skal have borgmesterposten. Men det kan hverken vi eller Dansk Folkeparti gå med til – det vil vores bagland aldrig acceptere. Det er en atypisk konstituering med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Kristendemokraterne og os, men vi har nogle gode personlige relationer, og vi stoler på hinanden også i forhold til de snakke, vi har haft før valgdagen. Så Enhedslisten ender med at sige, at de peger på mig som borgmester, og det er Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med på. Inden valget er jeg blevet spurgt, om jeg vil sige ja, hvis jeg bliver spurgt, og det har jeg sagt ja til.
Omkring midnat, vil jeg tro, er jeg udpeget til borgmester. Vi taler videre om formandsposter og navne på forskellige udvalg, og klokken er omkring 02.00, da vi melder konstitueringen ud. Klokken er 04.00, da jeg kommer i seng.
Onsdag
Jeg sover til klokken 06.00. Jeg har første interview på P4 klokken 7.30 inde i Rønne. Resten af dagen bimler og bamler telefonerne, og det strømmer ind med beskeder. Jeg har et kort møde med kommunaldirektøren, fordi der er nogle formelle ting og nogle frister, jeg skal sættes ind i, men ellers er det interview på interview gennem hele dagen, som tiden går med.
Det bliver ikke til meget mad, men en sodavand og hvad der lige er hist og her. Jeg bor alene, så der er ingen, jeg på den måde skal tage hensyn til.
Jeg har det sidste interview på TV 2 klokken 18.30. Derefter kører jeg hjem og begynder at læse mails og beskeder på Facebook, Messenger og så videre. Jeg når også en lille tur over til naboen for at få en kop kaffe og lige falde lidt ned.
Hjemme igen ligger der flere hundrede mails og beskeder på Messenger og sms, som jeg går i gang med at læse. Jeg falder i bogstavelig forstand i søvn, mens jeg læser dem. Klokken er omkring 01.00.
Torsdag
Jeg står op og kører på arbejde. Jeg sidder i en lederstilling hos politiet, og der er nogle ting, jeg er nødt til at få på plads i forhold til, at jeg nu skal skifte arbejdsplads. Mine kollegaer synes, det er fantastisk for mig, at jeg er valgt ind, men de er også kede af at miste mig, siger de.
Jeg er på arbejde indtil klokken 13.00, hvorefter jeg har et nyt møde med kommunaldirektøren, fordi der skal vedtages en ny styrelsesvedtægt, hvor de nye udvalg skal stå beskrevet. Jeg når også at ringe til min mor, der har fulgt med i tv, men som jeg ikke har snakket med efter valget.
Klokken 15.00 har jeg et konstituerende møde med de andre partier. Det møde varer indtil omkring klokken 20.00. Jeg laver lidt hurtigt mad, da jeg kommer hjem klokken 22.00, og så går jeg i gang med at læse mails og beskeder igen. Til sidst kan jeg ikke holde øjnene åbne længere – klokken er igen blevet 01.00.
Fredag
Jeg står op klokken 06.30. Min telefon er på lydløs om natten i disse døgn, hvor jeg ved, at jeg kun får få timer at sove i. Jeg kører på arbejde og taler med en journalist undervejs. Det gør jeg flere gange den formiddag.
På arbejdet skal jeg blandt andet sætte et autosvar på min mail om, at jeg ikke længere besvarer min arbejdsmail, fordi jeg skal på orlov. Lige nu er det hele så hektisk, at jeg ikke kan forholde mig til, at jeg skal skifte job. Det bliver nok først den 22. december, hvor jeg har sidste dag, at det for alvor går op for mig.
Klokken 12.00 skal jeg over at hjælpe til med at dække op til julefrokost på min arbejdsplads. Det er en rigtig god måde at få sagt farvel på. Den starter klokken 17.00. Jeg plejer at kunne holde hele natten, men det gør jeg nok ikke i år.
Jeg ville gerne nå en middagslur i dag, men jeg tror ikke, at det kan lade sig gøre. Men i morgen måske. Jeg skal dog hjælpe med oprydningen efter julefrokosten lørdag, og om aftenen skal jeg til endnu en julefrokost. Det er de vildeste døgn i mit liv. Især onsdag, hvor jeg nærmest har snakket med, tror jeg, alle de medier, der findes i Danmark. Det har været hårde dage, men også virkelig sjove.