380 millioner mennesker verden over lever med diabetes, heraf mere end 300.000 i Danmark. Diabetes har overhalet hiv og aids i antallet af dødsofre pr. år, og sygdommen kaldes derfor ”den stille dræber”.
Den canadiske læge Frederick Banting (1891-1941), som tildeltes Nobelprisen som den ene af opfinderne af insulin i 1923, kunne have fejret sin fødselsdag i lørdags, og FN vedtog i 2006 at udnævne den 14. november til ”Verdens Diabetesdag”. Dagen markeres med en blå ring, der symboliserer samhørighed og farven på den himmel, vi alle, uanset nationalitet og kår, lever under.
Uden behandling er diabetes, ofte også kaldet sukkersyge, en livsfarlig sygdom. Forebyggelse og opsporing af især type 2-diabetes er derfor vigtigt, for diabetes er ikke en sygdom, du nødvendigvis selv kan se eller mærke. Ustabile, ubehandlede, forhøjede blodsukre bliver med tiden årsag til alvorlige følgesygdomme som blodpropper, nyresvigt, blindhed og amputationer.
I lørdags var målet at få fat i de 200.000 danskere, som har en uopdaget type 2-diabetes, samt de 750.000 af os, som er i risiko for at udvikle diabetes. Derfor fik du måske tilbudt blodsukkermålinger og risikotests et sted i Danmark. Årets kampagnetema er arvelighed, fordi type 2-diabetes, som er langt den mest udbredte form for diabetes, er arvelig. Hvis én af dine forældre har sygdommen, er din risiko for at udvikle type 2-diabetes 40 procent, mens den stiger til det dobbelte, hvis begge dine forældre har type 2-diabetes.
Mange flere end tidligere, især yngre, får type 1-diabetes, uden at man endnu kan forklare stigningen i antal. Diabetes type 1 udgør cirka 10 procent af alle diabetestilfælde, mens type 2-diabetes udgør cirka 90 procent.
Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år, og ”gammelmandssukkersyge” er en misvisende betegnelse for type 2-diabetes, da de, der rammes, bliver yngre og yngre, og lige så mange kvinder som mænd får sygdommen. Det anslås, at over 600.000 danskere i 2025 vil have en diabetesdiagnose.
Den alt for hastige udvikling i antallet af type 2-diabetes hænger i høj grad sammen med øget velstand med for meget og for salt, sød, fed og blød mad og for lidt fysisk aktivitet. Overvægt er en af de primære risikofaktorer for udvikling af diabetes foruden arveligheden. Vidste du i øvrigt, at vesterlændinge er i stand til at bære mere overvægt uden at få diabetes end asiater og afrikanere?
Genetik er noget uretfærdigt noget. Men selvom det er uretfærdigt, er der trods alt meget, du selv kan gøre for at forebygge type 2-diabetes. Spis masser af grønt og groft, vælg det sunde fedt og bevæg dig, er rådene, sådan som det så tit prædikes i disse spalter.
Modsat tidligere tiders kostråd til diabetikere er almindelig, sukkersødet marmelade, chokolade, kage, sild og syltede rødbeder tilladt, når de indgår i en i øvrigt almindelig sund og varieret levevis ligesom for alle andre. Den tid bør altså være forbi, hvor diabetikeren sidder med sin egen hundeskål, mens resten af selskabet spiser løs af surt og sødt, fedt og blødt.
Har man fået diagnosen type 2-diabetes, er sund livsstil med fornuftig mad, bevægelse og eventuel vægttab behandlingsplanen for omkring hver femte. Andre må have tabletter til at bistå med at stabilisere blodsukkeret, så al den gode næring kan komme ind i cellerne i stedet for at flyde frit ude i blodbanen.
Endnu flere behandles i dag med insulin, blandt andet i kraft af en insulinpumpe, en lille batteridrevet og computerstyret maskine, der konstant gennem en lille slange leder insulin ind i kroppen. Insulinpumpen efterligner insulinproduktionen hos raske og overfører løbende en lille smule insulin, men den kan ikke selv automatisk overføre den ekstra insulin, der er brug for, når man spiser kulhydrater.
Derfor skal man måle blodsukker før et måltid og vurdere, hvor mange gram kulhydrater det består af.
Håbet er, at insulinpumpen med tiden bliver en ”kunstig bugspytkirtel”, et fuldautomatisk system, der selv kontrollerer blodsukkeret og tilfører eller bremser tilførsel af insulin afhængig af blodsukkerniveauet.
Det er en myte, at lægerne før i tiden smagte på patientens urin for at diagnosticere sukkersyge. I dag stilles diagnosen type 2-diabetes oftest på baggrund af en blodprøve fra øret, der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker de seneste tre måneder. Tallet kaldes for langtidsblodsukkeret eller HbA1c. For at sikre, at diagnosen stilles korrekt, får du taget to prøver på to forskellige dage.
Ses vi i lægens venteværelse? Med røde ører og samhørige under den blå himmel, som qua årstiden måske er lidt mere grå end blå på disse breddegrader lige nu.