Prøv avisen

Hjerneforsker: Digitalt overforbrug risikerer at ødelægge evnen til empati

Professor Albert Gjedde er meget bekymret over navnlig børn og unges brug af mobiltelefoner. – Foto: Mogens Flindt

Hjerneforsker Albert Gjedde er bekymret for den intense brug af mobiltelefoner. Forskning tyder på, at særligt børn og unges hjerner kan tage skade

”Jo flere, jo bedre.” Så kort og kontant svarer professor og hjerneforsker fra Københavns Universitet Albert Gjedde, da Kristeligt Dagblad spørger om hans holdning til, at flere og flere grundskoler laver regler for brugen af smartphones i skoletiden, og at det efterhånden på en del skoler ikke længere er tilladt at bruge telefonen i skoletiden.

Og Albert Gjedde er ikke bare en sur, gammel mand, der er modstander af al ny teknologi. Tværtimod mener han, at smartphones har en berettigelse i et moderne samfund og skal bruges, hvor det giver god mening. Det kunne for eksempel være, når elever i skolen skal løse en opgave, hvor de kan bruge telefonen til at finde nyttige oplysninger på. Han er heller ikke modstander af sociale medier generelt, så længe vi lærer at bruge dem rigtigt og med måde.

Men at han er bekymret for moderne menneskers massive brug af mobiltelefoner og andre digitale hjælpemidler er ikke til at tage fejl af, særligt når det kommer til børn og unge, hvis hjerner er under udvikling frem til deres 20. år.

”Vi står med nogle generationer, som er vokset op og vokser op uden at have den samme kontakt til andre levende mennesker, som man har haft tidligere. Det, at man er vokset op med et minimum af kontakt og omgang på nært hold med andre, har betydning for hjernens udvikling. Når mennesker er fysisk sammen, så registrerer de hver især dels nogle tegn og bevægelser, og dels udveksler de nogle molekyler, som er med til at påvirke deres udfoldelser. Vi styres på den måde molekylært af samværet med andre mennesker. Vokser man op med todimensionelle væsener på en skærm, så får man ikke den udveksling af molekyler, som betyder noget for, hvordan vi er over for hinanden,” forklarer Albert Gjedde.

Han peger på nogle af de eksempler, man kender til i dag, hvor børn er vokset op med et minimum af kontakt til andre mennesker, for eksempel de børn, der boede på børnehjem i Rumænien, og som efter kommuniststyrets fald blev adopteret af blandt andre danske familier.

”Det blev opdaget, at flere af de børn, der var vokset op uden kærlige omgangsformer, havde forskellige psykologiske og psykiatriske symptomer. Det samme er sket med de børn, vi har viden om, som er vokset op i naturen uden menneskelig kontakt. De har også udviklet sig anderledes,” siger Albert Gjedde.

For børn og unge, der i forvejen besidder nogle træk, der gør, at de har svært ved at føle empati, og ved at sætte sig ind i andre menneskers situation kan det ligefrem være farligt, hvis de tilbringer for meget tid i selskab med smartphones, iPads og computere. De kan ifølge Albert Gjedde blive stimuleret af sociale medier og teknologi på en yderst uheldig måde. Det kan for eksempel være børn og unge, der har lidelser, der ligger inden for autismespektret.

”Det har været nævnt, at nogle af de unge mennesker, som i USA har skudt skolekammerater, i virkeligheden havde mistet evnen til at skelne mellem rigtige mennesker og todimensionelle figurer på skærmen. Unge som dem kan have lidt under ikke at have haft tilstrækkelig med omgang med levende mennesker,” siger professoren.

Fordi de sociale medier endnu ikke har eksisteret så længe endnu, og de yngre generationer, der er født ind i den digitale verden, heller ikke er så gamle endnu, er det stadig svært med sikkerhed at sige, hvad konsekvenserne af den intense brug af sociale skærm-medier præcis vil betyde, men indtil det er undersøgt bedre, mener Albert Gjedde, at alle forholdsregler bør tages. Og selvom de ældre dele af befolkningen også bør have øje for et overdrevent mobilforbrug, er det ikke her, bekymringerne er størst.

”Vi, der er oppe i alderen, er ikke blevet ramt af de sociale medier og al skærmteknologien, da vores hjerner var under udvikling, så jeg tror ikke, at vi psykologisk har haft de samme risici for at blive det, som jeg vil kalde funktionelle autister,” siger Albert Gjedde.