Prøv avisen

Din generation definerer dine værdier, forbrug og levevis

”Generationer som en ramme giver en forståelse af danskernes forbrug, værdier og syn på samfundet. For eksempel ser generationer, der er født før og efter Anden Verdenskrig, helt forskelligt på samfundet og verden,” fortæller Marianne Levinsen i bogen. Tegning: Rasmus Juul

Ny bog giver et samlet billede af alle generationer gennem 100 år i det danske samfund – og viser hvordan opvæksten i en bestemt historisk periode påvirker livssynet og tro på egne muligheder

Hitler, der kom til magten i 1933, den fri abort i 1973 og internettets komme i cirka 1995. Hver generation vil have sine skelsættende begivenheder, som bliver en del af den kollektive hukommelse og er med til at forme måden, man opfatter verden på.

Sådan lyder en af pointerne i bogen ”7 generationer. Værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden”, der er skrevet af cand.scient.pol og fremtidsforsker i virksomheden Fremforsk, Marianne Levinsen.

Hun og Fremforsk har i perioden 2005 til 2017 gennemført flere hundrede interviews med danskere mellem 14 og 91 år om deres ønsker. Bogen giver et samlet overblik over alle generationer gennem 100 år i det danske samfund.

”Generationer som en ramme giver en forståelse af danskernes forbrug, værdier og syn på samfundet. For eksempel ser generationer, der er født før og efter Anden Verdenskrig, helt forskelligt på samfundet og verden,” fortæller Marianne Levinsen i bogen.

”For mange åbner det øjnene for, at en bestemt måde at sælge, formidle eller motivere på ikke er gangbar over for alle, når vi lever i et samfund med så forskellige generationer af kunder og borgere. Flere gange har jeg hørt folk sige ’åh, nu forstår jeg min lillebror eller kæreste og hvorfor vi tænker så forskelligt. Sociale og samfundsmæssige strukturer er med til at forme den måde, vi er og agerer på som mennesker, forbrugere og borgere i nutidens og fremtidens samfund.”

Mellemkrigsgenerationen (født fra 1919 til 1939) fortæller om en tryg barndom trods få midler. Pigerne hed Anna og Birthe og drengene Bent og Christian. Man arvede tøj og legetøj, og arbejdet begyndte tidligt. Flere fik elektricitet, og i 1925 så et nyt medie dagens lys, da Statsradiofonien blev etableret som en forsøgsordning.

"Jeg kan huske, vi fik radio i 1928, den byggede min far selv. Jeg kan stadig huske, at jeg hørte rådhusklokkerne i København i radioen i 1928, og det var jo et eventyr! At man kunne lytte til en kasse, der stod på et bord i Hobro, og så var der rådhuset i København. Det var næsten unaturligt. Og nu render folk rundt på månen!"

Mand født i 1917

I dag udgør den generation knap seks procent af den danske befolkning, og de allerfleste er stoppet med at arbejde. Værdierne, de tog med, var arbejdsomhed, nøjsomhed og ydmyghed, fordi de kan huske dengang, der ikke eksisterede sociale sikkerhedsnet i samfundet, og de køber kun nyt, hvis noget rent faktisk går i stykker.

Der er en ting, som ryster mig i dag. Jeg synes, at de unge smider meget mad ud. Det har jeg skidt med at se.

Kvinde født i 1937

Generation 68 (født fra 1940 til 1954) gjorde sig fra begyndelsen bemærket ved at være den største generation nogensinde. Børnene kom til verden under og efter krigen. Pigerne hed Anne og Bente, og drengene for eksempel Erik og Hans. Mange voksede op med små forventninger, fordi de var bevidste om at være en stor årgang. Nøjsomhed og arbejdsomhed var nøgleværdier i generationen, som ser deres eget liv som en succes netop på grund af et lavt udgangspunkt.

"Vi var krigsbørn i den forstand, at ting var rationeret, og der gik nogle år, før man fik bananer, og ting var lidt strammere... min mor syede gardiner om til kjoler."

Kvinde født i 1940

68’erne spillede en central rolle i udviklingen af det samfund, vi har i dag. De forbindes ofte med 68-oprøret, selvom det reelt kun var 10 procent, der var med i det.

"Mine forældre syntes, det var vildt, at jeg drømte om at læse medicin – det var da tosset. Dengang skulle piger have et job, så de havde noget at falde tilbage på."

Kvinde født i 1940

Selvom de fleste 68’ere i dag er gået på pension, gør de sig stadig gældende og har ikke i sinde bare at trække sig tilbage i stilhed. De skal nok selv definere, hvad det vil sige at være ældre.

Generation Jensen (født fra 1955 til 1966) stod længe i skyggen af 68’erne, fordi den var mindre bemærkelsesværdig. Navne som Birgit og Charlotte var populære blandt pigerne, mens mange drenge kom til at hedde Henrik og Jan. Køleskab, vaskemaskine, tv og bil blev almindeligt. Mange fra den generation kom til at mærke ungdomsarbejdsløsheden efter oliekriserne. Ledighedstallet steg fra to procent i 1972 til 10 procent i 1980.

"Da jeg præsenterede mig som ledig i januar 1980 og fortalte, at jeg skulle studere til september, så meddelte arbejdsformidlingen, at så var der ingen grund til at søge arbejde."

Mand født i 1959.

I begyndelsen af 1980’erne hang atomtruslen som en tung sky i manges bevidsthed.

"Vi gav den fuld gas hver weekend, fordi vi var bange for, at det var slut mandag, og så kunne vi lige så godt feste igennem."

Kvinde født i 1964.

I dag er generation Jensen på vej ind i seniorfasen og udgør ligesom 68’erne en generation af seniorer, som har store krav til den tilværelse, de er på vej ind i.

Med Generation X (født fra 1967 til 1979) kom individet i centrum til forskel fra tidligere, hvor samfundet og fællesskabet var det vigtigste. De var børn af 68’erne, og der blæste nye vinde omkring børneopdragelse. Man skulle ikke bare tilpasse sig, men udvikle egne meninger og talenter. Mange piger kom til at hedde Anne og Christina, mens Jesper og Christian lå højt på drengehitlisten. De blev den første generation af institutionsbørn, og mange voksede op i parcelhus med eget værelse. X’erne blev pragmatiske, arbejdsomme og selvhjulpne efter en opvækst præget af høj ledighed.

"Det er vigtigt, at mit arbejde er meningsfyldt. Jeg kan lide at arbejde med noget, som er målbart, blandet med at jeg hjælper nogle mennesker."

Kvinde født i 1975.

Arbejde og familie er de store omdrejningspunkter for Generation X. Mændene i generationen var de første til at tage barsel.

"Min kone og mine børn har jeg jo selv valgt, og de betyder lykke og livskvalitet for mig."

Mand født i 1977.

Generation Y (født fra 1980 til 1989) tilhører en lille generation, fordi kvinderne var langt mere erhvervsaktive i 1980’erne. Børnene fik navne som Camilla og Louise og Anders og Jesper. Den økonomiske optur, som kom til at præge en del af 1990’erne og 2000’erne, har givet Y’erne en tyrkertro på, at alle veje og muligheder står åbne.

"Jeg synes, der er mange muligheder i dag, og det er nærmest kun én selv, der sætter sine egne grænser."

Mand født i 1987.

De bliver kaldt de første digitalt indfødte, fordi de kan huske, da pc, mobil og internet blev udbredt. Y’erne er i dag i etableringsfasen og begynder at få børn, job og købe hus, og de store beslutninger træffer kønnene i fællesskab. De tror på deres muligheder på arbejdsmarkedet, selvom de oplevede finanskrisen. Arbejdet skal give mening for dém, ikke nødvendigvis for samfundet – og de har brug for feedback på deres handlinger.

"Ros og se mig hver dag ellers føler jeg mig usikker og usynlig på arbejde."

Kvinde født i 1987.

Generation Z (født fra 1990 til 2001) begynder nogenlunde samtidig med, at Den Kolde Krig sluttede. Det gav fornyet optimisme, og Z’erne kom til at udgøre en stor generation. Cecilie, Julie, Frederik og Jonas er blandt de mest populære navne i den generation. I dag er de mellem 17 og 28 år, så de yngste er i gang med en ungdomsuddannelse, og de ældste er på arbejdsmarkedet. Z’erne blev digitalt indfødte fra en tidlig alder, og navlestrengen til omverdenen er mobiltelefonen, som er lige så nødvendig som at have underbukser på.

"Jeg ville ikke kunne overleve uden min mobil."

Mand født i 1996.

Generation Z er præget af at leve i en verden med mange valg og muligheder. Alene i 2017 kunne de vælge mellem 880 forskellige langvarige uddannelser. Mange kæmper med at finde deres kald.

"Det med frit valg på alle hylder, det er stressende, så siger folk bare, at man skal vælge noget, der interesserer en, og som man brænder for, og så skal man også lige finde ud af, hvad man brænder for."

Kvinde født i 1999.

Generation New Millenium (født fra 2002 til 2012) er den første generation født i det nye årtusinde. De er født i en trådløs wifi-verden, hvor alt er forbundet med hinanden, og hvor man færdes hjemmevant på iPad’en helt ned til etårs-alderen. Populære navne i generationen er Emma, Freja, Frederik og Lucas. De vil komme til at opfatte sig selv som borgere i en verden med flere magtcentre, ligesom krigen mod terror og finanskrisen i 2008 formentlig også vil påvirke New Millenium. Generationen er 6 til 16 år og oplever det øgede fokus på kompetencer og talenter i skolen. De fleste oplever hjemmet som en tryg base.

"Derhjemme har jeg ikke på samme måde brug for at have facader."

Pige født i 2003.