Din sans for sprog begynder i din mors mave

Det er en fryd at høre børns pludren forvandle sig til et sprog med sjove vendinger og morsomme sammensætninger

"Jeg elsker sprog og ”før-sprog” – altså de forestillinger i vores hjerne, som fortæller os noget, før vi kan sætte ord på. Små børn forstår voksnes beskeder til dem, længe før de kan de ord, de hører," skriver Margrethe Kähler om fascinationen af børns sprog.
"Jeg elsker sprog og ”før-sprog” – altså de forestillinger i vores hjerne, som fortæller os noget, før vi kan sætte ord på. Små børn forstår voksnes beskeder til dem, længe før de kan de ord, de hører," skriver Margrethe Kähler om fascinationen af børns sprog. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Grammatikkens basislove om subjekt, objekt og verbum ligger parat i små børns hjerner. De forstår for eksempel umiddelbart, at ”hund bider mand” ikke er det samme som ”mand bider hund”. Senere lærer de at tænke og tale både konkret og abstrakt.

Jeg har været i børnefri zone i flere måneder på grund af coronaen. Nu er jeg tilbage i mit kære hamsterhjul, hvor jeg hver uge henter børnebørn i skoler og børnehave. I mellemtiden har jeg cyklet i Sjællands skove, set CPH:DOX og læst bøger. Én af dem er Steven Pinkers klassiker ”The Language Instinct” om et af vores stærkeste kort som mennesker: evnen til at tale og forstå grammatisk sprog.

Da Christian var to år, spurgte han, da min søn skulle rejse til Jylland: ”Tror du, der er plads til far i Jylland?”. Han vidste endnu ikke, hvad et land er. Men fem år gammel var han med på det abstrakte: ”Farmor, hop af cyklen. Nu kan jeg ikke løbe mere. Jeg har kun et lille stykke energi tilbage.” Hvorefter han tegnede en lille firkant i luften. Da storesøster Amalie var fire år, var vi i gang med at lave mad i deres køkken. Det var mørkt udenfor, og køkkenet og vi blev genspejlet i vinduet. Amalie foreslog, at vi satte os derud og spiste aftensmad, selvom hun vidste, det var umuligt. Kun Alice i Eventyrland kan klare den slags.

Jeg elsker sprog og ”før-sprog” – altså de forestillinger i vores hjerne, som fortæller os noget, før vi kan sætte ord på. Små børn forstår voksnes beskeder til dem, længe før de kan de ord, de hører. Geniale videnskabsmænd som Nikola Tesla, som skabte vekselstrømsmotoren, tegnede sine idéer, før han kunne forklare dem. Skaberevnen er ofte forud for sproget.

Steven Pinker er professor i psykologi ved Harvard University med speciale i kognitiv psykologi og hans TED Talks er set millioner af mennesker på internettet: hvorfor vi bander, fortaler os, manipulerer og synes, noget er sjovt. I sin bog ”The Language Instinct” fortæller han, at vores sans for sprog begynder, allerede mens vi er fostre og hører mors stemme gennem mavevæggen. Den gør os fortrolige med modersmålets melodi, tryk og timing. Forsøg viser, at babyer sutter løs, når de hører deres eget modersmål i en båndoptager, men ikke et andet sprog. Når talen skifter tilbage til deres eget, sutter de lystigt igen.

Når de er cirka et halvt år, begynder børn at lege med lyde. Min eksmand og jeg sad musestille ved vores førstefødtes seng om aftenen og ventede på, at han ville begynde at pludre. Det var en åbenbaring: Som en lille hacker prøvede han sig frem. Sorterede ens lyde i klumper: neh-neh, ba-ba, meh-meh, argy-argy og så videre. Hans egen lille instruktionsmanual, som forberedte ham på at lære rigtige ord. Børn i hele verden pludrer på den måde, til de er cirka 10 måneder, fortæller Pinker. Næste step er at efterligne lydene i deres eget sprog. For eksempel meng for mælk, konzert for dessert, pringle for præmie og pinderæg for Kinderæg, som toårige Amalie sagde.

Mit yngste kuld børnebørn er to et halvt og seks år og har to sprog, for mor er svensk. I starten lyttede de og sagde kun ét ord ad gangen på begge sprog. Mest om øjne, ører, næse, fingre, cykler, fugle og om at løbe, danse og flyve. Alva er yngst og har fulgt pipperne med lysende øjne og glade tilråb, så snart hun kunne spotte dem.

Fra hun var cirka 18 måneder, har Alva, ligesom sin storesøster Esther før hende, kastet sig ud i vilde volapyk-taler, som vi forstår mere og mere af, fordi hun sætter rigtige tryk på ordene. Forleden tog hun mig i hånden, for nu skulle vi se Pipp Pipp Strømpe på tv. Pippi er også min heltinde. En stolt boomer fra 1946 fuld af livsglæde og oprør.

Esther elsker ord og staver dem ofte, som de lyder. Lige nu skriver hun på en bok på svensk inspireret af den Bamsetidning, hun hver måned får sendt fra sin mormor i Sverige. På hendes dør skrev hun forleden FORBUT , mens hun arbejdede på en fødselsdagsgave til sin mor. Hun vil gerne have en macka (mad) med åst , inden hun skal sykle to kilomeba . For en måned siden gav hun sin far denne ønskeliste: ”Gi Esther og Alva 2 tima tv. Gi os sogolade.”

Fra hun var to år, har hun sunget sig selv i søvn med svenske og danske sange. Jeg ligger tit på måtten ved siden af og lytter til hendes triller.

Børn er fed fryd. De forsyner os med tindrende øjeblikke af lykke, og nu skal jeg i byen og købe ind, for de kommer om lidt.