Prøv avisen
Etik 2019

Disse etiske debatter kommer til at præge det nye år

Tegning: Rasmus Juul

Teknologi, klima og grådighed er blandt de emner, eksperter spår vil præge vores etiske diskussioner i 2019

Det følgende skal læses med visse forbehold. For som bekendt er det svært at spå. Især om fremtiden. Men tre eksperter inden for forskellige områder har sagt ja til at gøre forsøget og udpege de etiske udfordringer, som de mener vil optage os mest i det kommende år.

Inden de får ordet hver især, er der enighed blandt idéhistorikeren, genetikeren og tænketanksdirektøren om, at klimaet igen vil være blandt de mest diskuterede etiske problemstillinger. Og både professor mso i idéhistorie Mikkel Thorup, direktør for tænketanken TeknoEtik Klavs Birkholm og klinisk professor Anne-Marie Axø Gerdes fremhæver i den sammenhæng den kun 15-årige pige fra Sverige, der talte dunder til verdens politikere på det seneste klimatopmøde i Polen.

”Barnet er det stærke billede på alvoren i klimaspørgsmålet og på, at de etiske tiltag omkring klimapolitikken er blevet et aktionssted for enkeltpersoner. Et emne, vi hver især nu er nødt til at forholde os til, for som Greta Thunberg sagde på mødet, så har hun ikke tid til at vente på, at politikerne gør noget. Dén diskussion kommer til at blive forstærket. Med endnu flere debatter om, hvorvidt det er etisk ansvarligt at spise kød, tage på flyrejser eller købe ny bil,” vurderer Mikkel Thorup.

Klavs Birkholm forudser også, at klimadebatten vil føre til store holdningsmæssige sammenstød, ”for der er en splittelse i befolkningen på det her område. Mens nogle beslutter sig for at holde op med at flyve og kun at købe lokalt producerede varer, er der andre, der vil sige, at vi ikke på den måde skal sætte samfundets hjul i stå. Og så er der diskussionen mellem dem, der mener, at det alligevel ikke batter noget, at man som enkeltperson ændrer adfærd, mens den 15-årige pige jo er eksemplet på dem, der tænker, at nu må vi hver især gøre noget. For politikerne fortsætter med at fokusere på vækst og ikke på at skære ned,” siger han.

Netop synet på vækst er et af de temaer, idé- historiker Mikkel Thorup forudser vil blive et varmt emne igen i 2019.

”Lige siden finanskrisen i 2008 har den debat ligget under overfladen hele tiden. Og de seneste nye afsløringer af bankernes hvidvask aktualiserer den. Trukket skarpt op er det spørgsmålet om, hvorvidt grådighed er et almenmenneskeligt træk, eller om det er indbygget som et træk ved det system, vi har skabt – hvor nogen altid vil snyde lidt. Det rejser dermed en etisk debat om magtforholdet mellem økonomien og os mennesker. Hvem er herre, og hvem er tjener, og hvordan kan vi for eksempel fremover sikre kontrollen med de multinationale selskaber? Måske virker disse spørgsmål abstrakte og overordnede, men når vi for eksempel hører om bankers og advokaters systematiske skattesvindel samt svindelsagen fra Socialstyrelsen, så bliver økonomiens og grådighedens væsen til etiske udfordringer, vi selv må forholde os til.”

Mikkel Thorup peger derudover på det, han kalder ”empatiens udvidelse” som en etisk kampzone i 2019.

”Det har ligget som en understrøm i hele det moderne projekt at blive opmærksom på lidelse, hvor man ikke troede, den fandtes. Løbende at udstrække empatien til grupper af mennesker, som har følt sig ekskluderet enten på grund af køn, seksualitet eller andre årsager. Mange er i den forbindelse optaget af, at også sprog kan gøre ondt og kan føles som et overgreb. Vi så det blandt andet med eksemplet fra CBS, hvor en underviser følte sig krænket af Kai Hoffmanns tekst i sangen ’Den danske sang’. Andre vil afvise problematikken og hævde, at det er en krænkelse af ytringsfriheden, hvis man begrænser folks muligheder for at tale, som man har lyst til. Vores sensibilitet over for lidelse er med andre ord blevet en etisk frontlinje.”

Klinisk professor i genetik og medlem af Det Etiske Råd Anne-Marie Axø Gerdes, peger på et felt inden for sit eget område, genetisk diagnosticering, som et tema, hun især forudser bliver genstand for stor etisk debat i 2019.

”Det Nationale Genom Center skal blandt andet sikre, at vi på sigt kan tilbyde personlig medicin. Gennem genetiske data kan man se, hvilken medicin vi hver især responderer bedst på, og på den måde forbedre og effektivisere behandlingen. Det er i sig selv meget fint, men når vi begynder at kortlægge den enkeltes genom, så vil vi jo også finde det, vi kalder sekundære fund. Det betyder for eksempel, at vi kan se, om vedkommende er disponeret for at udvikle andre sygdomme. Og hvad stiller vi så op med den viden? Hvad skal et samtykke til genkortlægning indeholde? De spørgsmål kommer til at fylde, og de er svære at svare entydigt på,” siger hun og uddyber:

”Indtil nu har vi kun lavet genomundersøgelser på små udvalgte grupper, hvor der er mistanke om arvelig sygdom, men på sigt kommer genomtjekket til at berøre os alle, fordi det vil indgå i almindelige helbredstjek. Som en del af sygdomsforebyggelsen og et led i udviklingen af den personlige medicin. Men måske vil tjekket afsløre risici, som man ikke ønsker viden om. Spørgsmålet er så, om man overhovedet har ret til at sige nej den dag, hvor genomtjekket indgår i standardudredninger og behandlinger. Det er for mig at se endnu et etisk dilemma, hvor vi risikerer, at det er teknologien, der sætter retningen for, hvad vi vil som samfund. I stedet for den anden vej rundt,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Netop teknologien er også det felt, som direktør for tænke-tanken TeknoEtik Klavs Birkholm fremhæver i sin 2019-spådom.

”Helt overordnet kan man sige, at de etiske udfordringer inden for digitalisering handler om, hvordan vi på individ- og statsniveau kan tage kontrollen tilbage. I dag ser vi jo, hvordan techgiganter som Facebook og Google er de reelle magthavere, fordi de ejer de data, vi som enkeltpersoner har givet dem adgang til. Data, der nu flyder i globale strømme uden politisk kontrol. Selvom vi kan synes, at den problematik er noget metaagtig i forhold til vores hverdag, så bliver vi nødt til at diskutere, hvad vi skal gøre. Det handler faktisk om vores frihed. Som det er nu, har vi givet techgiganterne mulighed for dels at overvåge og dels at manipulere os. Og vi kan jo stille os selv spørgsmålet, hvad vi ville tænke om den udvikling, hvis det i stedet var en stat, der overvågede os, som i det tidligere DDR. Det er i virkeligheden det samme, der foregår nu.”

Både Klavs Birkholm og Mikkel Thorup peger også på kunstig intelligens som et varmt emne, ikke mindst inden for udviklingen af vores arbejdsliv. For mens politikerne har travlt med at få os til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil vi ifølge de to eksperter meget snart stå i en helt anden situation.

”Store dele af vores arbejde automatiseres, og vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vi så definerer et vellykket liv. For om få år vil det ikke længere være vores arbejde, vi skal hænge hele vores identitet op på,” lyder det fra Mikkel Thorup.

Det er Klavs Birkholm enig i, for allerede nu ser han, hvordan ikke bare industriens rutinejobs men også andre professioner er ved at blive overflødiggjort af kunstig intelligens.

”I USA er en stor procentdel af advokaterne afløst af computere. Om få år vil de også kunne erstatte en del af lægerne, fordi man via kunstig intelligens kan lave mere præcise diagnosticeringer ud fra de indsamlede data. Det samme vil ske for en gruppe som socialrådgiverne. Her kan blandt andet afgørelser om børneanbringelser snart træffes uafhængigt af menneskelige vurderinger og samtaler. Men med automatiseringen afskaffer vi også muligheden for tvivl og for at diskutere og forholde os til hver enkelt sag, patient eller barn som unikt. I virkeligheden truer den kunstige intelligens det, de etiske diskussioner grundlæggende handler om: Vores menneskelige vurderinger af, hvad der er godt og skidt.”