Døren er låst, og sikkerheden er i top. Alligevel rykker far med ind på kvindekrisecentret

I otte måneder flyttede en antropolog ind på et kvinde-krisecenter. Hendes fokus var ikke på kvinderne, men på de børn, som blandt andet troede, de boede på hotel, mens far var på arbejde

Det første, Sofie Henze-Pedersen bemærkede, var sikkerheden. Langs kvindekrisecentret hang overvågningskameraer, og ved hovedindgangen kiggede antropologen ind i et samtaleanlæg med et webcam, så dørvogteren kunne se, at hun blot var bevæbnet med notesblok og kuglepen. Snart efter gik den massive dør, som hundredvis af voldsramte kvinder og børn var gået ind ad før hende, op.