Drømme er døren til vores underbevidsthed

Ny selvhjælpsbog vil gøre op med forudindtagede meninger om drømmetolkning, men hvad er drømme for et fænomen, og hvilke formål tjener de?

I drømmepsykologien påpeger nogle, at personlighedens vågne livsstil afspejles i vores drømme, og at der er en nær sammenhæng mellem drømmene og det vågne liv. Andre retninger lægger vægt på, at drømmene undersøger det forhold, drømmeren har til andre personer. Modelfoto
I drømmepsykologien påpeger nogle, at personlighedens vågne livsstil afspejles i vores drømme, og at der er en nær sammenhæng mellem drømmene og det vågne liv. Andre retninger lægger vægt på, at drømmene undersøger det forhold, drømmeren har til andre personer. Modelfoto.

Da Michael Rohde var i slutningen af 20'erne, følte han, at livet var lidt svært. Han var igen kommet ud af et parforhold, og det kneb med selvtilliden og ikke mindst selvværdet.

Derfor besluttede han sig for at opsøge en psykolog. Som en del af terapien gik de ind i at analysere Michael Rohdes drømme. Det var startskuddet til at beskæftige sig professionelt med drømmeverdenen.

Oprindelig er han uddannet cand.merc., men han har også taget en bachelor i psykologi og forsker i dag i drømme på Lunds Universitet i Sverige.

I sidste måned udkom hans bog ”Sådan forstår du dine drømme - en praktisk guide til effektivt drømmearbejde og et bedre liv” fra Dansk Psykologisk Forlag. Med bogen ønsker han at skabe interesse for drømmeverdenen og gøre op med forestillingen om, at drømmetydning knytter sig til overnaturlighed.

”Min reaktion var, at drømme er noget hokuspokus. Jeg havde det, som mange har det i dag, at drømme var noget mærkeligt noget. Jeg troede heller ikke, jeg drømte, for jeg kunne ikke huske mine drømme, men samtidig havde jeg det så tilpas skidt, at jeg valgte at sige til mig selv, at hvis det kan give mig noget, prøver jeg at gå lidt ind i det,” siger Michael Rohde.

Den skepsis, Michael Rohde selv mødte drømmene med og senere har mødt hos andre, kan stamme fra, at drømmesproget er et komplekst billedsprog. Og drømmetolkningen spænder bredt, lige fra at lære at huske drømmene til at forstå deres betydninger.

Under nattesøvnen bevæger man sig imellem forskellige søvnstadier, den såkaldte rem-søvn og ikke-rem-søvnen. Rem-søvnen bliver normalt kaldt for drømmesøvnen, men det er fejlagtigt at tro, at man kun drømmer under rem-søvnen. Drømmene finder sted i begge søvnfaser, men kommer til udtryk på forskellige måder.

Ifølge professor Poul Jennum, der er neurofysiologisk overlæge ved Københavns Universitet med speciale i søvnmønstre, er drømmene under ikke-rem-søvnen af mere formel karakter. I modsætning til drømmene fra rem-søvnen, der har en mere livlig og kreativ karakter, for eksempel at man flyver.

Det er også i den søvnfase, mareridt finder sted. Mareridt er naturlige, men kan påvirke os forskelligt alt afhængigt af vores vågne liv, mener Poul Jennum.

Når man sover, lagrer man al den information, som man har fået i løbet af en dag. Informationerne kan være faktuelle data, procedurer eller en følelsesmæssig og social viden.

Under ikke-rem-søvnen forankrer man informationen, og under rem-søvnen tilpasser den nytilkomne viden den viden, man har i forvejen.

Ifølge Poul Jennum finder drømmene sted under den proces, og de indgår som et led i den mentale bearbejdning af alle informationer i hjernen. Derfor er drømme individuelt afhængige af erfaring og tillært viden.

”Når man drømmer, tager man stilling til, hvilke informationer man skal lagre, hvilke informationer man allerede har lagret, og hvilke informationer der skal bevares.”

Lektor i psykologi på Københavns Universitet og psykoanalytiker Judy Gammelgård vurderer, at drømmene er den direkte vej til det ubevidste sind. De meddeler drømmeren noget, som er værd at lytte til.

”Når vi sover, er der ikke så meget censur på, og de funktioner, vi bruger til at orientere os i verden med, og vores moral er sat ud af spil. Det, der foregår under overfladen, kommer frem under drømme,” siger Judy Gammelgård.

En manglende viden og det faktum, at drømme kommer fra ubevidstheden, kan gøre det svært for mange mennesker at forholde sig til drømmene, vurderer Judy Gammelgård. For Michael Rohde tog det 10-11 år, før han begyndte at fortælle åbent om sit forhold til drømme.

”Jeg har selv været en rejse igennem i forhold til familie og venner, som uden tvivl har tænkt, hvad jeg nu havde gang i. Før arbejdede jeg med salg og marketing i et stort amerikansk firma, og der var mange, der havde svært ved at forstå, at jeg nu skulle i gang med at arbejde med drømme,” siger Michael Rohde.

De to mest kendte retninger inden for drømmetolkning er den freudianske og den jungianske. Den østrigske læge og grundlægger af psykoanalysen Sigmund Freud pegede i 1800-tallet på, at drømmene rummer vigtig viden fra tidligere oplevelser og tager udgangspunkt i en ønsketænkning hos drømmeren.

Hans lærling, den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung, fokuserede i begyndelsen af 1900-tallet mere på, hvor drømmene førte hen, og hvilke fremtidsmuligheder drømmene indebar for personen.

Ifølge Ole Vedfelt, leder af Vedfelt Instituttet for integreret psykoterapi i Hillerød og internationalt anerkendt forfatter til flere videnskabelige artikler og bøger om drømmetolkning, er der senere kommet flere retninger til inden for drømmepsykologien.

Nogle påpeger, at personlighedens vågne livsstil afspejles i vores drømme, og at der er en nær sammenhæng mellem drømmene og det vågne liv. Andre retninger lægger vægt på, at drømmene undersøger det forhold, drømmeren har til andre personer.

”Der er nogle fælles ting i de retninger, som kan give et samlet billede og den bedste forståelse af drømmen til sidst. Nogle gange er man interesseret i, hvad barndommen fortæller, andre gange er det vigtigt at se på relationen. Men man skal være bevidst om, hvad man plukker i de forskellige drømmeretninger, så man ikke låser sig fast på en bestemt indgangsvinkel til drømmene. Man kan let falde ind i en automatisk tolkning, og så kan man lukke fra over for værdifuld viden i drømmene,” siger Ole Vedfelt og fortsætter:

”Drømmene gør os bevidste om noget, som ofte er følelsesbetonet. Noget, som vi ikke er bevidste om, og som er med til at styre vores liv.”

Ifølge Poul Jennum er hjernen generelt lige så aktiv i sovende som i vågen tilstand, og mange dele af hjernen er aktiveret om natten. Det er blandt andet den del af hjernen, der styrer øjnene, følelserne og kroppens bevægelser.

”Under søvnen går der signaler fra den nederste del af hjernestammen op til forskellige dele af hjernen. Når den del af hjernen bliver aktiveret, slukker man for motorkontrolsystemet. Hvis ikke man gjorde det, ville man udleve sine drømme,” siger Poul Jennum.

Lektor i psykologi og psykoanalytiker Judy Gammelgård mener ikke, at man kan forstå drømmene direkte, men at der er tale om et mærkværdigt billedsprog.

”Hvis vi forestiller os, at vi står over for Jellingestenene, kan vi ikke forstå, hvad der står. Det er det samme med drømmesproget. Vi skal oversætte hvert eneste tegn i en drøm, som var det hieroglyffer eller en rebus, for at forstå dem, for de siger ikke noget i sig selv. Men ud af det tolkningsarbejde kan der komme en indsigt i, hvad drømmene fortæller os,” siger Judy Gammelgård.

Ifølge Ole Vedfelt skal symbolerne i drømme ses i en kontekst, og han er enig med Judy Gammelgård i, at de ikke kan indgå i en direkte oversættelse. Han mener, at symbolforståelsen kan være en inspiration og bidrage til nogle spørgsmål, som kan give yderligere svar. En videreudvikling af drømmens forståelse.

”Symboler kan misbruges til at lave standardfortolkninger eller stereotyper, som ikke passer med personens egne fortolkninger,” siger Ole Vedfelt.

Hans vurdering er, at samfundet har taget en rationalistisk drejning, hvor det handler om præstationer.

Judy Gammelgård er enig i, at logikken og teknologien har gjort os til fornuftsbetonede mennesker, hvor drømme ikke hører hjemme.

Dog vurderer Ole Vedfelt, at den akademiske verden er begyndt at åbne mere op for drømmeverdenen. Blandt andet fordi drømmeforskningen er blevet mere velfunderet, og den hænger sammen med den naturvidenskabelige forskning.