Prøv avisen

Drømmen om kærlighed førte Charlotte i armene på en internetsvindler

En flirt på Facebook udviklede sig til stormende forelskelse for Charlotte Sander Larsen. Men efter en tid gik det op for hende, at den tiltalende australier, hun skrev med, ikke eksisterede. Hun havde mødt en kærlighedssvindler. – Foto: Leif Tuxen

Charlotte Sander Larsen forelskede sig stormende i en mand på nettet. Der var imidlertid tale om en falsk Facebook-profil, som ville franarre hende penge. Kærlighedssvindel på nettet sker, når blind tillid møder grov manipulation, hvor ofrene forblændes af en utopisk fantasi

Charlotte Sander Larsens 58-årige spinkle krop var fregnet af sommersolen og fyldt af forventning.

Blip. En lysegrå taleboble udfyldte skærmen på telefonen, der havde ligget trofast ved hendes side i sengen hele natten.

”Er du bange for noget?”, skrev hendes nye Facebook-flirt.

Blip. ”Hvad nu, hvis du bliver skuffet,” lød Charlottes svar kort efter med blåt i korrespondancen.

Normalt skulle Charlotte Sander Larsen redde de mænd, hun var sammen med. Med Fintan Conloach var det anderledes. Han var velhavende, veluddannet, velfungerende. Ville en socialpædagog fra Nørrebro i København være nok for den australske verdensmand?

Det var kun to uger tidligere i august 2017, at Charlotte Sander Larsen havde hørt fra Fintan Conloach første gang. Beskeden var tikket ind om natten, og da hun som sædvanlig var kommet for sent ud af døren den morgen, havde hun knap nok tid til at læse den.

Men et ord nåede at springe hende i øjnene, og en varm følelse bredte sig i kroppen. Fintan var captured af Charlottes smil, som han var stødt på på Facebook.

Captured. Hun var senere gået hjem for at slå ordet op i ordbogen, bare for at være sikker. Fanget eller betaget stod der.

Normalt var det gamle klassekammerater, der ville i kontakt igen på Facebook, og Charlotte havde undret sig, da den fremmede australier anmodede om at blive hendes ven.

Fintan Conloach hed han, og hans profil bugnede af strandbilleder og store huse. Det viste sig, at han var enkemand og havde en pensionisttilværelse i sigte, efter han snart havde afsluttet sin sidste opgave som olieingeniør. Og med sønnen på kostskole i England stod verden åben for ham.

Han var ikke som de mænd, Charlotte Sander Larsen tidligere havde været kæreste med. Forholdet til hendes søns far var for længst slut, og hendes seneste store kærlighed havde haft et hashmisbrug og svært ved at tage vare på sig selv. Alligevel var det ham, der sluttede forholdet.

Hun var ikke stolt af det, men selvom de tidligere kærester i hendes øjne var tabermænd, havde de alligevel været bedre end udsigten til at blive gammel alene. For mere end alt andet fantaserede hun om at finde den eneste ene.

Det var måske derfor, at Fintan Conloachs Hollywood-romantiske tilnærmelser med digte og søde ord havde så stor effekt på hende.

”Jeg har aldrig set dig, men jeg ved, at du er perfekt for mig. At binde sig i et forhold er et løfte om, at to mennesker vil elske hinanden for evigt, altid være hinanden hengivne og være loyale over for hinanden,” skrev han.

Hun havde aldrig læst noget lignende fra en mand.

De digitale samtaler med manden på den anden side af jordkloden blev hendes natlige beskæftigelse. Hun holdt sig vågen til klokken et, hvor han plejede at skrive, og telefonen, som normalt var slukket om natten, sørgede hun for at holde tændt og tjekkede efter, at lyden var skruet helt op.

På arbejdet sneg hun sig til at se, om han havde skrevet noget sødt. Som regel kaldte han hende baby og honey. Til november skulle han komme til København og besøge hende.

Romance scam eller kærlighedssvindel er navnet på en type af it-kriminalitet, hvor gerningsmænd opretter falske profiler på sociale medier og datingsider og indleder virtuelle kærlighedsforhold med deres ofre.

Svindlernes udvikler et personligt forhold til ofrene gennem intense korrespondancer, der ofte fortsætter i flere måneder. Det er tid nok til at opbygge en tillid, der kan misbruges til at franarre ofrene penge.

Men den økonomiske svindel er sjældent den værste del for dem, det går ud over. At være blevet manipuleret af en fiktiv person kan efterlade ofrene med følelsesmæssige sår, siger professor Monica Whitty fra University of Melbourne i Australien, hvor hun i mange år har forsket i kærlighedssvindel på nettet.

Der er et mønster at spore hos ofrene for kærlighedssvindel, som ifølge professor Monica Whitty typisk har, hvad man kan kalde en hyperromantisk forestilling om kærligheden. Det vil sige, at de har en overromantiseret forestilling om, hvordan kærlighed skal være.

Samtidig har de en tendens til at idealisere deres partner og ophøje ham eller hende til at være det perfekte menneske.

Det udnytter svindlerne ved brug af nogle psykologiske kneb. De skaber idéen om et utopisk forhold ved at spejle alt det, offeret vil have dem til at være, og forærer dem samtidig et frirum, hvor de kan åbne helt op uden frygten for at blive dømt.

Muligheden for at iscenesætte sig som en perfekt person er ifølge Monica Whitty en vigtig grund til, at mennesker på nettet er nemme at forelske sig i.

I kærlighed er der ingen regler for, hvad vi må og ikke må. I stedet gælder tilliden til, at den anden taler sandt og ikke udnytter situationen. Det påpeger Gert Tinggaard Svendsen, som er professor ved institut for statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han har forsket i social tillid.

”Vi har som udgangspunkt tillid til nye mennesker, hvis vi tidligere har oplevet, at folk er til at regne med. På den måde er vi alle små statistikere, der hele tiden beregner, hvem det kan betale sig at stole på,” siger han.

Problemet med den statistik er bare, at de samme regler ikke gælder i den digitale verden.

”Når vi ikke mødes ansigt til ansigt, er det svært at bedømme, hvem vi kan stole på,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

En aften havde Charlotte Sander Larsen besøg af sin 22-årige søn, og han viste hende en artikel om, hvordan mænd og kvinder bliver narret til at forelske sig på nettet og sende penge til falske personer.

Sønnen var overbevist om, at hans mor var ved at blive snydt af Fintan Conloach, men han var oppe imod en stærk kraft. Hans mor var forelsket. Han bad hende indtrængende om at tænke over det, inden han gik.

Tilbage i mørket sad hans mor med en foruroligende mistanke, der bredte sig i kroppen som feber.

Hun tastede sin digitale flirts navn ind i Facebooks søgefelt. Den kasketbeklædte australier, der på yndlingsbilledet spiste krabbekød med fingrene og kiggede ud gennem de mørke solbriller, var måske slet ikke Fintan Conloach. Billedet fik et uhyggeligt skær over sig.

Hun tøvede, men begyndte så at taste. Det gør ondt at beskylde sin elskede for at lyve.

”Min søn siger, du er en falsk profil,” skrev hun.

Australieren var uforstående over for de historier, som hun kort efter videresendte til ham om svindelnumre på nettet.

”Jeg er bare en heldig mand, som fandt min bedre halvdel omme på den anden side af jorden,” lød hans forsvar. Han var meget såret over, at hendes søn tænkte sådan om ham.

Men beskrivelsen af svindler-profilerne matchede desværre hans historie uhyggeligt godt, mente Charlotte Sander Larsen.

Der var en meget enkel måde, Fintan Conloach kunne bevise sin identitet over for Charlotte på: ”Jeg vil se dig på videochat,” skrev hun til ham.

Men det viste sig at være svært. Den ene dag var det boreplatformen, der var undskyldningen, og den næste telefonen. Da det endelig lykkedes, kunne hun kun høre en stemme, der sagde, ”der er støj på linjen”, inden forbindelsen var blevet afbrudt.

Charlotte Sander Larsen var ved at miste tålmodigheden: ”Du er ikke manden på billederne,” råbte hun til sidst ud gennem tasterne og skrev: ”Du er jo kriminel!”.

Det måtte han jo være, tænkte hun. Nogle uger tidligere havde han beklaget sig over fejlslagne pengeoverførsler til sønnens kostskoleophold i England og havde hun kendt politiets udtryk for den type antydninger, ville hun vide, at det var hans måde at sætte en fod i døren på. Men nu var hun sikker. Han kunne glemme alt om at få penge fra hende.

Kærlighedssvindlernes metoder til manipulation lægger sig op af det, Rigspolitiet ser hos pædofile, der prøver at komme i kontakt med børn på nettet.

”Vi taler om ’grooming’, som er det her lange forløb, hvor man bliver gode venner og skaber en tryghed, så man kan stole på hinanden,” siger Flemming Kjærside, der er leder af sektionen for cyberrelaterede seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center.

På et tidspunkt i ’groomingen’ vil svindlerne teste, om offeret er klar til at blive snydt. Det gør de eksempelvis ved hjælp af ”foden i døren”-metoden, som professor Monica Whitty kalder det, hvor svindlerne beder om et mindre pengebeløb for at afprøve situationen, før de går efter det helt store beløb. Hvis offeret nægter, reagerer svindleren med sårede følelser eller truslen om at afbryde forholdet.

Og netop sådan reagerede Fintan Conloach på den danske kvindes beskyldninger mod ham om at være en svindler.

”Nu må det være nok!”, skrev Fintan Conloach. ”Jeg er bedre tjent alene, end at blive såret på denne måde.”

Og så kapitulerede hun. I oktober gik det op for hende, at hun slet ikke kunne overskue livet uden hans beskeder. Selvom alt tydede på, han var en svindler, vandt noget andet over socialpædagogens fornuft, og hun skrev:

”Undskyld. Jeg har det forfærdeligt nu.”

Der var gået flere måneder med beskeder frem og tilbage og tvivl, alt imens Charlottes Sander Larsens drøm om den store kærlighed forsvandt længere og længere væk. Frygt for ensomhed overskyggede alle faresignalerne, og hun besluttede sig for, at det var lige meget, om han var en falsk profil.

”Jeg kan intet gøre. Jeg er forelsket i en fiktiv person. Du er min sjæleven,” skrev hun.

Problemet med den besked var bare, at hun aldrig fik svar.

”Du kan ikke svare på denne samtale,” stod der bare på Facebook. Han havde blokeret hende. Med et klik var Fintan Conloach ude af hendes liv.

Det er blevet august 2018. Charlotte Sander Larsen sidder i sin lejlighed og kigger ud ad vinduet. Hendes lille puddel ligger trofast i skødet på hende. Tænk, at hun for et år siden havde bekymret sig over, om hun kunne få den med til Australien.

Drømmen om den australske mand havde været lang tid om at slippe taget i hende, og længe efter sneg hun sig til at søge den falske profil frem gennem en vens Facebookbruger.

Måske er det ham på billederne, for det var jo ikke hans skyld, at videochatten ikke lykkedes, tænkte hun, hver gang hun gav tankerne frit løb.

På profilen er der nu et nyt billede, som til hendes store undren forestiller en anden mand end de oprindelige billeder, og navnet er blevet ændret til Fintan Benito Conloach. Er det mon, fordi han afprøver en ny svindler-identitet? Hun ved det ikke.

Det skulle tage et år, men i dag er Charlotte Sander Larsen ikke længere påvirket af situationen, og hun venter ikke mere på australierens beskeder. Der er ingen tvivl om, at hun har været i kløerne på en svindler, som tilmed stadig findes på Facebook. Fintan Conloach kan til hendes store frustration blive ved med at snyde andre, indtil Facebook måske en dag vælger at reagere på hendes anmeldelse af profilen

Australske Fintan Conloach var ikke som de mænd, Charlotte Sander Larsen tidligere havde været kæreste med. Forholdet til hendes søns far var for længst slut, og hendes seneste store kærlighed havde haft et hashmisbrug og svært ved at tage vare på sig selv. Foto: Leif Tuxen
De digitale samtaler med manden på den anden side af jordkloden blev hendes natlige beskæftigelse. Hun holdt sig vågen til klokken et, hvor han plejede at skrive, og telefonen, som normalt var slukket om natten, sørgede hun for at holde tændt og tjekkede efter, at lyden var skruet helt op. Foto: Leif Tuxen