Prøv avisen

Drømmer du også om at vågne her?

Arkitektonisk skønhed kombineret med et ønske om at være et i rum, som er telefonfri zone. Det er nogle af de tanker, som ligger bag valget af et gammelt kirkerum, som ramme om Illums Bolighus store katalog. Billedet er taget i Nikolaj Kunsthal i det indre København. – Foto: Ditte Isager.

Når butikkerne markedsfører julen, spørger de, hvad vi mon længes efter. I år er svarene blandt andet nærhed, natur og naturligvis spændte børn

Tænk at vågne her med morgenlyset strømmende ind af de høje, gotiske ruder. Sådan tænkte marketingschef Sofie Molls, da hun stod oppe på førstesalen i Nikolaj Kunsthal i det indre København og så lysets spil. Så da Illums Bolighus store årskatalog skulle fotograferes, lejede de rummet og en seng og meget andet blev flyttet ind i det gamle kirkerum. Da julehandlen 2019 gik ind, lå kataloget klar og repræsenterede en drøm om det gode liv under hvidkalkede hvælvinger. Men hvad er sammenhængen mellem et sakralt rum og et eksklusivt stormagasin med vægt på design? Ifølge Sofie Molls repræsenterer kirkerummene en længsel efter en telefonfri helle.

”Kirkerummet er et af de få steder, hvor telefonen ikke ringer. Og hvis den gør det, er det pinligt, for kirken er et rum, hvor det digitale er absolut fraværende. Kirkerummet signalerer digital detox og rammer dermed noget i tiden.”

Når man bladrer i det digre katalog, kan man se at alt fra finsk glaskunst i brunlige nuancer til svensk designertøj i klassisk snit fotograferet i sakrale rammer. Fotografierne er taget enten i Nikolaj Kunsthal eller i Helligåndshuset ved Helligåndskirken på Strøget i København. Sofie Molls siger:

”Der sker noget, når man træder ind i et kirkerum. Skuldrene sænker sig, og samtidig bliver scenen særlig, uden at vi skal gøre særlig meget for det, fordi rummene indeholder en arkitektonisk kvalitet.”

En lidt asketisk længsel er en af de gennemgående tendenser i julen efter et år med fokus på klima. I år skal julen tilsættes en god del brun og natur, hvis man lytter til stylister. Den mest hippe julepynt anno 2019 kommer ikke med et byttemærke, men med en fortælling om en tur i skoven. En lærketræsgren med et væld af små kogler og håndfulde nedfaldne kogler er i høj kurs, forlyder det fra fagfolk.

Det er blandt andet Bo Bedre, som har kåret brun som julens farve efter et år, hvor beige og grøn har vundet frem i indretningen. I mere end to årtier har chefredaktør Erik Rimmer holdt jul med boligmagasinet, og han er også chefredaktør for de norske og svenske udgave af magasinet og for Nordic Living, som udkommer i mere end 30 lande. Brun, som ikke har været fremme i indretningsmoden siden 1970’erne, tolker Rimmer som en påmindelse om det naturlige og som en farve, der møder en længsel hos mange om at føle sig tættere på naturen.

”Der er en naturtrend lige nu, hvor vi vil omgive os med objekter fra naturen, og samtidig er der en vis askese i tiden. Og megen af den julepynt, mange har i forvejen, går godt med brunt. De traditionelle julefarver rød, grøn, sølv og guld passer hver især flot ind med brunt. Og tænk på hvor meget brunt, der allerede er i julen,” siger han og opremser brunkager, kanel, nødder, figner og dadler.

Når man bladrer gennem den seneste udgave af Bo Bedre og læser artiklen om eksempelvis den tidligere baronesse Caroline Fleming og de seks andre såkaldte juleboliger, kan askesen være lidt svær at få øje på.

”Selvfølgelig giver vi den også lidt gas, når vi præsenterer julen, men overordnet handler det mere om atmosfære og mindre om objekter, og vi mærker, at læserne gerne vil have inspiration til at opbygge en god atmosfære. Det handler ikke kun om at tænde lyset, men om at dvæle ved mørket og på den måde få masseret sanserne. Du får en meget større effekt af lyset, hvis du omfavner mørket.”

Julen 2019 er også meget andet end brun askese og naturligt lysindfald gennem gotiske ruder. Det ser man blandt andet i stormagasinet Salling i Aalborg, hvor der som noget nyt er indrettet en juleshop på størrelse med to parcelhuse. Her er al den julepynt, man ikke finder ude i skoven fra sarte glaskugler til nisser i mange prisklasser. Og nede på gadeplan kan børn og voksne drømme om højtiden, mens de går på opdagelse i en idyllisk udgave af Limfjordsbyen bygget op af 20.000 Legoklodser. Her er blevet plads til både, Budolfi Kirke, Utzon Center, Limfjordsbroen og naturligvis en julemand. Hos Salling i Aarhus har man opbygget en Legoby, som afspejler Aarhus. Anja Kibsgaard, der er store director i Salling mærker ikke askese, men en interesse for at pynte op og købe ind. Hun siger:

”Vores kunder kommer til os for at komme i julestemning og blandt andet få inspiration til at pynte op. Det er vores ambition at skabe et hyggeligt juleunivers, hvor ønsker går i opfyldelse, og der er masser af oplevelser for hele familien.”

Når butikkerne skal præsentere julen for deres kunder, handler det i høj grad om følelser. Gitte Lindbo, der er centerchef hos Kolding Storcenter, har brugt nærvær som ledeord, da hun planlagde julen. I indkøbscenteret er der pyntet op under overskriften ”hjerternes fest”.

”De sidste par år har vi haft meget fokus på selviscenesættelsen, og nu vil vi gerne have noget nærhed ind, og vi opfordrer konkret kunderne til, at de tager hinanden i hånden og viser nærhed,” siger hun og forklarer, hvordan et kys under det store hjertetræ får hjerterne til at lyse.

”Og så skal der være noget til børnene. Vi vil gerne både imponere og aktivere dem. Det hører med til julen.”

Om julen skal være brun eller traditionel, præget af nærvær eller selviscenesættelse, være asketisk afdæmpet eller en manisk forbrugsfest, det er nogle af de udfordringer, lektor Julie Emontspool ser på. Hun er lektor i forbrug, handel og kultur ved Syddansk Universitet og taler om højtiden som en svær balance.

”Generelt bliver det pynt, butikkerne præsenterer, for traditionelt i forhold til den måde, mange lever og indretter sig på. Meget af den klassiske julepynt passer eksempelvis dårligt med indretningen i mange moderne boliger. Der skal være noget klassisk jul med elementer af genkendelighed, men der skal også være noget moderne.”

Hun tror på, at julen fortsat vil være en af de største højtider. Og selvom der måtte blive skruet ned for forbruget, forestiller hun sig ikke en asketisk højtid. Et kræmmerhus med krøllet hank, som der synges om i ”Juletræet med sin pynt”, rækker for de færreste.

”Man vil gerne markere højtiden, fordi det siger noget om status, og særligt i Nordeuropa vil man også gerne have nogle farver og noget lys ind i boligen i en mørk og kold tid.”

Og man kan se frem til mere pynt i boliger, gader og stræder. Ikke kun ved juletid. Som følge af globaliseringen er der flere tematiserede højtider, som markeres i butikkerne, og enkelte har allerede spredt sig til hjemmene.

”Der er valentinsdag og halloween, som er en følge af globaliseringen, og så er der kinesisk nytår og ramadan, som begge er en følge af en større mangfoldighed i vores kultur.”

Men hverken kunstfærdigt udskårne græskar, orientalske nytårslanterner eller hjerteformede balloner i pastelfarver kan udfordre julen som den højtid, der fylder mest hvad angår forberedelse og forventninger.