Da litteraten Jakob Holm for nogle år siden underviste på The University of Texas, fortalte en af hans studerende ham, at hun havde forsøgt at begå selvmord, mens hun var på besøg hos sine forældre. Da ambulancen kom for at hente hende, kom moderen løbende med hendes skolebøger og formanede hende om at huske at læse, mens hun var på hospitalet.
”Det er noget af det mest gruopvækkende, jeg nogensinde har hørt,” skriver Jakob Holm i forordet til bogen ”Meningen med det hele – Om at være, elske og dø”, som torsdag i næste uge udkommer på Kristeligt Dagblads Forlag, og som inviterer læseren til at gå på opdagelse i den filosofiske, litterære og filmiske arv efter eksistentialismen.
Men hvorfor skal man læse den forfærdelige historie om den amerikanske studerende, kunne man med rette spørge. Det skal man, fordi den ifølge Jakob Holm er et billede på, at mennesker – ikke kun i USA, men også i Danmark – har rettet kikkerten det helt forkerte sted hen, og at det er på tide at gøre oprør mod tidens krav om præstation, optimering og ikke mindst lykke.
”Vi skulle være et af verdens lykkeligste folk, og alligevel ser vi utrolig mange, der har ondt i sjælen. Det skyldes, tror jeg, at vi kigger det forkerte sted hen, når vi kigger efter lykken. For lykken findes inde i mig, mens meningen derimod skal findes et sted mellem mig og verden,” siger Jakob Holm, der til daglig arbejder som presseattaché i London.
Giver man sig faktisk til at lede efter meningen med det hele, kan man med fordel søge tilbage til 1800- og 1900-tallets eksistentialistiske filosoffer, heriblandt Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus, mener han. I sin bog introducerer han derfor væsentlige temaer, begreber og værker fra eksistentialismens brede tradition i et sprog, hvor alle kan være med. Men hvad er det, eksistentialismen som filosofisk retning bringer til bordet?
”Den tager udgangspunkt i, at eksistensen går forud for essensen. Jeg kan derfor ikke sige, at jeg er modig, for jeg har ikke en modigheds-essens i mig. Hvis jeg er modig, er jeg det udelukkende, fordi jeg vælger at handle modigt. Eksistentialismen fortæller os kort og godt, at mennesker skaber sig selv gennem handlinger,” forklarer han.
Selvom det måske kan forekomme provokerende og endda i visse tilfælde lammende, at man kun er noget, hvis man gør noget, så sætter det eksistentialistiske krav om handlen også mennesker fri, påpeger Jakob Holm. For det kan skabe angst, men på den anden side være en lettelse, at man ikke hele tiden skal rende rundt og tænke over, hvem man er, men i stedet skal gå ud i verden og handle og tage ansvar for de valg, man træffer.
Den opfordring har især teenagere brug for frem for opfordringen til at præstere og ustandseligt optimere sig selv på krop, hjerne og udtryk. Derved kan de, mener Jakob Holm, slippe fri af den snærende selvbevidsthed og i stedet lære at forpligte sig på noget uden for sig selv.
”For den danske filosof Søren Kierkegaard handlede det om, at man skulle forpligte sig over for Gud. Men man kan også forpligte sig over for det andet menneske i kærlighedens eller venskabets navn eller i form af engagement i noget så konkret som den lokale boldklub,” forklarer han. ”Når man forpligter sig, glemmer man nemlig sig selv, og det er i selvforglemmelsen, vi er allermest menneskelige, og vi bliver os selv allermest.”
Selv forpligtede eller måske nærmere forankrede Jakob Holm sig i en alder af 17 år i litteraturens verden, da hans forældre blev skilt, og han måtte finde et ståsted at søge mening fra. I dag har han selv hele tre teenagedøtre, han taler med om meningen med det hele. Og han siger til dem, at det er rigtigt nok: Livet er hårdt.
”Det er nemlig også det, eksistentialisterne fortæller os. At der ikke er en løsning på smerten ud over erkendelse af den og af, at man altid er fri til at indtage sin egen holdning til den. Så ja, det er lidelsesfuldt at være menneske og at handle, tage ansvar og stå på mål for de valg, man træffer. Men tager man livet på sig, kan man til gengæld forhåbentlig slippe for at være bange for livet. Og man kan slippe for spørgsmål som: ’Er jeg nu god nok? Hvordan kan jeg være bedre? Hvordan kan jeg optimere mig selv? Hvordan kan jeg, jeg, jeg...’.”
Slipper man fri af de spørgsmål, rejser der sig til gengæld nye: Hvordan skal jeg forvalte min enorme frihed? Hvordan bliver jeg bedre til at tage ansvar for mit liv? Og hvordan undgår jeg at leve efter andres forskrifter? Men det er netop spørgsmål som disse, ethvert menneske bør stille sig selv, påpeger Jakob Holm. Og gerne i samtale med andre. Derfor afslutter han hvert enkelt kapitel i bogen med praksisøvelser, der kan hjælpe til at konkretisere den eksistentialistiske begrebsverden og kickstarte samtale og lyst til handling.
”Kom op af stolen, gå ud på gaden, tag ansvar for træerne i dit nærområde, gå i kirke, start en danseskole, kort sagt: Du bliver nødt til at kigge ud og ikke ind for at opdyrke inderlighed og lidenskab,” lyder således et af rådene.
Men der er dårligt nyt til dem, som tror, de kan give Jakob Holms eksistentialistiske selvhjælpsbog til eksempelvis en nyudsprunget student med en forventning om, at den i sig selv kan løse livets værste genvordigheder.
”Megen selvhjælpslitteratur handler om, at man skal nå hen til et stadie af fred. Det gør man ikke med eksistentialismen som bagtæppe, for man bliver aldrig færdig med at søge efter mening. Den opgave er livslang. Men eksistentialisterne giver forskellige bud på veje, man kan gå i søgen efter netop den mening.”
Læs uddrag af ”Meningen med det hele – Om at være, elske og dø” her.