For nogle år siden var den svenske erhvervsforsker Carl Cederström ude at lufte sin vens hund i Stockholm. Han satte sig på en bænk for at nyde forårslyset og tændte en cigaret. En ældre dame gik forbi, og pludselig begyndte hun at skælde ham ud.
Det tog Carl Cederström lidt tid at finde ud af, hvorfor damen skældte ud, men da gik det op for ham, at hun var bange for, at hunden ville lide af passiv rygning fra hans tændte cigaret.
Oplevelsen vendte Cederström med sin kollega i London, professor i virksomheders sociale ansvar André Spicer.
”Vi indså, at der var mange gange i vores hverdag, hvor kravet om at være sund var begyndt at nå latterlige højder: Rundt om i verden er regeringer begyndt at straffe folk, der ikke dyrker nok motion eller spiser sundt nok. Ansatte i virksomheder skal spise fra frugtskålen og melde sig ind i fitnessklubben. Det er, som om vi er gået fra velfærdsstat til wellness-stat,” forklarer André Spicer.
De to forskere gik derfor sammen om at skrive bogen “The Wellness Syndrom” (Wellness-syndromet), som udkom i år. Her advarer de om, at opskriften på det sunde liv er blevet strammet så meget, at den er blevet til opskriften på det usunde liv.
For ifølge Cederström og Spicer er jagten på økologi, motion og et sind i balance blevet så intens, at det for flere og flere mennesker er blevet til en usund dyrkelse af sundheden.
”Det er nået dertil, at sundhed er blevet til det første og sidste, mange mennesker tænker på hver dag. Sundhed og velvære er skam vigtigt, men det er ikke det eneste i verden. Faktisk kan det at bekymre sig over sin sundhed betyde, at man ender med at føle sig syg en stor del af tiden. Det er en ny form for hypokondri,” forklarer André Spicer.
Den danske ernæringsekspert Per Brænd-gaard er enig med sine udenlandske kolleger. Han har skrevet flere bøger om sundhed, senest bogen ”Slank på et sekund!” sammen med Gry Sara Windelev, der gør op med sundhedsbesættelsen.
”Ved hele tiden at tælle kalorier og få dårlig samvittighed over det maraton, man ikke løber hver dag, glemmer man at være til stede i nuet og leve livet. Og man får den modsatte effekt af, hvad man ønsker. Man bliver mindre effektiv på arbejdet, mindre originalt tænkende, og man ender med at leve et virkelig usundt liv. For nogle bliver det endda så hæmmende et projekt, at man isolerer sig fra omverdenen og bliver virkelig syg,” siger han.
Ifølge en ny undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer har 41 procent af danskerne inden for det sidste år fulgt en slankekur eller en kostmodel, hvor de har reguleret deres kost på den ene eller den anden måde.
De sociale medier spiller en vigtig rolle i at rulle snebolden videre, forklarer Per Brændgaard.
”Vi er sociale væsener, som higer efter social status og anerkendelse. På den måde skaber man nemt en kultur omkring det at dyrke sundhed og gøre noget ekstremt på kost- eller motionssiden. Hvis man på Facebook lægger et billede op, efter at man har gennemført et maratonløb, synes vennerne, at man er sej. Man kunne lige så godt tolke det som virkelig dumt at løbe 42 kilometer, men sådan er det ikke,” forklarer han.
Og det er ikke noget nyt fænomen.
”Det har til alle tider givet social anerkendelse at kunne præsentere en krop, som på det pågældende tidspunkt har været vanskelig at opnå. I middelalderen var der status i at være blegfed og inaktiv, fordi det signalerede, at man havde en livsstil, som betød, at man ikke var nødt til at udføre hårdt fysisk arbejde og dermed være tynd, muskuløs og solbrændt. I dag er det lige modsat. Vi har stillesiddende arbejde, ser fjernsyn og har adgang til masser af mad. Derfor er der status i at vise, at man træner meget. Jo mere ekstremt, jo mere social status giver det,” siger Per Brændgaard.
I ”The Wellness Syndrome” peger André Spicer og Carl Cederström på, at en del af forklaringen på samfundets besættelse af sundhed bunder i, at samfundet er blevet mere sekulært.
”Folk leder efter noget til at fylde det hul, sekulariteten har efterladt i deres liv. Engang fyldte de det med politiske overbevisninger. Så prøvede man forbrugersamfundet, men det mættede heller ikke. Nu har man så vendt sig mod sundhed og velvære som det hellige. Hvis du ser på det på en bestemt måde, er fitnesscentre næsten som postmoderne kirker, hvor trænerne fungerer som præster,” siger André Spicer.
Per Brændgaard er enig.
”Dyrkelsen af sundhed har på mange måder de samme aspekter som dyrkelsen af en religion: Der er strenge bud og leveregler, og der er løfte om en frelse, en mulighed for et fællesskab og en identitet. Nogle sundhedspraksisser har nærmest en direkte religiøs symbolik med udrensning af noget udefinerbart. Man bliver ren og clean,” forklarer han.
For Per Brændgaard er en del af problemet også den måde, man taler om sundhed på.
”Bare det at tale om overvægt er et udtryk for en holdning. Hold op med at bruge det begreb og tal i stedet om sundhed i alle størrelser og vægtklasser. En persons vægt siger i virkeligheden meget lidt om den rent fysiske, mentale og sociale helbredstilstand,” siger han og peger på, at man visse steder i udlandet allerede er begynd at forsøge på at ændre på tingene.
”I Sverige har man i mange år haft succes med at ordinere kultur til mennesker, der har helbredsmæssige problemer. Man kan se, at det at gå på museum og interessere sig for kunst, gå til maling, gå ud i naturen har en positiv effekt. Perspektivændringen fra at dyrke sig selv og sin kost og motion til at kigge udad og se naturen og kulturen gør, at folk føler sig mere sunde. Og den ændring kommer meget hurtigt,” forklarer han.
Både Per Brændgaard, André Spicer og Carl Cederström peger på, at der er en ganske enkel løsning på sundhedsbesættelsen:
”Hold op med at fokusere på at minimere og maksimer i stedet velværen. Begynd at leve livet! Hvis man sætter alle bekymringer om sundhed til side, finder man hurtigt ud af, at der er meget mere plads til at tænke over og gøre mere interessante ting. Et liv, der er levet i endeløse fitnesshold, er formentlig ikke et særlig rart liv,” siger André Spicer.
