Et rekordstort antal mænd og kvinder i Danmark er i gang med en kønsskifteproces.
Det bekræfter Center for Kønsidentitet (CKI) på henholdsvis Rigshospitalet i København og Aalborg Universitetshospital. CKI står for at udrede personer, som føler ubehag ved deres biologiske køn, og overlæger på begge hospitaler har oplevet ”en eksplosion i henvendelser” fra mænd og kvinder, der ikke kan identificere sig med deres køn.
357 mennesker blev henvist til klinikken i Aalborg i 2018, mens det i 2016 var 19, oplyser Region Nordjylland.
Astrid Højgaard, ledende overlæge på Center for Køns-identitet og Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital, kalder den kraftige stigning i henvendelser for ”en form for disruption ”.
”Nu vælter det ind, og jeg tror slet ikke, vi har set toppen endnu. Man kan i så fald spekulere over, at en del mennesker tidligere har måttet leve i skjul og skam, hvor de i dag i højere grad tør træde frem og sige ’her er jeg’. Mange må før være gået under radaren og har måske søgt hjælp i udlandet. Det tror jeg har ændret sig nu,” siger hun.
På Rigshospitalet er rekordmange personer i øjeblikket i hormonbehandling med enten kvindeligt eller mandligt kønshormon. I 2013 var det under 20 patienter, der årligt blev henvist til hormonbehandling, mod 230 patienter i 2018. Også på Klinik for Plastikkirurgi samme sted er antallet af nyhenviste patienter i kraftig stigning – fra 215 i 2017 til 346 i 2018.
Overlæge og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet Malene Hilden siger:
”Den samme tendens gør sig gældende i hele den vestlige verden. Det skyldes formentlig en større anerkendelse af, at der ikke er tale om en psykisk lidelse. I gamle dage blev det at være transkønnet set som en perversion, men i dag vokser forståelsen for, at det ikke bare er en fiks idé. Transkønnet er ikke noget, man bliver, det er noget, man er. Hormonbehandling hjælper patienterne til at fremstå som det køn, de identificerer sig som, og det hjælper omverdenen til at afkode dem rigtigt.”
På begge hospitaler oplever man, at flere biologiske kvinder end biologiske mænd henvender sig for at få behandling.
”Det er tippet til den feminine side nu. Traditionelt har vi nok tænkt, at det var lidt nemmere for en kvinde at fremstå maskulin end omvendt, men nu møder vi flest kvinder, der ønsker behandling,” siger Malene Hilden.
I Norge og Sverige går udviklingen samme vej. I 2016 blev 449 personer henvist til National Behandlingstjeneste for Transseksualisme (NBTS) på Oslo universitetssygehus. I 2018 var antallet af henvisninger steget til 684, oplyser hospitalets kommunikationsenhed.
I Sverige viser tal fra Socialstyrelsen, at det i 2005 var cirka 1 af 100.000 personer, der fik diagnosen ”kønsdys-fori”, mens det i 2015 var cirka 8 ud af 100.000.
Når langt flere personer i dag ønsker at skifte køn, skyldes det formentlig, at holdningen i samfundet har ændret sig – på flere planer. I 2017 blev transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske diagnoser, og det er blevet lettere at få såkaldt juridisk kønsskifte. Derudover er køn blevet et mere flydende begreb end tidligere. Tøj og makeup, som ikke er målrettet ét køn, vinder frem, ligesom transkønnede modeller og skuespillere har fået plads i mode-, film- og medieverdenen.
Fremtidsforsker Mette Sillesen, som i sit arbejde beskæftiger sig med fremtidens seksualitet, vurderer, at det har stor betydning, at det er blevet mere accepteret at være transkønnet, og flere er begyndt at stå frem.
”Der er altid nogen, der må bane vejen, så andre kan følge efter. Det så vi også med homoseksuelle i sin tid. Det er også et udtryk for, at vi lever i en tid, hvor folk generelt tør at være mere tro mod sig selv og udtrykker den identitet, som de føler er deres. Vi har kun det ene liv, og hvis du har følelsen af at være født i en forkert krop, så er du i dag mere tilbøjelig til at handle på det. Også hvis det betyder, at du må skifte køn,” siger hun.
Tidligere formand for Kristelig Lægeforening og praktiserende læge i Thyborøn, Hans Holmsgaard, mener som udgangspunkt, det er bedst, at man forbliver, som man er skabt. Men siger:
”Overordnet set er jeg villig til at strække mig rigtig langt, hvis det kan gavne patienten og få vedkommende til at føle sig mere hel, og det ikke skader andre. I mine 31 år som læge har jeg dog aldrig mødt nogen, der ønskede at skifte køn, så måske bliver det blæst større op, end det egentlig er.”