Prøv avisen
Det faste holdepunkt

En bedsteforælder er som en livline

Tegning: Rasmus Juul.

Bedsteforældre er tætte på deres børnebørn. Og et nært forhold til bedsteforældre giver børn et holdepunkt i en tid præget af overfladisk kommunikation

Hvad enten man er mormor, farfar eller foretrækker at blive kaldt bedste, så har man det til-fælles, at man er en stor del af sine børnebørns liv.

Det fremgår af en undersøgelse, YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Her er bedsteforældre med børnebørn under 18 år blevet spurgt, hvor ofte de ser de børnebørn, de ser oftest. Svarene bekræfter, hvad også andre undersøgelser har vist: Der er en tæt kontakt mellem generationerne i Danmark. 6 ud af 10 af bedsteforældre ser et eller flere børnebørn hver 14. dag eller oftere.

Når man beder bedsteforældrene vurdere, hvor tilfredse de er med relationen, svarer 6 ud af 10 bedsteforældre, at de er tilfredse med, hvor ofte de ser deres børnebørn.

Familielivsforsker Lars Dencik, der er professor emeritus, siger, at relationen mellem børnebørn og bedsteforældre er unik i et historisk perspektiv. Det er der i hvert fald to grunde til. Han siger:

”For det første har vi i dag en meget stor gruppe af bedsteforældre, som har de fysiske kræfter til at være sammen med deres børnebørn, og aldrig har så mange børn haft alle fire bedsteforældre. Den anden grund er, at geografisk afstand har fået mindre betydning, fordi vi er mere mobile.”

Dencik har i tidligere studier vist, hvordan kontakten mellem forældre og deres voksne børn forstærkes, når de voksne børn stifter familie. Han har blandt andet analyseret det sociale liv i børnefamilier og set, at børnefamilier oftere får besøg af bedsteforældrene end af venner:

”Det er jo ikke den historie, der typisk kommer frem i medierne. Her hører man, hvis der er konflikt mellem generationerne, og man kan læse om venner, som fylder mere end familien. Men den typiske historie er, at vi er tætte på hinanden på tværs af generationer.”

At både bedstefædre og bedstemødre involverer sig i børnebørnenes liv og stiller op, hvis der er brug for pasning, er ikke kun et udtryk for ligestilling ifølge Dencik. Det siger også noget om parforholdet i bedsteforældergenerationen.

”Det er en generation, hvor mange par gerne vil gøre ting sammen, nu hvor de har tiden til det. De har været par længe, har fælles børn, og som par er de blevet uadskillelige. Det ser man også i deres samvær med børnebørnene, hvor både bedstefar og bedstemor stiller op.”

I Kristeligt Dagblads undersøgelse er det bedsteforældre, som er blevet spurgt, hvordan de oplever kontakten med deres børnebørn. Men hvad betyder det for en blød barnehånd at hvile i hånden på en større, ældre og rynket hånd?

Børne- og familielivsforsker Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, siger, at børn med tætte bånd til bedsteforældre får et vigtigt forankringspunkt.

”I dag vokser børn op i et individualiseret samfund, hvor de selv skal stå på mål for mange ting, og i ungdomsårene er der mange, som ikke klarer det og kæmper med stress og den slags. Her er forankringen i et fællesskab med bedsteforældre en vigtig ballast, for det er en relation, som udtrykker en stabilitet i en tid, hvor meget forandrer sig.”

Per Schultz Jørgensen beskriver børns forhold til deres bedsteforældre som en potentiel livline. Som det også fremgår af den aktuelle undersøgelse, tilbringer bedsteforældrene gerne tid med børnebørnene. At have god tid er noget af det, som gør forholdet til en bedsteforælder til noget særligt set fra et børneperspektiv, lyder det fra Per Schultz Jørgensen:

”Bedsteforældre er på mange måder ikke på omgangshøjde med deres børnebørns liv, og de kan slet ikke følge med, hvis barnebarnet taler om Snapchat, og hvad det nu ellers hedder. Men det er slet ikke afgørende. Det vigtige er, at en bedsteforælder har tid, spørger ind og følger op. Og måske ringer bedstemor tilbage og spørger, hvordan det så gik i skolen med den stil, og der bliver skabt et bånd. Fordi bedsteforældre generelt har tid, så er de mere tilbøjelige til at spørge ind og være nysgerrige på en god måde.”

Per Schultz Jørgensen fremhæver, at børnene hos deres bedsteforældre kan møde nærvær, nysgerrighed og opmærksomhed. Men er det ikke, hvad børnenes forældre forsøger at give dem?

”Jo, men her går det nogle gange over stok og sten, og mellem børn og forældre kan der også være så meget andet på spil. Et barn med et godt forhold til en bedsteforælder har et stærkt forankringspunkt i en tid, hvor det overfladiske ofte fylder i kontaktformen.”