Man kommer ikke uden om det! Det er en helt genial idé, Aarhus Universitetsforlag har fostret med sine ”Tænkepauser”. Små uprætentiøse hæfter, lige til at putte i lommen og læse, når og hvor man har en lille ledig stund – lige så godt, når man venter på bussen, som når man står i kø ved kassen!
”Tænkepauser” er folkeoplysning på højt plan. Skrevet af eksperter, men skrevet uden akademisk krukkeri, let læst af enhver, der har lyst.
Den lille bog ”Ansvar” er nummer 59 i rækken. Den er skrevet af teologen Ulrik Nissen, lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet med en ph.d.-afhandling om den tyske teolog Dietrich Bonhoeffers politiske teologi i bagagen. Den helt rigtige mand til opgaven.
I nærværende lille publikation formår Ulrik Nissen på glimrende vis at veksle mellem fremstillingen af det teologisk-filosofiske fundament for sine teorier og disse teoriers konsekvenser for helt hverdagsagtige problemstillinger.
Ulrik Nissen kommer langt omkring i de i alt fem afsnit. Han begynder i det helt nære med beskrivelsen af det ansvar, han følte, da han stod med sin første, nyfødte datter i armene.
Det er et godt greb, for det er en situation, alle kan relatere til, hvad enten de selv har været i den, eller de blot kender den som andenhåndserfaring.
Herfra vor ansvarsverden går. Her forstår vi alle umiddelbart det fundamentalt afgørende i, at vi tager vare på det, som er os betroet.
Ulrik Nissen er sig bevidst, at han som teolog har én yderste horisont for sit personlige ansvar, der hedder Gud. Men han er med K.E. Løgstrup meget omhyggelig med at gøre sin argumentation relevant også for dem, der ikke deler hans kristne tro, selvom de centrale nytestamentlige lignelser om ”Den barmhjertige Samaritaner” og ”De betroede Talenter” selvfølgelig spiller en rolle i argumentationen.
Ulrik Nissen sørger også for, at flere teorier og meninger kommer til orde. Der er i høj grad tale om en præsentation af ansvarets problematik til den enkelte læsers personlige overvejelse. Ganske interessant er i den sammenhæng præsentationen af den amerikanske teolog Gerald P. McKennys formel:
”X er ansvarlig for Y over for Z” som den logiske struktur bag enhver form for ansvar.
Ulrik Nissen påviser ved brugen af Se og Hør-skandalen fra 2016 om de lækkede kreditkortinformationer, at chefredaktøren Henrik Qvortrup kunne holdes ansvarlig, også selvom han ikke personligt var indblandet, netop fordi han som ansvarshavende redaktør ikke blot var ansvarlig for bladets oplagstal (Y), men også over for en tredje instans, nemlig bladets presseetik (Z), og at graden af denne ansvarlighed i høj grad beroede på hans personlige skøn.
Ulrik Nissen påviser med dette og mange andre eksempler ikke blot, at vort ansvar er personligt, men også at det ganske ofte bringer den enkelte i en konflikt mellem to ansvarsområder. En problematik, der i sidste instans lader det være op til den enkelte, om han for eksempel ved at stikke en nødløgn tjener en afgørende sandhed.
Der er således al god grund til at unde sig selv nogle timer i selskab med denne i alle måder smukke lille bog. Layoutet er udsøgt, indholdet er væsentligt og dertil prisværdigt anskueligt fremstillet.