Sophie synes, det er befriende at faste fra Facebook

Vi faster ikke kun fra mad, men også fra livet på de sociale medier. Tendensen er udtryk for, at vi savner plads til at være os selv, mener iagttagere

28-årige Sophie Bang Jacobsen oplever, at en pause fra de sociale medier har givet hende mere tid til de helt nære og vigtige relationer, for eksempel til hendes fem måneder gamle datter Alba. –
28-årige Sophie Bang Jacobsen oplever, at en pause fra de sociale medier har givet hende mere tid til de helt nære og vigtige relationer, for eksempel til hendes fem måneder gamle datter Alba. – . Foto: Mette Frandsen.

Sophie Bang Jacobsen har været vant til at være online nærmest hele døgnet.

Selv efter hun gik på barsel fra jobbet som journalist på Danmarks Radio, var det, som om hun aldrig rigtig holdt fri. Konstant var der nogle, der kontaktede hende på Facebook, Twitter eller Snapchat. Og når hun stod op om morgenen, kunne hun ikke lade være med at klikke sig ind på dagens nyheder på sin ”væg”.

Hun tænkte, at det ikke kunne passe, at hun, der havde fri til at passe sin datter, alligevel følte sig stresset, og derfor satte hun sig for at lave et eksperiment: Hvad ville der mon ske, hvis hun for en periode lukkede sine profiler på nettet?

”Da min datter kom til verden, fandt jeg ud af, at jeg havde lyst til at lukke lidt ned for den digitale verden. Og nu, hvor det har varet et par måneder, kan jeg mærke, det har givet en ro. Det er befriende,” siger hun.

Sophie Bang Jacobsen er ikke den eneste, der har valgt at trække stikket for en stund. I USA har begrebet ”digital detox” vundet indpas, og der udgives selvhjælpsbøger om, hvordan man lukker ned for sit digitale liv. Også den kirkelige verden har fået øje på fænomenet. For eksempel i den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København, hvor kirkegængerne ved indgangen til fastemåneden er blevet opfordret til at faste fra de sociale medier og kun være på fem minutter om dagen.

I en hverdag, hvor det er blevet en norm for mange at være på de sociale medier konstant, kommer der også en modreaktion, mener Stephan Søndergaard Sieland, ph.d. i psykologi ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet.

”Som det ofte er med nye teknologier, så overstiger konsekvenserne af at bruge dem vores forventninger. I stedet for at være i kontrol, føler vi, at vi halser efter,” siger han.

”Facebook, for eksempel, er en enorm koncentration af indtryk. Det går rigtig stærkt. Vi har en fest med mellem 100 og 500 mennesker hver dag, og det er et radikalt skifte i forhold til det sociale liv, vi havde før. Det kan føles som et krav om konstant at skulle levere og følge med.”

Stephan Søndergaard Sieland ser tendensen med at stemple ud fra sociale medier som udtryk for et behov for at sige fra:

”Kravet om at være på kommer oven i en masse krav, vi allerede har til vores liv. Vi skal performe på arbejdet og hjemmefronten og også på de sociale medier. Det kan se ud som en pause eller en overspringshandling, men er ikke nødvendigvis et sted, hvor der er ro. Jeg tror måske, mange overraskes over, hvor stor en tidsrøver det er. Man skulle kun tjekke det i fem minutter, men så ender man med at være der i en halv time. Og man er næsten helt udmattet bagefter.”

”Det interessante er, at folk nærmest føler behov for at undskylde, når de tjekker ud: ’Nej, der er ikke noget i vejen med mig, jeg er bare ikke herinde et øjeblik. Hej’.”

Efter Sophie Bang Jacobsen trykkede på knappen ”deaktiver” på sin Facebook-profil, har der været forunderligt stille, siger hun. Og der er ting, hun er gået glip af.

”Jeg har oplevet ikke at blive inviteret til ting, men det må man jo tage med. Og der er også folk, der har undret sig: Da jeg for nylig besøgte min arbejdsplads for første gang, efter jeg blev mor, var mine kolleger helt sådan: Hvordan skal vi overhovedet få kontakt til dig igen? De havde gaver liggende til min datter, som var tre måneder gamle. Det var slet ikke faldet dem ind, at de jo bare kunne ringe.”

Faste handler om afkald og bevidsthed, forklarer sognepræst i den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke Daniel Nørgaard. Og afkald kan være sundt.

”Jeg er selv på Facebook og ser det ikke som noget dårligt i sig selv. Men jeg tror på, at mennesker kan have en usund måde at bruge det på. Mange af os oplever, at vi automatisk fylder tomrum ud med sociale medier. Vi hiver telefonen op af lommen og tjekker, hvad vennerne laver, hvis bare bussen er et par minutter forsinket. Men vi skal også have plads til at lave ingenting indimellem,” siger han og laver en sammenligning.

”Man kan måske også sige, at det, at så mange er holdt op med at ryge, kan være usundt. Ja, det er sundt for lungerne og kredsløbet. Men rygerne fik også af og til en pause. Nu er man massivt optaget hele tiden. Jeg ryger ikke selv, men jeg føler nogle gange, at jeg er nødt til at indlægge små bremser i min hverdag for at få plads til at tænke. Man kan gå i stedet for at cykle. Eller man kan lade være med at gå på Facebook hele tiden,” siger han.

Men en pause fra Facebook er ikke nødvendigvis sundt, mener Jesper Tække, lektor i sociale medier ved institut for kultur og kommunikation på Aarhus Universitet.

”Facebook er bygget op, så man altid får det, man har lyst til. Derfor kan det være svært at vriste sig fri på præcis samme måde som med raffineret sukker og sodavand. Men der er mange af os, der sagtens kan beherske os og aldrig behøver at faste eller gå helt i askese,” siger han.

”Med alt hvad vi gør, kommunikerer vi jo. At faste eller ’detoxe’ er en måde at skabe sig en identitet på. Man virker mere filosofisk eller dyb, hvis man siger, man ikke er på Facebook,” siger han

”Det kan være fint at tage en kold tyrker fra videoer af nuttede kattekillinger, eller hvad man nu ellers har af lyster på de sociale medier. Men de sociale medier forbinder os også med andre. Når man vender tilbage efter en pause, vil man måske få et sukkerchok, men man vil også opdage, at man har manglet en stor del af sin orientering. Og hele netværket af mennesker, man ikke ser hver dag, gamle venner og andre svage relationer, dukker op igen,” siger han.

Sophie Bang Jacobsen synes, hun har fået mere tid til de vigtige relationer. Datteren for eksempel. Og den dårlige samvittighed over ikke at få reageret på alle beskederne er væk. Vender hun tilbage? Måske, men lige nu savner hun ikke noget.

”Jeg vil hellere ringe til mine veninder og høre, hvordan det går, i stedet for at få meddelelsen om, at de har fået et nyt job på Facebook og så glemme at ringe og sige tillykke. På den måde kan jeg nu se, at de sociale medier ikke rigtig giver mig noget socialt,” siger hun.