Prøv avisen
Seniorliv

Det er dejligt at opleve, at dialekterne ikke er helt udvisket i Danmark

Men der er steder, hvor de lokale dialekter hænger bedre fast end andre steder. I årets løb har jeg været en del rundt i landet, Sønderjylland, Bornholm, Sydvestjylland og Thy med lidt længere ophold alle stederne. Tænk, hvor meget Danmark har at byde på, skriver Lis M. Frederiksen.

De sociale mediers friere sprog samt korrekt dansk i skrift og tale. De unge skal mestre det hele, og ligesom os alle skal de forsøge at forstå de lokale dialekter rundtom i landet

Vi taler i princippet alle en dialekt, uanset om vi kommer fra Nordsjælland, København K, Amager, Lolland, Fyn eller Sønderjylland. Men alligevel tror jeg, at langt de fleste ved, hvad der anses for korrekt dansk i både skrift og tale.

Det gælder også de store folkeskolelever, som jeg har været så heldig at tilbringe tid sammen med her i løbet af sommeren. Vi var i Nordvestjylland og skulle stramme os an for at forstå den lokale dialekt. Især i fiskehandelen ved Vesterhavet og i det lokale supermarked blev vi ekspederet af folk, som havde boet på egnen hele deres liv og ikke havde nogen planer om at flytte derfra.

Men de forstod vores sjællandske, og så måtte vi også gøre os umage med at forstå deres dialekt.

Sprogsnakken med de unge førte vidt omkring, og det varmede mit sprogbevidste hjerte, da udsagnet ”Rigtige ord. Hele sætninger” viste sig at have sat sig fast i hovedet på den 15-årige, der netop har afsluttet ni år i folkeskolen. Det var den afholdte lærers mantra, når de unge mumlede, og det kan man jo let komme til, når man er helt ung og lidt genert. Hvem husker ikke det? Uanset hvor i landet man kommer fra, så lærer børnene og de unge at skrive og tale et korrekt dansk, og det er både godt og nødvendigt, at vi har en fælles forståelse af vores sprog, og hvad der er korrekt.

Men der er steder, hvor de lokale dialekter hænger bedre fast end andre steder. I årets løb har jeg været en del rundt i landet, Sønderjylland, Bornholm, Sydvestjylland og Thy med lidt længere ophold alle stederne. Tænk, hvor meget Danmark har at byde på. Alle vegne mødte jeg lokale folk, som boede og arbejdede på den egn, hvor de var født, og det var helt tydeligt dem, der havde den kraftigste dialekt.

Det er dejligt at opleve, at vi ikke er blevet så konforme her i Danmark, at dialekterne er helt udvisket. Det er muligt, at dialekterne er i tilbagegang. Det vil jeg lade sprogforskerne om at afgøre. Men jeg skal hilse og sige, at de eksisterer. Meget tit viser det sig, at de folk, der taler med den mest markante dialekt for egnen, også er dem, der er stoltest over det sted i Danmark, hvor de bor.

Dialektforskere på Københavns Universitet har undersøgt sprogbrugen blandt 28 unge i et sønderjysk landsbyområde. De snakkede sønderjysk både derhjemme, med vennerne og i skolen. Det gjaldt især en gruppe drenge, der dyrkede et fællesskab omkring deres knallerter. Knallerterne gav dem frihed til at komme væk uden af være afhængige af, at de skulle transporteres af andre. Drengene havde ikke planer om at flytte fra egnen. Som en af dem er citeret for: ”Æ synes, hvis du sådan er i København, så er der altid folk, der kan se dig.”

I min bogreol gemmer der sig en fin lille udgave af Steen Steensen Blichers ”E Bindstouw” fra 1842. Denne udgave er trykt i 1998 på både jysk og på dansk i Fiskers kulturbibliotek. Udgaven på jysk er nærmest uforståelig – for mig i hvert fald. I forordet anbefales, at man læser den jyske tekst højt, da det er nemmere at overvinde de sproglige vanskeligheder, som generer øjnene, skriver nu afdøde Jørgen Stegelmann, en kendt forfatter, teolog og filmkritiker.

”Bindestuen”, som den hedder på dansk, ryger op i bunken af bøger, jeg læse snarest igen. Vores lands historie og kultur, som Blicher her er med til at skrive om, binder os sammen som nation i lige så høj grad som sproget. Derfor er det naturligvis vigtigt at mestre et korrekt dansk.

Sproget bliver hele tiden påvirket udefra, sådan som det er sket gennem hundredvis af år med stærk påvirkning fra tysk i 1600-tallet og senere fra fransk i 1700-tallet. De seneste mange år har engelsk haft stor indflydelse på sprogets udvikling. Vi – den ældre generation – skal tale det sprog og benytte de ord, vi selv finder naturligt. Men sproget udvikler sig konstant, nye ord kommer til, og det er en rigtig god idé at følge godt med, hvis man ikke vil hægtes af snakken med de unge i familien. ”Rigtige ord og hele sætninger” er ikke en statisk størrelse, men under konstant forandring.