Jens har været spejder i 60 år: Mange af mine bedste oplevelser er sket her

Hvert år mødes ”De Gamle Grønne” – cirka 40 nuværende og tidligere KFUM-spejderledere fra Vendsyssel – for at mindes et helt livs fællesskab gennem gode oplevelser og den kristne tro. En af dem er Jens Korsgaard

Det er fast tradition, at Erik Christiansen, den gamle divisionschef for KFUM-spejderne i Vendsyssel og stifter af ”De Gamle Grønne”, tager fællesbilledet uden for den spejderhytte, hvor gruppen mødes. Deres særlige spejderfællesskab begyndte i 2002 og indeholder cirka 50 lokale spejderledere gennem tiden. Her ses gruppen i 2017. Jens Korsgaard står som nummer fire i anden række med lyst tørklæde. –
Det er fast tradition, at Erik Christiansen, den gamle divisionschef for KFUM-spejderne i Vendsyssel og stifter af ”De Gamle Grønne”, tager fællesbilledet uden for den spejderhytte, hvor gruppen mødes. Deres særlige spejderfællesskab begyndte i 2002 og indeholder cirka 50 lokale spejderledere gennem tiden. Her ses gruppen i 2017. Jens Korsgaard står som nummer fire i anden række med lyst tørklæde. – . Foto: Erik Christiansen.

Jeg begyndte som ulveunge hos KFUM, da jeg var ni år. Sådan er det også for de andre i gruppen: Vi har været spejdere hele livet, for som vi siger, så er spejder ikke noget, man går til, det er noget, man er. Og den identitet mister man aldrig. Derfor mødes vi stadig i det fællesskab, vi kalder ”De Gamle Grønne”, selvom flere af medlemmerne har rundet de 80 år.

Det var den gamle divi- sionschef i Vendsyssel, Erik Christiansen, der tog initiativet i 2002. Tanken var at samle alle spejderlederne fra området for at holde fast i spejderånden – også selvom man ikke nødvendigvis var aktiv mere. Lige siden har vi mødtes den anden fredag i september hvert år, og i dag er jeg en af tovholderne.

Vi er cirka 40, der mødes. Aldersspredningen går fra 50 til over 80 år, men det mærker man ikke særlig meget, for vi har så mange fælles oplevelser at tale om, og så har vi det samme værdi-grundlag – det, vi kalder spejderånden – som bygger på den kristne tro. Derfor er det altid nemt at finde hinanden igen, selvom mange kun ser hinanden denne ene gang om året.

Der er altid en kulturel aktivitet, når vi ses. Sidste år så vi redningsstationen i Hirtshals og var ude at sejle med en gammel museumskutter. I år skal vi til Skagen og på rundvisning på den nye skipperskole på havnen. Bagefter samles vi i en af de fem-seks spejderhytter i Vendsyssel, der er store nok til at rumme os alle. Der får vi noget godt at spise og synger nogle af de gode, gamle spejdersange, vi har sunget gennem alle årene. Og så bliver der snakket! Jeg har selv været spejder i 60 år, og det samme gælder mange andre, så vi er hinandens ældste venner, for selvom vi ikke nødvendigvis er vokset op sammen, har vi mødtes flere gange om året til pinselejr, store bededagslejr, sommerlejr og de andre faste begivenheder. Vi har bygget sammen, sunget og vandret, og det skaber altså et unikt fællesskab, som jeg ved, at alle sætter stor pris på. Og som de prioriterer højt.

Derfor er vores møde et af årets absolutte højdepunkter for mange. Især for dem, der er langt oppe i årene, og som måske ikke har så mange andre fællesskaber, der rækker lige så langt tilbage og er så indholdsrige som vores. Men også for sådan en som mig på 69 år, der stadig er aktiv spejderleder og har andre fællesskaber, for det helt særlige ved ”De Gamle Grønne” er netop, at jeg har tilbragt næsten hele mit liv her. Mine ældste venner er her. Mange af mine bedste oplevelser er sket her.

Vi har som regel lidt svært ved at få snakket færdigt, men vi slutter altid af med en andagt eller en fortælling. Indimellem får vi en lokal præst til at komme, men vi er også mange i gruppen, der kan gøre det, for det er en fast del af spejderlivet. Det er en god måde at runde af på, for her samles vi om de værdier og den tro, der på mange måder er kernen i det hele.