Det var en god dag for roser, da blomsterhandler Christian Garbenfeldt tog på auktion

Prisen på nelliker og roser falder flere kroner i sekundet på hollandsk blomsterauktion i Kolding. Men er indkøber Christian Garbenfeldt for nærig, kan han miste varen til en anden. Så hvor længe tør han vente?

36-årige Christian Garbenfeldt fra Kolding driver en blomsterbutik sammen med sin hustru. Han sidder klar med sin fjernenhed på kanten af stolen. Man skal være hurtig og holde tungen lige i munden for at få et godt tryk.
36-årige Christian Garbenfeldt fra Kolding driver en blomsterbutik sammen med sin hustru. Han sidder klar med sin fjernenhed på kanten af stolen. Man skal være hurtig og holde tungen lige i munden for at få et godt tryk.

Da en vogn med blodrøde ”Grand slam”-nelliker rulles ind i bunden af auditoriet, vågner folk for alvor op. En ældre herre i arbejdstøj og hat læner sig helt frem på kanten af sin stol.

”Så, nu kommer de røde farver,” mumler han.

Nogle sidder på de forreste rækker for bedre at kunne se blomsterne. Christian Garbenfeldt på 36 år sidder på bagerste række, så han også kan se menneskene. 10 års erfaring har lært ham, at de andre personer i lokalet er lige så meget værd at holde øje med som blomsterne. For det er dem, ikke blomsterne, han trykker om kap med.

250 nelliker fordelt i 20 spande kommer på bud.

En mand fra forreste række trykker ivrigt på sin fjernenhed for at sætte prisen fast på auktionsuret.

”Tre!”, råber han.

Auktionarius noterer ham for tre spande. Christian Garbenfeldt noterer mandens villighed til at betale for meget. Han må også have brug for rødt i dag. Det betyder mere konkurrence og højere priser.

Ostemadder på bestillingssedler og lyden af kaffe, der hældes op. Mange af indkøberne har været oppe i flere timer, før auktionen starter klokken 5.30 og skal have lidt at styrke sig på. –
Ostemadder på bestillingssedler og lyden af kaffe, der hældes op. Mange af indkøberne har været oppe i flere timer, før auktionen starter klokken 5.30 og skal have lidt at styrke sig på. – Foto: Frank Cilius

En anden person råber på fire spande. Så to. Efter knap 30 sekunder er nellikerne solgt, og den næste blomstersort ruller ind.

Klokken er 5.40, og blomsterauktionen i Kolding er i gang. Pengene sidder løst i lommerne, mens spændingen sitrer om kap med den gamle kaffemaskine bagerst i rummet.

Auktionen er af typen hollandsk. Det betyder blandt andet, at det store, grønne auktionsur på væggen går den modsatte vej af, hvad ure plejer at gå. Det viser ikke tiden, men trækker prisen ned, indtil nogen byder på varen. Spande med tulipaner, blåbærris og ranunkler kører skiftevis ind og ud af lokalet på et lille tog af blomstervogne, så folk kan se, hvad de byder på. Og det går stærkt. Auktionen kan komme helt op på 20 handler i minuttet, og det gælder om at være hurtig.

Normalt ville Christian ikke være afhængig af auktionen, for det er en dårlig idé at lægge alle sine æg i samme kurv. Han plejer at bestille varer i forvejen hos de hollandske forhandlere, så butikken er sikret. I dag ved han dog, at priserne på de røde roser, han skal bruge, er steget helt op til skyerne. Så han har satset. Han har ikke dækket sig ind og bestilt i forvejen. Han håber, at auktionen kan give ham roserne til en lavere pris, end Holland forlanger.

Sådan ser auktionen ud fra indkøberens plads. Uret tikker baglæns på den store skærm, hvor man også hele tiden kan se aktuelle og kommende varer, pris, og hvem der har budt.
Sådan ser auktionen ud fra indkøberens plads. Uret tikker baglæns på den store skærm, hvor man også hele tiden kan se aktuelle og kommende varer, pris, og hvem der har budt.

Nogle af de 30 andre blomsterhandlere, torvehandlere og grossister, der trykker om kap med Christian, kommer helt fra Randers eller Skjern og er stået op allerede klokken 3 i nat for at være med. Christian er fra Kolding, så hans indkøb skal ikke retfærdiggøre en flere timer lang køretur. Der er noget andet på spil. Han køber ind på vegne af Marie, sin hustru. Det er hende, der er den kreative og har en blomsterbutik. Christian er handelsmand og egentlig ejendomsmægler, men kan godt lide at bruge et par timer tirsdag morgen på at få det ”gode tryk” til Marie. Det var faktisk hans idé at gå på auktion for første gang for 10 år siden. De var næsten lige blevet gift, og Marie havde overtaget sin mesters butik og brugte op mod 70 timer af sin uge på den. Dengang havde de ingen børn, kun butikken ”Kolding Fleurie” og hinanden, og hvis Christian ville være bare lidt sammen med hende, måtte han engagere sig i blomsterne. Dengang stod de op klokken 4 om morgenen for at stå først i køen hos grossisten og få de bedste varer. Marie lærte Christian om krysantemummer og liljer. Grossisternes priser lærte ham at prutte om dem. Han hørte om auktioner og så mulighed for optimering. Hun gav ham lov.

I dag sidder han i det velkendte auditorium og ser et par krysantemummer rulle ind.

Nogle ville måske kun se pæne blomster. Christian ser et regnestykke. Blomstens længde, vægt, sidste års prissætning og gartneren bag bliver variabler i en ligning, han har sekunder til at regne ud. Uret tikker, andre indkøbere sidder klar. Arbejdstimer og fortjeneste kastes rundt i hans indre regnemaskine.

Han lader uret tælle ned. Han vil ikke give mere end fem kroner. Blomsterhandleren foran ham vil åbenbart give syv, for han trykker på sin fjernenhed et sekund før, Christian ville have gjort det. Manden råber ikke noget tal til auktionarius, så han får dem alle sammen. Det er risikoen ved at lade andre sætte prisen, det er ikke sikkert, at de levner noget. Christian ærgrer sig, men ikke mere end et sekund, for næste vare er allerede på vej.

Primulaer i alle farver og lange baner venter på at blive trillet ind i auktionshallen og komme på bud.
Primulaer i alle farver og lange baner venter på at blive trillet ind i auktionshallen og komme på bud.

”Spænd sikkerhedsselerne,” råber auktionarius fra sin plads i hjørnet.

Det kan kun betyde én ting. Roser.

Christian holder øje med uret, blomsterne og de andre købere. Han har ladet dem trykke først i noget tid nu, for at se hvor de sætter priserne. Hvornår de trykker. Hvordan de tænker. Det er ligesom at gamble, og han ved nogenlunde, hvor balancen ligger mellem at komme før de andre uden at betale alt for meget.

Han skal have røde roser med hjem, men det er der også mange andre, der skal. Det er en dyr situation at være blomsterhandler i.

Indkøberne ved det, og flere af dem gnider sig i ansigtet. Alligevel kan de ikke holde et par fnys tilbage, når en vogn røde Naomi-roser sælges til flere hundrede procent over normalprisen.

”Tøh!”.

”Sindssygt,” lyder det spredt fra salen.

”Det er da godt, vi ikke mangler noget,” kommenterer en ældre herre sarkastisk og læner sig tilbage i sin stol i midten af salen. Kapløbet fortsætter.

”Fem spande!”.

”Hov, hov, hov!”.

”Jeg tager resten!”.

”Hov – hør nu, Anders skulle også have haft!”.

”Så må han købe af mig.”

Steen Pedersen fra auktionshuset Gasa Kolding udpeger med en hvid stok den vare, der bydes på i dette sekund. – Fotos: Frank Cilius.
Steen Pedersen fra auktionshuset Gasa Kolding udpeger med en hvid stok den vare, der bydes på i dette sekund. – Fotos: Frank Cilius.

Der bliver bandet og blinket venskabeligt mellem de hurtige og de knap så heldige.

En lyserød sort ruller ind ad døren. Christian kan med det samme se, at det er kvalitetsroser med store, flotte, fyldte hoveder, og regnestykket ser lovende ud. Men han kan også tælle i hvert fald 8 eller 10 andre personer i salen, som han ved har set det samme som ham. De her blomster vil blive solgt hurtigt i butikken. Roserne triller frem, og uret tikker hurtigt ned. 12 kroner pr. styk. 10 kroner. Ni.

Normalt ville Christian lade prisen køre helt ned til omkring fire på denne sort, men ikke i dag, for efterspørgslen er for høj. Otte kroner. Hellere trykke for tidligt end risikere, at de andre tager dem. Syv kroner.

Han trykker og når det som den første. Han får hele karret.

Det er bedre at komme hjem til Marie med en vare til overpris end ende med ikke at have den overhovedet.

Auktionen går videre til potteplanter, og lyserøde hortensiaer kommer på bud.

”Køb før din nabo til 9,5!”, råber auktionarius.

”Han er her ikke i dag,” lyder det tørt fra rækkerne, og blomsterne får lov at gå på uret i to meget lange sekunder, indtil de falder to tredjedele i pris, og nogen trykker et bud ind. En sløv dag for hortensiaer. En god dag for roser. Og for Christian.