Lad os holde fast i de danske udtryk: ”Jeg siger jo ikke, at jeg skal på sale”

Det amerikanske ord for udsalg, sale, virker latterligt på de fleste, siger sprogforsker, mens Black Friday er ved at blive en del af sproget. En konference til foråret undersøger engelsk påvirkning af dansk de seneste 10 år

Men jeg siger jo ikke, at jeg skal på sale. Er der mon nogen, der gør det? Ordet virker irriterende på mig, når vi har et godt dansk ord, skriver Lis M. Frederiksen.
Men jeg siger jo ikke, at jeg skal på sale. Er der mon nogen, der gør det? Ordet virker irriterende på mig, når vi har et godt dansk ord, skriver Lis M. Frederiksen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Sprogets udvikling kan få følelserne frem i folk. Ikke mindst de lidt ældre generationer er meget bevidste om, at sproget er med til at danne os og fortæller, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Mange stejler over de mange nye amerikansk/engelske ord, der lige så stille sniger sig ind. Sproget ændrer sig konstant. Men ikke alt glider ned. Ordet sale i stedet for udsalg har danskerne bestemt ikke taget til sig, selvom smarte reklamefolk indædt og vedholdende har holdt fast i ordet sale de senere år, når forretningerne holder udsalg. Den veltjente kasserolle skulle udskiftes, og jeg havde bestemt mig for at holde øje med udsalget, som fylder bybilledet overalt lige nu med lokkende tilbud og diverse reklameslogans i et dansk-engelsk miskmask (fra tysk Mischmasch).

Men jeg siger jo ikke, at jeg skal på sale. Er der mon nogen, der gør det? Ordet virker irriterende på mig, når vi har et godt dansk ord.

Jeg er til gengæld vældig tilfreds med, at jeg sparede omkring 300 kroner på en rigtigt god ny kasserolle på udsalg, og jeg bliver glad over at se, at den libanesiske skrædder og tøjbutik Nada’s i nærheden også skriver udsalg med store typer, og at den landsdækkende kæde med det gode danske navn Kop og Kande vedbliver at tale dansk, når der er udsalg.

”Et ord som sale bliver opfattet som latterligt. Det gælder ung som gammel, høj som lav, når vi nu har et godt dansk ord, som folk bruger,” siger seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn.

Til gengæld er Black Friday måske i højere grad ved at bide sig fast hos danskerne. Et begreb, der er importeret fra USA, hvor Black Friday altid ligger dagen efter Thanksgiving, den fjerde torsdag i november. Thanksgiving er en af de store familiehøjtider i USA, meget større end de kristne højtider jul og påske. Mange holder nogle dages ferie, og de store forretningskæder markerer et vendepunkt i omsætningen, hvor underskud bliver vendt til overskud resten af året. Danskerne har tilsyneladende taget både begrebet og ordene Black Friday til sig. Omsætningen på dagen er eksploderet siden den spæde start i 2013. De kommende år vil vise, om Dansk Sprognævn vurderer, at Black Friday er blevet et varigt udtryk i sproget, eller det er et modeord og en døgnflue.

Jeg kan opfordre de sproginteresserede læsere til at gå ind på Dansk Sprognævns hjemmeside og finde artiklen ”Nye ord i dansk” af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen. Makeup for eksempel har i dagligt sprog vundet indpas i stedet for sminke, som i dag mere opfattes som teater- eller klovnesminke. I øvrigt stammer ordet sminke fra tysk, og sådan kan vi blive ved med at finde påvirkning udefra, især fra tysk.

I løbet af foråret afholder Dansk Sprognævn en konference om engelsk påvirkning af dansk sprogbrug. Konferencen er en opfølgning på en tilsvarende konference for 10 år siden, og for os sproginteresserede bliver det interessant at følge. Står det nu så galt til, som nogen hævder? Selv må jeg nok bekende mig til den sprogligt mere konservative side. Jeg synes, vi skal værne om det danske sprog. Vi er set i et globalt perspektiv et meget lille sprogområde, og sproget er i høj grad med til at skabe vores identitet som danskere. Jeg savner en sprogpolitik her i landet. Hvorfor har vi ikke det? Hvorfor den berøringsangst?

Hvis man vil blive klogere på den sproglige udvikling, så fik jeg i hvert fald noget at tænke over her op til jul. Jeg blev bedt om at læse en af Johannes V. Jensens ”Himmerlandshistorier” højt ved en sammenkomst. ”Julefred” hedder den. Det var godt nok svært. Der var ord og vendinger, jeg ikke forstod og heller ikke kunne finde, da jeg forsøgte at slå dem op. Meningen fremgik dog af sammenhængen. Tegnsætningen var også en anden. Det var en lærestreg om, at sproget udvikler sig hele tiden. ”Julefred” er udgivet i ”Nye Himmerlands- historier” i 1904. Men dermed ikke sagt at alt nyt er godt nyt – heller ikke i sproget.