Overrumplende altertavle går helt nye veje med brugen af symboler, spejle og glas

Billedhugger Margrete Sørensen har skabt utraditionel altertavle til Enghave Kirke i København

Billedhugger Margrete Sørensen store altertavle på fire gange syv meter i sort jern, med spejle, glas, lys og store sorte symboler, fylder hele endevæggen.
Billedhugger Margrete Sørensen store altertavle på fire gange syv meter i sort jern, med spejle, glas, lys og store sorte symboler, fylder hele endevæggen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Det er et stærkt og dramatisk indtryk, der møder én, når man træder ind i den nyistandsatte Enghave Kirke på Vesterbro i København.

Den store altertavle på fire gange syv meter i sort jern, med spejle, glas, lys og store sorte symboler, fylder hele endevæggen.

28 firkantede felter med de forskellige tegn er serigrafisk trykt på glas og spejl. Flere af dem i to eller tre lag bag hinanden, så der i alt er 46 billeder, man kan gå på opdagelse i.

Foran står alterbordet, også med felter af spejle, der her symboliserer de 12 apostle, seks er trykt, de andre seks dannes i en spejling.

Med i helheden er også en prædikestol og en døbefont. Alle tre ting kan flyttes, for rummet skal også bruges til for eksempel koncerter.

”Det har været en meget berigende og udfordrende opgave for mig,” siger Margrete Sørensen. ”Jeg er gået på opdagelse i en ny symbolik, og det, der er så vigtigt for mig, er, at man skal føle sig velkommen. Billederne er en symfoni, der skal give glæde og ro.”

Enghave Kirke har været under ombygning i 14 måneder, og Margrete Sørensen har arbejdet sammen med arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda, der har stået for kirkerummets øvrige indretning. Kirkebygningen fra 1960 ligner sig selv udefra, men er nyistandsat indeni. 12 millioner kroner har det kostet. Rummet er nu inddelt på en ny måde, kirkebænkene er væk og erstattet af løse stole og i ét hjørne af faste bænke, rummet er nu asymmetrisk. Kun orglet har bevaret sin tidligere plads.

Menighedsrådet har ønsket et rum, der kan indeholde forskellige aktiviteter. Ud over at være kirke skal der også være koncerter, og derfor var det et krav, at noget af inventaret er flytbart.

Statens Kunstfond og Vesterbro Sogn pegede på Margrete Sørensen, og de seneste to et halvt år har hun været optaget af at løse opgaven.

Ja, mere end det, for som 69-årige Margrete Sørensen siger: ”Jeg kan ikke slippe det!”.

Det fysiske rum har altid interesseret hende som kunstner, og hun har aldrig været bange for at gå nye veje. Det har hun vist igen.

Den utraditionelle altertavle rummer 23 forskellige symboler, som sammen danner en helhed og går fra et uendelighedskors, som Margrete Sørensen finder er Bibelens centrale budskab, til billeder, der symboliserer treenigheden, og til en tekst med trosbekendelsen. Den står spejlvendt, for som Margrete Sørensen forklarer: ”Menigheden rejser sig og står med ansigtet mod altertavlen, og derfor står teksten spejlvendt, så den vender samme retning.”

De mange symboler udgør et hele. ”Jeg tror, det kommer til at betyde noget forskelligt for hver enkelt kirkegænger,” siger Margrete Sørensen, ”for folk oplever historien og evangelierne på hver sin måde og lægger ikke det samme i de symboler og billeder, jeg har valgt. Øjet skal både hvile og blive lidt forvirret.”

Og går man videre på opdagelse i ”oplevelsestavlen”, finder man blandt andet duen, der takket være sit tolags billede næsten ser ud, som om den bevæger sig i lyset, fisken, et af de første kristne tegn, tro, håb og kærlighed og Fadervor-teksten, og diskret er de liturgiske farver, sort, hvid, violet, rød og grøn, markeret.

Og spejlene, som danner baggrund for mange tekster og symboler, gør, at menigheden også skimter sig selv.

”Spejlet er en vigtig del af tavlen. Spejlet fanger lyset og giver håb og energi og er med til at skabe den kunstneriske harmoni og balance. Spejlet er symbol på, at mennesket er skabt i Guds billede,” siger Margrete Sørensen.

På prædikestolen er der retvendt og spejlvendt i glasforsiden trykt bogstaver. Det symboliserer ordets position i gudstjenesten. I døbefonten er dåbsfadet støbt i gennemsigtigt glas, og man ser nedenunder et muslingeskalmotiv.

”Vandets rislen lyder særlig dejligt imod glasset,” siger sognepræst Viggo Julsgaard Jensen, der befinder sig godt i de nye omgivelser.

Margrete Sørensen har arbejdet sammen med et team af smed, glarmester, serigraf, sandblæser, glasstøber og elektriker i de måneder, der er gået.

Der er tegn i altertavlen, vi kender, men Margrete Sørensen vil også gerne have, at den giver beskueren en opdagelsesrejse, for eksempel er der et billede af forårsjævndøgn. Hvorfor? Tegnet fortæller, at påskedag falder på første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Ja, på mange måder en meget anderledes altertavle både til sanserne og intellektet.