Kære brevkasse
Jeg har tænkt på at skrive til jer, siden Frede havde sit indlæg i brevkassen for nogle uger siden. Sidste uge handlede det også om sex.
Jeg kan ikke udfylde min ægteskabelige pligt om seksuelt samvær. Og sådan har det været de sidste 15 år. Bruddet med min mand på det område kom efter en gæld på flere hundrede tusinde kroner, som jeg aldrig har fået en forklaring på. Og det gør, at vi i stedet for at være gældfri nu må sidde med gæld i huset.
Siden den dag er vores samliv ophørt. Efter en tid på fire år kom jeg ind i nogle store operationer, som præger mit liv hver dag i form af dårlig funktion og bevægelse, og det har heller ikke hjulpet til at udbedre samlivet, som jeg føler afsky for at genoptage. Min mand og jeg lever som kammerater, rejser sammen, fester sammen, og udadtil ser vi ud som et normalt ægtepar.
Min mand savner vores samliv, men jeg kan ikke levere varen. Og jeg ønsker heller ikke på nogen måde at genoptage det. Er jeg en rigtig dårlig person?
Venlig hilsen
Marianna
Kære Marianna
Tak for dit ærlige brev om nogle af de smertefulde og voldsomme vanskeligheder, der kan opstå i et liv sammen. Vi kan forstå, at der skete noget radikalt for jer for 15 år siden. Du blev bekendt med nogle ting omkring jeres fælles økonomi og din mands dispositioner i den sammenhæng, som førte dig ind i en langvarig mistillid til din mand, som fortsat er en stor kraft i dit hjerte. Du skriver, at det var da, at jeres seksuelle samliv ikke bare blev sat på pause, men ophørte og aldrig kom i gang igen. Det siger noget om, at vores krop og sjæl hænger dybt sammen, og at vores tryghed og evne til at slappe af og være nære og give os hen til hinanden er afhængig af en gensidig ærlighed og respekt.
Vi har fuld forståelse for, at det må have været meget svært at opdage noget pludseligt og vidtrækkende om jeres økonomi, som du slet ikke var blevet inddraget i. Betyder det, at du heller ikke nu ved noget som helst om, hvad pengene gik til? Har han ikke forsøgt at forklare det? Har han forsøgt at sige undskyld? Fantasien om, hvad det eventuelt kunne være, kan nogle gange gøre mere fortræd end den direkte, måske ubehagelige sandhed. Så hvis din mand læser med, kunne det være en opfordring til ham om at mande sig op og lægge tingene åbent frem.
15 år er længe at leve med en smertefuld afstand imellem hinanden inden for hjemmets fire vægge og så spille rollen som glade ægtefolk blandt familie og venner. Uanset hvad han gjorde for 15 år siden, tænker vi, at han har måttet bøde for det. For din egen skyld tænker vi, at det er hårdt for dig at have så megen afsky i dig. Det er på en måde blevet en tung bitterhed, der er lagt i dybfryseren, og som kan tynge og tager udsigten for mange af livets farver.
I kan være kammerater sammen, rejse sammen, feste sammen. Måske skulle I nu komme virkelig i gang med at snakke sammen, komme hinanden i møde, snakke om, hvad der skete, og hvor længe det skal skygge og ødelægge livet for jer begge. Bede om tilgivelse, rydde op i jeres hjerters pulterkammer og komme videre på en ny vej. For kronisk bitterhed ødelægger både krop, sind og relationer. Vi aner ikke, om du har lyst til eller kan forestille dig at tage det op sammen med ham. Vi tænker alligevel, at du eller I skulle udfordres til at gå til samtaler hos et klogt menneske, en præst eller en psykolog.
Når det handler om det seksuelle, så kan det eventuelt komme langsomt tilbage i en eller anden form, hvis meget af det, der ligger i dybfryseren, kan tø op, blive sorteret og mødt på nye og varmere måder. Sådan, som det er nu, har du slet ikke lyst. Og ydermere er der tilkommet nogle fysiske udfordringer. Den manglende lyst gør dig ikke til et dårligt menneske. Man kan ikke sige til sig selv, at man skal have lyst til sex. Den lyst kan kun bevæges og nås indirekte ved, at andre ting bevæges, og nye tanker og perspektiver bliver vigtige. Så kan det seksuelle måske gro på en anden og ny måde. Ikke før.
Lykkes det for dig og din mand at nå hinanden, kan I måske langsomt og blufærdigt prøve at genoptage det seksuelle samliv. Måske betyder det ikke, at du umiddelbart får lyst til sex. Men måske kan du få lyst til at være god mod din mand, selvom han måske dummede sig eller lavede store fejltrin for 15 år siden, men som i alle årene alligevel gerne har villet være sammen med dig, og som gerne vil rejse med dig, feste med dig og have sex med dig. Langsomt kunne du måske opdage nye følelser og et andet nærvær. I kan jo risikere at have mange år endnu sammen. Er livet ikke for kort til at størkne i gamle positioner?
Du får også nogle refleksioner med her om mænds og kvinders forskellige seksualitet. En mand har på en måde kun to alternativer. Han kan gennemføre et samleje, hvis han har lyst. Hvis han ikke har lyst, bliver det ikke til noget. Fysisk fungerer det ikke. En kvinde har på en måde tre alternativer. Hvis hun har lyst til sex, kan samlejet gennemføres med den fælles og personlige nydelse, der kan følge med. Hun kan også gennemføre et samleje uden nogen speciel lyst. Hun gør det af omsorg over for sin mand. Og resultatet kan ofte være en fælles nærhed og en samhørighed, der ikke skal tales nedsættende om. Den tredje måde er forbundet med smerte, afsky, krænkelse. Denne måde har alt for mange måttet stille op til gennem tiderne. Og det må ingen kvinder finde sig i!
Hvis I kunne nærme jer hinanden og få talt sammen om det, som har været jeres store skygge gennem så mange år, kunne det måske blive en vej for dig: at invitere ham til et forsigtigt seksuelt samvær i ny og næ – han giver jo udtryk for, at han kunne ønske sig det. Som nævnt ovenfor kan du godt være sammen med ham, selvom din lyst til sex ikke rigtig er der, men fordi du måske en dag er kommet dertil, at du har lyst til at vise vilje til nærhed.
Med vrede og bitterhed sker det ikke. Det skaber kun afstand. I første omgang håber vi, at I kan mødes og i fællesskab komme videre med det, som skabte den store afstand mellem jer for mange år siden. I kunne lige så godt få et godt og nærende samliv sammen – nu når I alligevel er sammen.
Mange hilsener