Engang var det sidste udvej, i dag er det en universel rettighed: Pasning af børn har altid været til debat

I dag er hjemmepasning er ikke nødvendigvis udtryk for et konservativ familiesyn

Selvom daginstitutionerne stadig oplever massiv tilslutning, så er der også de forældre, der ser på dem med mere kritiske øjne, og som sætter spørgsmålstegn ved, om institutionslivet er det rigtige for deres børn.
Selvom daginstitutionerne stadig oplever massiv tilslutning, så er der også de forældre, der ser på dem med mere kritiske øjne, og som sætter spørgsmålstegn ved, om institutionslivet er det rigtige for deres børn. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor det var en mors sidste udvej, når hun sendte sine børn i daginstitution. Det var en tid, hvor den offentlige børnepasning blev opfattet som en velfærdshjælp til de familier, hvor begge forældre var nødt til at arbejde for at få det hele til at løbe rundt, eller hvor man som enlig mor ikke havde andet valg end at lade sine børn passe af andre, mens man selv måtte tjene til føden. Det var en nødløsning, og den var ofte forbundet med skam og stigmatisering fra det øvrige samfund.