Prøv avisen

Derfor er engle populære i julepynten

Engle er i juletræspynten såvel som i sproget. I supermarkedet bliver servicemedarbejderen kaldt en engel, når vedkommende hjælper kunden, og englene har sneget sig ind i både salmer og popmusik. Foto: Arkivfoto/Leif Tuxen

Flere end 4 ud af 10 tror, der findes engle, og i år er englene populære i julepynten, hvor de formidler ønsket om en jul, som handler mere om følelser end forbrug

En engel med en gave, eller en engel med en stjerne. Brugskunstbutikken Notre Dame i det centrale København er hvert år ved denne tid fuld af kunder på udkig efter julepynt. Og som i flere andre butikker har englen her sat sig på julen 2014. Sidste år spurgte mange kunder hos Notre Dame efter engle, så derfor har man sørget for et større sortiment i år. Og som ekspedienten i indretningsbutikken Kirk i København forklarer, mens han pakker en lampeskærm ind til en kunde, har englen en fremtrædende plads i pynten i år. Hos Kirk sælger man blandt andet engle gjort af krystaller og små, diskrete engle i sølv til at sætte på lys. Her hos Notre Dame er englene farverige og med lange, slanke ben. Ja, de ligner nærmest unge storbypiger. Altså bortset fra vingerne.

At englene daler ned i årets julepynt, overrasker ikke fremtidsforsker Lise Lotte Lyngsø fra Future Navigator.

”I mange år handlede det om at fortælle historier gennem ens forbrug, men nu er udviklingen gået i en anden retning. Som forbrugere vil vi fortælle vores egen historie med de ting, vi omgiver os med. Englen symboliserer lys, godhed og måske lidt magi, hvilket alt sammen er ting, man kan have brug for i fortællingen om den moderne jul, hvor jul med sammenbragte familier kan være en psykologisk udfordring,” siger hun.

Englene er i sproget: ”Der går en engel gennem stuen,” kan man høre folk sige, og i supermarkedet bliver servicemedarbejderen kaldt en engel, når han hjælper med at finde de sild, man troede, var udsolgt. Englene er i musikken - fra Rasmus Seebachs hit ”Du er min engel” til talrige salmer i Den Danske Salmebog. Og englen er på de nyeste telefoner. Mange ledsager deres tekstbeskeder afsendt fra smartphonen med ikoner fra et billedalfabet, som tæller en engel. En gang var englene også på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, men her er de blevet langt sværere at finde, konstaterer sognepræst og forfatter Ingrid Lisby Schmidt fra Treenighedskirken i Esbjerg, som i snart 15 år har samlet på folkelige, religiøse billeder. Og hun er jævnligt på udkig efter flere billeder til samlingen.

”Det er billeder, som vækker samtaler og erindringer. Disse folkelige bibelbilleder fra vækkelsernes tid rører ved et folkeligt, kristent lag,” siger Ingrid Lisby Schmidt.

Sammen med kollegaen Jette Dahl, som er stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift, har hun udvalgt en serie af overvejende gamle englebilleder og udformet evighedskalenderen ”Lysets engel”, som netop er udkommet. I kalenderen er der et nyt englebillede til hver måned kombineret med salmebog og bibel og en enkelt sætning, man kan grunde over.

I lørdags holdt Jette Dahl inspirationsdag i Esbjerg om engle ud fra blandt andet religiøse billeder i Esbjerg.

”Der er en dyb kristen tradition for, at Gud møder mennesket med engle som budbringere, men det er ikke noget, vi som præster prædiker over, og englene er lidt gledet ud af den lutherske tradition, men der er en folkelig tilgang til troen, hvor engle er centrale,” siger hun.

Optagetheden af engle har Jette Dahl mødt i samtaler med mennesker, som har delt deres erfaringer af engle med hende.

”Når de fortæller mig det, så er det, fordi de er meget berørt, men de er også usikre på, om jeg som præst kan rumme deres erfaringer. Det er meget ofte mennesker, som ikke er opvokset i en kristen tradition, som har dybe erfaringer, som de ikke helt har noget sted at gå hen med. Eksempelvis om et dødsleje, hvor der kom en engel og hjalp den døende over på den anden side og fyldte rummet med en fred, som de ikke kunne have forestillet sig,” siger hun.

Jette Dahl tror selv på engle, og når hun sætter sig bag rattet i sin bil, slår hun korsets tegn og beder: ”Gud sæt englevagt omkring mig, når jeg kører.” Men hun understreger, at hun ikke beder til engle.

”Kristus er englen i mit liv, der for mig er budbringeren fra Gud til mennesker. Mange har svært ved at tale om Jesus, men lettere ved at tale med engle, og jeg kan se, at englen for nogle kan åbne døren ind til den kristne Gud,” siger hun.

Englen er med fremtidsforsker Lise Lotte Lyngsøs ord et symbol på godhed, hvilket er en af årsagerne til, at den i de kommende uger vil pynte op i mange hjem.

”Julen har udviklet sig til at blive en fejring af magien, kærligheden og det medmenneskelige, og det symboliserer englen,” siger hun.

Men der er også en helt andet grund til englenes udbredelse.

”Julemanden er ikke længere helt stueren. En overvægtig mand med en stor sæk proppet med gaver på ryggen var et symbol på det gode liv, da Vesten skulle rejse sig efter Anden Verdenskrig. Men i dag har mange udviklet produktbulimi og har samtidig et ideal om en krop, som gerne må være lidt spændstig, og julemandens kropsform er langt fra idealet,” siger hun.