Prøv avisen

Psykolog: Ensomhed handler om, hvem du er sammen med, når du er alene

”Arbejder man med, hvem man er sammen med, når man er sammen med sig selv, kan ensomheden godt være en okay følgesvend,” siger chefpsykolog Ditte Charles. – Foto: Psykiatrifonden

Oplevelsen af ensomhed kan hænge sammen med et svært selvforhold, siger Ditte Charles, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden

Mærker man tørst, åbner man for vandhanen. Føler man sult, tager man fat i døren til køleskabet.

Ligesom tørst og sult er signaler med et budskab, så har følelsen af ensomhed et vigtigt budskab.

Det siger chefpsykolog i Psykiatrifonden Ditte Charles med henvisning til den amerikanske ensomhedsforsker John Cacioppo (1951-2018).

Ditte Charles beskriver ensomhed som en ubehagelig følelse, som kan være smertefuld, og som er et signal om, at man mangler samhørighed.

”Ensomhed peger på noget væsentligt ved at være menneske: Vi er sociale væsner og kan ikke gå igennem livet uden relationer til andre.”

Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange mennesker man omgiver sig med, men om at man er uønsket alene, eller at man føler sig ensom i mødet med andre. En oplevelse af ensomhed kan pege på et svært selvforhold.

”Ensomhed handler også om, hvem du er sammen med, når du er alene med dig selv. Ensomhed kan have rødder tidligt i vores liv og sige noget om relationen til de tidlige omsorgspersoner og kammerater.”

”Hvis den, jeg er sammen med, når jeg er sammen med mig selv, hele tiden er efter mig for ikke at være god nok, så kan man længes efter de sider af sig selv, som har en accept af, at jeg er okay, som jeg er.”

Et problematisk selvforhold kan hænge sammen med følelsen af skam.

”Når vi skammer os, og dermed føler os forkerte, så har vi det med at forråde os selv. Der er gode sider ved at føle skam, fordi det øger vores sociale bevidsthed, men når skam bliver til en oplevelse af at være forkert, vil tilskyndelsen være at flygte væk fra os selv og vores eget potentielt gode selskab. Og det kan forstærke ensomhedsfølelsen.”

I sit kliniske arbejde ser hun, at ensomhedsfølelsen ofte hænger sammen med en følelse af ikke at være god nok.

”Har man oplevet ikke at være fuldt og helt holdt af, præcis som man er med gode og dårlige sider, kan det puste til en følelse af forkerthed, som kan belaste vores selvforhold og dermed styrke ensomheden.”

Hun siger, at ensomhed kan lindres. Det kan ske i en tryg relation med et menneske, hvor man tør dele ud af sit inderste og være sig selv, med hvad det indebærer af både godt og skidt. En anden tilgang er at arbejde med relationen til sin ensomhed ved at favne og acceptere den, så ensomheden bliver en okay følgesvend eller sågar opløses.

”Hvis man kan nå til en vis accept af og rummelighed over for livets svære følelser, og herunder skam og ensomhed, vil man ofte opleve, at det skaber en forvandling ikke bare af ensomhedsfølelsen, men også i selvforholdet. Det bliver rarere at være alene med sig selv.”

Ditte Charles tror, at alle fødes med en forbundethed til noget, som er større end det enkelte menneske.

”Den forbundethed kan opleves gennem kunsten, kulturen eller det åndelige. Og selvfølgelig, men ikke udelukkende, gennem en nær kontakt med et andet menneske. Vi har alle potentialet til et sundt selvforhold i os bag støjen, skammen og en eventuel følelse af ikke at være god nok. Nogle gange kan vi på egen hånd arbejde med selvaccept og med at rumme ensomhedsfølelsen, men ofte har vi brug for andre for at nå det punkt.”