Prøv avisen
Flytte hjemmefra

22-årige Emilie er flyttet hjemmefra: Noget af det bedste er, at jeg kan skabe min egen hverdag

Der er nok at se til, når man har fået sit eget hjem. 22-årige Emilie Spangsberg Flindt skal huske sig selv på at gøre rent og øver sig i at lave andet i køkkenet end kylling. – Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

22-årige Emilie Spangsberg Flindt var absolut klar, da hun flyttede hjemmefra for en måned siden. Alligevel var det i begyndelsen overvældende at være alene i den nye lejlighed. Der manglede mennesker omkring hende – og måske en lille hund

Det var svært for Emilie Spangsberg Flindt at holde tårerne tilbage, da hun for tre uger siden var blevet alene i sit nye hjem i Aarhus. Ligesom mange andre danske unge flyttede hun hjemmefra i august, hvor studierne begynder, og bor nu ude for første gang.

Efter at have hjulpet med flytningen var hendes mor og bonusfar kørt mod Emilie Spangsberg Flindts barndomsby, Billund, og da hun gik op i lejligheden igen, hjalp det ikke så meget på ensomhedsfølelsen, at den nye lejlighed ikke kunne have ligget mere centralt i Aarhus og nok er mere overdådig end de flestes første hjem. For hun skulle sove helt alene på de mange kvadratmeter.

”Min mor sagde, at nu skulle jeg bare gå op og se en film. Det var sent, og jeg var meget træt. Dagen efter var det allerede blevet bedre,” siger Emilie Spangsberg Flindt, mens hun sidder ved det spisebord, hendes bedsteforældre købte til deres første hjem.

Flyttekasserne er pakket ud, og det meste har fundet en plads. Bortset fra en stak bøger på gulvet, hvor kogebogen om madlavningskonceptet ”one pot” ligger øverst, samt fire rammer øl, der midlertidigt fungerer som sengebord.

”Jeg kan stadig godt føle mig lidt alene. Min ene søster og nogle af mine højskole-veninder bor i Aarhus, men det er ikke hele mit liv, som er her. Jeg kender ikke så mange og kan ikke finde rundt endnu,” siger hun.

Emilie Spangsberg Flindt har følt sig overvældet af at skulle bo alene, men det hjalp, da to roomies også flyttede ind i lejligheden. Nu bruger hun tiden på at skrive ansøgninger, så hun forhåbentlig snart kan få et arbejde, inden hun begynder på sygeplejerskeuddannelsen til vinter. Hun går ture for at se mennesker, og i den forgangne weekend var hun ”hjemme”. Altså hos sine forældre i Billund, og det var tiltrængt.

”Det var dejligt at være hos mine forældre igen, og vi har en lille jack russell terrier, som ligesom er min bedste ven. Den giver mig følelsen af at være hjemme. Vi bor på landet, så jeg har bare gået rundt i nattøj. Min mor havde fri om mandagen, hvor vi tog til stranden sammen,” siger hun og tilføjer, at hun savner at se sine forældre, uden at det skal aftales på forhånd.

”Jeg savner også trygheden. Jeg føler mig mere sikker, når mine forældre er i nærheden. Hvis jeg er i tvivl om noget, spørger jeg dem.”

Emilie Spangsberg Flindt vender mange spørgsmål med sin mor, og er der udfordringer med veninderne eller andet, taler de også altid om det. Det eneste, som hun ikke ligefrem pensler ud i detaljer, er kærlighedslivet, smiler hun.

Senest havde hun brug for forældrenes råd, da hun skulle vaske sit trægulv. For hvad bruger man egentlig til det? Hvad gør man, når der kommer noget rustlignende på bestikket? Eller når en nabo låser sine ting ind i ens kælderrum?

Med sine 22 år er Emilie Spangsberg Flindt et år ældre end gennemsnittet af de danske unge, når de flytter hjemmefra. Lysten til at flytte hjemmefra har hun, som glasskabene i køkkenet bærer præg af, også haft længe. Her finder man champagneglas og et komplet Hammershøi-stel fra Kähler, som hun har samlet på, siden hun fyldte 18 år. Men Emilie Spangsberg Flindt skulle først nå et halvt år som au pair i Tyskland, et højskoleophold og en smuttur til Indonesien, Vietnam, New Zealand, Australien, Thailand og Sri Lanka – og ikke mindst tjene pengene til det hele.

”Jeg har overvejet at flytte hjemmefra længe, men jeg vidste godt, at jeg ikke havde råd til både at betale for en husleje og at rejse. De andre ting kunne lade sig gøre nu, så det gjorde jeg. Men når man har prøvet at være væk hjemmefra, er det sværere at komme hjem til sine forældre igen. Man får sin egen hverdag, som alligevel er anderledes fra den, man har sammen med sin familie,” siger hun.

Noget af det bedste ved at flytte hjemmefra er lige præcis at skabe sin egen hverdag.

”Jeg kan selv bestemme indretningen, og jeg er glad for nipsting. Jeg kan også selv bestemme, hvornår der skal gøres rent, og hvad jeg gerne vil købe ind og lave til aftensmad,” siger hun.

Derudover er hun godt tilfreds med nu at kunne gå til alting. En dag var hun i Rema 1000 tre gange, fordi det er så tæt på. Hun er også spændt på at få et job med nogle søde kolleger og begynde på studiet efter jul.

”Jeg styrtede på ski, mens jeg gik på højskole i foråret, og jeg brugte resten af mit højskoleforløb på at træne knæet op igen, så det her er på en måde en frisk start, og det glæder jeg mig til. Jeg er kommet til storbyen, og nu starter mit voksenliv,” siger Emilie Spangsberg Flindt, der har startet ud med at lægge et budget og fået åbnet så mange konti i banken, at bankmanden måtte grine.

Det er spændende at være flyttet hjemmefra, men man mangler ofte sin mor, når der skal tages stilling til både praktiske og store spørgsmål, siger 22-årige Emilie Spangsberg Flindt. – Fotos: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.
– Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix