Ensomme ældre står på venteliste til at få besøg

Mens der generelt bliver flere frivillige, så er det blevet sværere at rekruttere frivillige besøgsvenner, der vil binde sig i flere år, siger Røde Kors og Ældre Sagen

I slutningen af 2017 stod 739 personer på venteliste til at få en besøgsven hos Røde Kors.
I slutningen af 2017 stod 739 personer på venteliste til at få en besøgsven hos Røde Kors. Foto: Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix.

Mens antallet af danskere, der melder sig som frivillige, er vokset markant de seneste 10 år, er det blevet sværere at rekruttere besøgsvenner, der kan besøge ensomme ældre i deres eget hjem. Sådan lyder det fra Røde Kors, Ældre Sagen og Samvirkende Menighedsplejer, der organiserer besøgsvenner til flere end 15.000 ensomme danskere.

Ældre Sagen vurderer på baggrund af en analyse af regionernes sundhedsprofil, at 50.000 danskere over 65 år er svært ensomme. En kvart million danskere er i dag over 80 år, og det voksende antal af de ældste ældre betyder, at flere i den aldersgruppe står helt uden netværk, lyder vurderingen fra Ældre Sagen.

Ved udgangen af 2017 havde 109 af Røde Kors’ besøgstjenester i alt 739 personer på venteliste til at få en besøgsven, og ifølge fagkonsulent Susanne Borén fra Røde Kors’ besøgstjeneste tyder intet på, at det tal er gået ned.

”Det er blevet sværere at skaffe besøgsvenner. Vi ser et stigende behov for at afhjælpe ensomhed, ikke mindst blandt ældre med demens eller psykisk sårbarhed, og det kan være en krævende opgave for frivillige. Vi oplever også, at det er blevet sværere at finde frivillige, der vil forpligte sig til et længerevarende besøgsforhold. Derfor forsøger vi i højere grad at få ensomme til at danne netværk med hinanden, ligesom vi nu forsøger at få en hel familie til at tilbyde sig som besøgsven,” fortæller Susanne Borén.

Røde Kors organiserer godt 5000 besøgsvenner, og 8900 ensomme danskere har glæde af besøgstjenesten.

”Vi møder mennesker, der ikke har sagt et ord til andre mennesker i dagevis, og så sygner man hen. Bare et par timer med et andet menneske kan gøre en stor forskel. Vi samarbejder gerne med Ældre Sagen, andre organisationer og kommunerne omkring besøg til ensomme. I nogle tilfælde kunne vi godt ønske, at kommunerne tog større del i ansvaret for den lokale ensomhed, så vi sammen kunne mindske ensomhed, sygdom og mistrivsel,” siger Susanne Borén.

Hun henviser til, at 68 procent af Røde Kors’ besøgsvenner er stødt på demens eller psykisk sårbarhed blandt de ældre, de besøger.

Den seneste opgørelse fra Ældre Sagen viser, at 86 procent af Ældre Sagens lokalafdelinger mangler frivillige, der kan besøge ensomme ældre. Ældre Sagen har i øjeblikket 5000 besøgsvenner, og tallet har været konstant de seneste år.

”Vi kan fra undersøgelser se, at de ældre over 80 år sammen med de unge udgør de grupper, der er allermest ensomme. Som plus 80-årig mister man oftere sit netværk, og mange får sværere ved at deltage i aktiviteter, fordi de går dårligere og måske ikke længere kører bil. Det er en sårbar gruppe, hvor weekender og ferier kan føles lange,” forklarer afdelingschef i Ældre Sagens frivilligafdeling, Lars Linderholm.

Han fortæller, at antallet af frivillige i Ældre Sagens aktiviteter er vokset fra 8000 for seks år siden til i dag omkring 20.000.

”Som det ses generelt på frivilligområdet, så oplever vi også, at mange frivillige er bange for at binde sig til en aktivitet i lang tid. Lige præcis ordningen med besøgsvenner er båret af, at der forhåbentlig udvikles et rigtigt venskab, og derfor kan besøgsvennen ikke bare tjekke ud,” siger Lars Linderholm.

Ligesom Røde Kors arbejder Ældre Sagen på at udvikle nye måder at være besøgsven på. For eksempel ved at flere kan gå sammen om at være besøgsven for en person.

Samvirkende Menighedsplejer, der organiserer besøgsvenner i folkekirkens sogne, får også flere henvendelser fra ældre, der ønsker en besøgsven.

”Vi kender bestemt udfordringen med at få tilstrækkeligt med besøgsvenner, for det handler også om at finde det rette match mellem besøgsven og borger,” siger leder af besøgstjenesten i Samvirkende Menighedsplejer, Helle Engelsborg Olsen.

Professor Lars Skov Henriksen, der forsker i frivillighed ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, finder det overraskende, at det er svært at skaffe besøgsvenner.

”Det undrer mig lidt. Det er typisk ældre, der vil være frivillige besøgsvenner, og de ældre er samtidig den gruppe, hvor frivilligt arbejde er i størst fremgang. Samtidig tilhører de ældre over 60 år også en generation, der er vant til at forpligte sig i modsætning til de yngre generationer, der ofte ønsker en mere fleksibel deltagelse i frivilligt arbejde. Men det er da muligt, at de yngre generationers mere uforpligtende tilgang til frivillighed også forplanter sig til de ældre generationer,” siger Lars Skov Henriksen.