Over tre retsdage har en 38-årige ulasteligt klædt kvinde med en sort korthårsfrisure, stilethæle og iøjnefaldende røde negle siddet sammen med sin forsvarer i Retten i Roskilde, mens to andre kvinder har fortalt hjerteskærende historier om, hvordan kontakten til den sorthårede kvinde, rugemoderen, som de fandt via et internetforum for barnløse, var deres sidste chance for at få realiseret et brændende ønske om at blive forældre.
Den tiltalte rugemor, som i hemmelighed fødte tvillinger undfanget ved en fertilitetsbehandling, har nægtet at udtale sig i sagen, hvor der forventes at falde dom i dag (fredag, red.).
Bedragerisagen i Roskilde har mange tabere. Tre par føler sig bedraget og har psykiske men. Tvillingerne, der i dag er tre et halvt år, risikerer at blive kastebold mellem den biologiske far og rugemoderen, der, selvom børnene bor hos deres far og hans hustru, stadig har samkvem med børnene. En anden taber er rugemoderens eksmand, der føler sig snydt, fordi han i de første måneder af tvillingernes liv troede, at han var deres far.
Mens modstandere af rugemoderskab ser sagen fra Roskilde som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når barnløse danske par går ind på et ureguleret marked og reducerer andre mennesker til at være et middel for deres behov for at få et barn, så mener tilhængere af rugemoderskabet, at sagen er udtryk for den lovløshed, der hersker, fordi lovgivningen ikke tillader, at surrogatmødre behandles på fertilitetsklinikker i Danmark.
Det er derimod ikke ulovligt at tage til udlandet og benytte en rugemor der.
Medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard betegner sagen fra Roskilde som helt usædvanlig og hjerteskærende. Han mener, at den bør vække til eftertanke både politisk og blandt barnløse par, der overvejer at finde en rugemor.
”Sagen illustrerer de lidelser og risici, der er forbundet med rugemoderskabet. De barnløse par må spørge sig selv, om prisen for at få et barn kan blive for høj. Det er utvivlsomt meget lidelsesfuldt at være ufrivilligt barnløs, men de lidelser, som de barnløse par i sagen har gennemgået, er også meget store. Det samme gælder de to børn, der er tre år, da de bliver sat i pleje hos deres biologiske far. Uagtet hvor svært det er at være barnløs, kan samfundet ikke i alle tilfælde løse det enkelte menneskes ønske om at få et barn,” siger Morten Bangsgaard.
Formand for Det Etiske Råd, professor Anne-Marie Axø Gerdes, mener, at tiden er inde til, at samfundet begynder at diskutere en opblødning af regler for rugemoderskab.
”Sagen fra Retten i Roskilde viser, at der ikke er nogen klar lovgivning på området, samtidig med at der er en efterspørgsel efter surrogatmødre. Når efterspørgslen er der, og det er tilladt i udlandet, så rejser folk ud. Det er ikke det samme som, at vi nødvendigvis skal acceptere kommerciel brug af rugemødre i Danmark, men jeg synes, vi bør have en debat om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe barnløse par i den situation,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.
Hun understreger, at hun finder det etisk problematisk, at man ved rugemoderskab benytter sig af et andet menneskes krop for at få et barn. Risikoen er, at der sker en kommercialisering af kroppen, og at barnet bliver en handelsvare.
”Vi skal spørge, hvor langt man kan gå for at få et barn. Men samtidig ved vi, at der findes kvinder, der ønsker at hjælpe på den måde,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.
Formand for foreningen Dare, Mikkel Raahede, der arbejder for at gøre rugemoderskab lovligt i Danmark, ser sagen fra Roskilde som et udtryk for, hvor galt det kan gå, fordi fertililtetsbehandling af rugemødre ikke er tilladt i Danmark. Han vurderer, at der hvert år er 200 børn i Danmark, der er blevet født af surrogatmødre primært i udlandet.
”Retssagen viser, at alt det, vi frygter ved surrogatmoderskab, nemlig dybe menneskelige ar, er blevet til virkelighed. Vi skal passe på, at der ikke er en kvinde, der fortryder, og et par, der føler sig snydt, og primært, at børn ikke kommer til at havne i et tovtrækkeri. Det er sket i denne sag,” siger Mikkel Raahede.
Han afviser, at et rugemoderskab indebærer en reduktion af kvinder til at være et middel for andres behov.
”Jeg har selv tre børn født af surrogatmødre. Det er på grænsen af det arrogante at sige, at ingen kvinde ønsker at være surrogatmor. Der er kvinder, som af næstekærlighed ønsker at bære et barn for andre. Det er ikke de fleste, men de findes,” siger Mikkel Raahede.
Ph.d. i filosofi og professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen understreger, at trangen til at skabe en familie er en kolossalt stærk drift, som driver en stigende fertilitetsturisme.
”Vi kan kun minimere, at nogen kommer til skade ved surrogatarrangementer ved at ændre lovgivningen, så der er nogle klare retningslinjer ligesom inden for adoptionsområdet,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Han mener, at det rent etisk er at foretrække, at danske par benytter sig af surrogatmødre under ordnede forhold i Danmark, frem for at parrene tager til udlandet, hvor et rugemoderskab kan indebære grov udnyttelse af kvinder.
Debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen er lodret uenig og fremhæver, at det er en glidebane at indlade sig på brugen af en rugemor.
”Den aktuelle retssag vidner til fulde om, at brugen af rugemødre er en betænkelig affære. Jeg bryder mig ikke om, at man på den måde reducerer kvinden til at være et opbevaringshylster for andres behov. At den pågældende rugemor så i den konkrete sag tilsyneladende har udnyttet barnløse par for egen vindings skyld, gør blot sagen endnu mere fortvivlende. Så jeg tænker, at den aktuelle sag bør give stof til eftertanke hos de politikere, som måtte ønske sig, at vi lemper reglerne omkring rugemoderskab i Danmark,” skriver Christian Borrisholt Steen i en mail.