Prøv avisen

Er den rene, dopingfrie sport en illusion?

Tegning: Morten Voigt

I en ny bog stiller professor i praktisk filosofi Thomas Søbirk Petersen spørgsmålet, om det nuværende dopingsystem er forældet og mere fokuseret på straf end på atleternes sundhed. En fri dopingpolitik er en farefuld færd, mener kritikerne

Med Danmarks deltagelse på grønsværen i Rusland er sportssommeren 2018 for alvor skudt i gang. Foruden VM i fodbold venter også Wimbledon og Tour de France i løbet af den næste måned. Én af de ting, der unægteligt har præget debatten i elitesport de senere år, er doping. Senest blev Rusland suspenderet fra vinter-OL i Sydkorea på grund af en omfattende dopingskandale.

Men spørgsmålet er, om vi efterhånden bør se i øjnene, at doping er en naturlig del af eliteidrætten. Det mener Thomas Søbirk Petersen, professor i moralfilosofi ved Roskilde Universitet. I en ny bog ”Fri Doping – et forsvar for en ny dopingpolitik”, der udkommer tirsdag den 26. juni fra forlaget Samfundslitteratur, slår Thomas Søbirk Petersen et slag for en mere fri dopingpolitik og går i rette med det, han kalder for ”dopingdebattens tunnelsyn”.

”Ud fra de regler, vi har nu, er brugen af doping snyd, og på den måde er det moralsk uforsvarligt. Men har vi de bedst mulige regler? Selvfølgelig er det forkert at bryde regler, men vi skylder hinanden et mere nuanceret billede på brugen af doping,” siger Thomas Søbirk Petersen.

”Lige nu har vi et antidopingsystem, der har fokus på at straffe folk frem for at værne om atleternes sundhed. Det system, jeg foreslår, skal være helbredsmæssigt forsvarligt, hvor dopingen monitoreres af læger, og sikkerhedsgrænser overholdes. Vi skal ikke have døde atleters klub, men vi skal ikke straffe ved at fratage atleterne deres levebrød, deres pengepræmier eller rekorder,” lyder det fra Thomas Søbirk Petersen.

Han sidestiller diskussionen om fri doping med diskussionen om legalisering af cannabis. En legalisering af doping vil ifølge ham medføre en række fordele. Som eksempel nævner han, at atleterne vil kunne købe præstationsfremmende medikamenter af læger i stedet for af kriminelle, at atleterne vil få information om, hvor meget de kan tage, før det er sundhedsskadeligt, og at det vil formindske muligheden for, at kriminelle bander tjener stort på doping.

En af dem, der ikke mener, at et nyt system med mere fri adgang til doping er en god idé, er Gunnar Breivik. Han er professor ved Norges Idrætshøjskole og har forsket i etik og idræt. Ifølge ham vil fri doping ikke skabe bedre kontrol. Tværtimod vil en farlig brug af doping sprede sig fra topsport til masseidrætten.

”Det er naivt at tro, at fri doping vil begrænse problemet. I stedet vil man komme til at se en brug af epo blandt unge og børn. Og de læger, der i så fald skal kontrollere, at stofferne bliver brugt i rette dosis, skal også kontrolleres. Man løser ikke problemet ved at slippe dopingen fri,” lyder det fra Gunnar Breivik.

Dopingdebatten hilses mere velkommen af lektor og idrætsforsker ved institut for folkesundhed på Aarhus Universitet Ask Vest Christiansen.

Han er ikke enig i, at doping bør legaliseres, men i at det nuværende dopingsystem har huller.

”Der er en masse skævheder ved listen over de forbudte stoffer. Dopingsystemet har nogle bivirkninger, hvor atleterne kan risikere at få straf uden at have en intention om at ville snyde eller dope sig,” siger Ask Vest Christiansen.

Et eksempel på dette er den norske langrendsskiløber Therese Johaug, hvor brugen af en læbepomade med det forbudte stof clostebol resulterede i en positiv dopingtest.

Men ifølge Ask Vest Christiansen vil det være for farligt at legalisere brugen af doping.

”Hvis atleterne begynder at konkurrere med doping, bliver risikoscenariet for vildt. Atleterne skal ikke tage stilling til, hvor høj en risiko de vil løbe i forhold til doping. Det er ikke ansvarligt,” lyder det fra Ask Vest Christiansen.

”Mange tilskuere har også en forventning om, at vinderen har vundet på baggrund af en naturlig evne. Hvis man bruger doping, vil nogle tilskuere opleve, at det ikke er den bedst mulige atlet, der vinder, og det vil byde mange imod,” siger Ask Vest Christiansen og tilføjer, at det dog ikke betyder, at tilskuerne nødvendigvis har ret i dette.

Atleterne går til grænsen af det naturlige hele tiden. Det ligger i topsportens dna, fordi idrætsudøverne presser kroppen til det yderste med det formål at vinde og skabe de bedste resultater.

Men bare fordi det er muligt at misbruge et frit dopingmarked, er det ikke ensbetydende med, at man gør det, lyder det fra Thomas Søbirk Petersen.

”Hvor stor risiko for skade vil vi i det hele taget acceptere, at atleterne bliver udsat for? Vi accepterer i forvejen farlige sportsgrene som boksning og amerikansk fodbold, og uden for sportens verden accepterer vi både tobak og alkohol, som også er sundhedsskadeligt.”

Direktør i Anti Doping Danmark Michael Ask anerkender, at både trænere og atleter går til grænsen.

”Det er en underliggende præmis for sporten, at man bevæger sig på grænsen, og at det er okay at gå til stregen. Men hvis man flytter grænsen yderligere, begynder man at lege med ilden og bevæge sig derud, hvor det er farligt,” siger Michael Ask.

”Grundlæggende er et stof som epo udviklet til syge mennesker og ikke til at gøre raske mennesker syge,” siger direktøren.

Læs uddrag af ”Fri Doping – et forsvar for en ny dopingpolitik” på

For at legalisere doping taler:

Voksne, der er informeret om, hvad de ønsker at indtage, skal selv have lov til at bestemme, hvad de gør med deres krop, med mindre det er meget sundhedsskadeligt.

Vi skal ikke straffe folk, der overskrider reglerne, men hjælpe dem med information om, at doping kan være sundhedsskadeligt.

Hvis dopingen administreres ansvarsfuldt af læger og andre fagfolk, er det ikke nødvendigvis sundhedsskadeligt.

Imod at legalisere doping taler:

Risikoscenariet bliver for højt, hvis dopingen slippes løs. Det er uansvarligt at lade atleterne vurdere, hvor høj en risiko de vil løbe helbredsmæssigt for at vinde.

Atleter fungerer ofte som rollemodeller. Unge mennesker, der dyrker sport, skal ikke ende som medicinske eksperimenter.

Ved at tillade doping vil man ikke få mere kontrol med brugen af det. Tværtimod vil det sprede sig fra topniveau til masseidrætten.