Prøv avisen

Er det etisk i orden at føde børn efter et kønsskifte?

Tegning: Rasmus Juul.

Vi har set det i udlandet, og nu er en dansk transkønnet person, med et mandligt cpr-nummer, blevet gravid. Samfundet skal indstille sig på, at skellene mellem køn udviskes, men der kan også opstå etiske dilemmaer

Da amerikanske Thomas Beatie i 2008 nedkom med sit første barn, vakte det opsigt. Ikke fordi der var noget galt med barnet. Nej, men fordi Thomas Beatie juridisk set er en mand. Det kunne lade sig gøre, fordi han tidligere hed Tracy LaGondino og før var kvinde, men i forbindelse med sit kønsskifte beholdt livmoder og æggestokke.

Således banede Thomas Beatie vejen for en helt ny forståelse af graviditet, og i dag findes der også mindst én gravid mand i Danmark. Han er født som kvinde, men har fået et såkaldt juridisk kønsskifte, så han nu har et mandligt cpr-nummer, et mandenavn og i øvrigt er testosteron-behandlet.

Endnu er der ikke officielle tal på antallet af hverken gravide mænd eller børn født af mænd her til lands, men landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark, vurderer, at der med stor sandsynlighed findes flere.

Men ligger der etiske problematikker i, at mænd i 2018 føder et barn?

Per Schultz Jørgensen, børneforsker og forfatter til adskillige bøger om børn, kan sagtens acceptere, at transkønnede mænd bliver gravide. Men han mener, at det skaber etiske dilemmaer. For hvordan forklarer man sit barn, at ”mor” er en mand?

”Hvis man skaber en familie, som ikke bare er en regnbuefamilie, men en ’uden for skiven-familie’, kan det give barnet identitetsmæssige problemer: Hvor kommer jeg fra, og er jeg ligesom alle andre? Jeg synes, man bør overveje, hvilke konsekvenser det kan have for et barns fornemmelse af at være et ganske almindeligt menneske, der er født af en mor og har en far. Andre børn vil også opfatte dem på en bestemt måde,” siger Per Schultz Jørgensen.

”Vi har brug for at støtte de børn til at komme igennem med deres identitet i behold. Det er et pres og noget grænseoverskridende, vi udsætter børn for her, og jeg mener ikke, vi uden videre kan eksperimentere frit og uhindret. Vi ved for lidt om, hvilke konsekvenser det har for børn, og jeg tør ikke give et bud på det. Men etikken på området skal medregne barnets identitet,” siger Per Schultz Jørgensen.

Men er det så meget anderledes, end når homoseksuelle par får et barn, enten ved adoption eller ved hjælp af kunstig befrugtning? Det ses ofte, men Per Schultz Jørgensen forklarer, at der er grundlæggende forskel.

”Det er noget helt andet, end når homoseksuelle par adopterer. Der er barnet jo født af en kvinde og har en mor et eller andet sted. Så der er tale om en normal biologisk tilblivelsesproces, men det er der ikke her, og derfor bliver det igen en radikalitet, hvor vi overskrider et mønster, vi har kendt, og stadig mener er det almindelige. Etisk set bør vi som samfund træde til og sige: Hvad gør vi, når teknologien løber foran og giver os nye muligheder, herunder også at kunne føde et barn og have en livmoder, selvom man formelt set er registreret som en mand?”.

Dilemmaet kan anskues fra begge sider, mener Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd og professor på Rigshospitalet. Han var imod en lovændring, der i 2014 gjorde det nemmere for transseksuelle at få juridisk kønsskifte uden at skulle steriliseres.

”Det kommer helt an på, hvordan de konkrete mennesker lever med deres køns-identitet. Der er mange udtryksformer, og jo mere den udtryksform er i konflikt med det omkringliggende samfunds syn, jo mere vil barnet blive blandet ind i det. Men hvis forholdet mellem barn og forældre er følelsesmæssigt solidt, vil man som barn nok kunne leve fint med det,” siger Gorm Greisen og fortsætter:

”Måske er der nogle mennesker, for hvem det er en meget vigtig sag, og som rigtig gerne vil kæmpe for denne rettighed. Det hører jo også med til et samfund. Her er der vel ingen tvivl om, at vi har at gøre med et lille mindretal, som synes, det er meget vigtigt, mens jeg tror, et stort flertal vil føle sig lidt urolige. Det er frontløbere, der bryder tabuer og tror på, at vi får et bedre samfund senere hen. Spørgsmålet er så, om vi får det.”

Når en juridisk mand føder et barn, rykker det i første omgang ved vores ”ultimative opfattelse af kvinden som moderen”, siger kønsforsker Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet.

”Det er en opbrydning, og det rykker ved vores forståelse. Noget af det mest grundlæggende, vi forbinder kvindekønnet med, er jo at blive mor. Så det er klart, at det rykker ved det, der på nogle måder er vores ultimative opfattelse af, hvad der gør kvinder til kvinder,” siger Rikke Andreassen, der dog også sætter situationen i perspektiv:

”Men man kan sige, at måden, fædre er begyndt at tage aktiv del i børnene på de seneste 30 år, på mange måder er en meget større opbrydning end dette.”

Hun tror, at tendensen vil fortsætte. Og generelt vil opfattelsen og måderne at få børn på udvide sig.

”Jeg tror, vi vil se flere af de utraditionelle graviditeter. En af formerne er med mennesker, der engang har været født med en livmoder, men vi ser også et stigende antal homoseksuelle og heteroseksuelle bruge surrogatmødre.”

Derfor er det også et spørgsmål om, hvorvidt samfundet kan tilpasse sig og vise forståelse for børn født af mænd, mener Per Schultz Jørgensen.

”På et tidspunkt kan det være, vi ender med at inkludere det i vores normalitetsbegreb, men det er det ikke i dag. Det barn, der kommer ud af det, skal man derfor forholde sig særligt til. Man skal hjælpe det med at begribe sin identitet.”