Er det i orden at holde sine børn hjemme fra skole, fordi man er bekymret for coronasmitte?

Nogle forældre er så bekymrede for corona, at de stadig holder deres børn hjemme fra skole. Men det kan have mentale og sociale konsekvenser for børnene, siger psykologer

Velkomst til elever fra 6.-9. klasse på Stolpedals-skolen i Aalborg i mandags. Men en del af deres kammerater blev holdt hjemme. – ­Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Velkomst til elever fra 6.-9. klasse på Stolpedals-skolen i Aalborg i mandags. Men en del af deres kammerater blev holdt hjemme. – ­Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

I begyndelsen af denne uge vendte folkeskolens ældste klasser tilbage til skolen, som de yngste gjorde det for en måneds tid siden. Men på trods af skolernes genåbning er der stadig rundtom i landet børn, der holdes hjemme. Hvor mange er ikke opgjort, for selvom skolerne skal registrere børnenes fravær, indberettes det her i genåbningens fase to ikke til myndighederne.

Karina Daminovski er mor til tre skolebørn på 11, 13 og 14 år, som på nuværende tidspunkt skulle have været tilbage på skolebænken. Men hun og hendes mand har valgt at holde dem hjemme, fordi forældrene stadig ikke føler sig trygge ved at sende dem af sted.

”Det sidder dybt i mig, at politikerne har meldt ud, at man i forhold til corona asfalterer vejen, mens man kører. I mine øjne er der slet ikke styr på smitterisikoen, og eksperterne siger selv, at de endnu ikke kender følgerne af sygdommen. Det kan godt være, at nogle folk gerne sætter deres børn i første række. Det gør jeg bare ikke,” siger hun.

Ingen har endnu kunnet overbevise Karina Daminovski fra Taastrup ved København om, at det er sikkert at sende børn i skole.

”Jeg er upåvirket af, at folk siger, at jeg ikke er ekspert. Så længe de ikke kan svare på mine spørgsmål, holder jeg fast. Hvorfor er man for eksempel så opsat på vigtigheden af værnemidler til sundhedspersonale, mens man stædigt holder fast i, at det ikke hjælper på os andre at bære dem? Jeg føler, at mange oplysninger holdes skjult for os,” siger hun.

Ud over tre skolebørn har Karina Daminovski, der er hjemmegående, to mindre børn. Begge lider af astmatisk bronkitis og er også en del af årsagen til, at de store ikke kommer i skole. Selvom børn med astmatisk bronkitis fra myndighedernes side ikke betegnes som særligt udsatte.

”Vi taler meget med de store om, hvordan de har det med at være hjemme, og indtil videre tager de det rigtig pænt. De mødes med venner via nettet, så jeg er ikke så bekymret for det sociale. Og hvis de på et tidspunkt selv efterspørger skolen, må vi tage det op. Jeg har jo heller ikke tænkt, at de skal holdes hjemme for evigt,” siger Karina Daminovski, der fremhæver, at hun også ser fordele ved at have sine børn hjemme i en længere periode.

”Vi er mindre stressede og har mere tid til fordybelse med børnene. Og så har vores toårige udviklet sig helt vildt sprogligt, fordi han har fået meget mere sproglig stimulering, end han normalt får i vuggestuen,” siger hun.

Hos Psykiatrifonden har psykolog Signe Marie Bjerregaard den seneste tid talt med mange forældre, der er bekymrede for at sende deres børn i skole.

”Det med at være bekymret for sit barn er et grundvilkår, når man er forælder. Som forælder skal man gøre op med sig selv, om ens bekymringer er realistiske. Men det er svært med den her pandemi, fordi der er så megen usikkerhed. Ingen har kunnet stille garantier, kun opstille sandsynligheder,” siger hun.

Signe Marie Bjerregaard peger dog på, at det kan have kedelige konsekvenser for børnene at blive holdt hjemme fra skolen. Blandt andet skal forældre være opmærksomme på, at de ikke videregiver egne bekymringer til barnet.

”Børn er indstillet til fra naturens side at kunne mærke, når der er fare på færde. Og forældre kan nemt have en uerkendt ængstelig adfærd, som børnene opsnapper, og som kan trigge eller øge angst hos dem. Og corona har ikke gjort det nemmere, idet vi hele tiden har måttet ændre adfærd. Det har forældre skullet navigere i, og det er ingen let opgave,” siger Signe Marie Bjerregaard, der peger på, at der også er fordele ved at have sit barn hjemme i en længere periode.

”Forældre er jo de vigtigste i et barns liv. Og at være tæt sammen i en periode giver god mulighed for at sætte tempoet ned sammen og komme tættere på hinanden,” siger hun.

I Astma-Allergi Danmark fortæller vicedirektør Anne Holm Hansen, at man har modtaget mange flere henvendelser fra bekymrede forældre end ellers.

”De her forældre føler sig presset på det bedste, de har. De vil gerne gøre det bedste for børnene, men i virkeligheden kan de nemt komme til at gøre det forkerte. Mange ringer, selvom de slet ikke er i risikogruppen, men bare er så bange, at de ikke ved, hvad de skal gøre. Her kan vi mærke, at det hjælper, når de får noget rådgivning. De får lettere ved at træffe en beslutning, som hviler på kendsgerninger. Men i den sidste ende er det jo forældrene, der må træffe den beslutning, som de har det bedst med,” siger hun.

Anne Holm Hansen har også talt med forældre, der er tynget af dårlig samvittighed, fordi ingen løsning synes at være den rigtige.

”Jeg talte med en kvinde en dag, som havde så dårlig samvittighed, fordi hun havde holdt sit barn hjemme fra institution længe, selvom barnet var ulykkeligt og gerne ville af sted. Og da hun så endelig skulle aflevere og fik fortalt af pædagogerne, at hun roligt kunne have sendt barnet af sted tidligere, fik hun det endnu dårligere. Sådan er det i den her situation – uanset hvad man gør, nager tvivlen om, hvad der er det bedste for ens barn,” siger hun.

For John Halse, børne- og ungepsykolog, er der ingen tvivl om, at børn skal i skole, når myndighederne har sagt god for det.

”Når myndighederne anbefaler at sende børn af sted, og forældre nægter, så hviler det på en forestilling om, at der faktisk ikke er nogen sikre steder for deres børn overhovedet,” siger han.

De børn, der ikke får lov at komme i skole på grund af forældres smittefrygt, risikerer imidlertid nogle bivirkninger på det mentale og sociale område, som bekymrer John Halse langt mere end risikoen for coronasmitte.

”Det er uden for enhver diskussion, at de børn, der holdes hjemme, får en øget oplevelse af ensomhed. De får ikke muligheden for den unikke sociale udveksling, der finder sted i den gruppe, de tilhører. En gruppe ændrer dynamik, når nogen ryger ud, og her handler det jo ikke om, at der ligger et barn hjemme og er dødssygt og derved naturligt trækker opmærksomhed. Nej, det handler om et barn, der er hjemme, fordi forældrene ikke vil have det af sted. Et barn, der hurtigt bliver ’den sære’, som de andre sætter spørgsmålstegn ved,” siger John Halse, der også peger på risikoen for, at forældrebekymringer smitter barnet.

”Der er så meget evidens for, at forældres frygt og angst er stærkt socialt smittende. Hvis forældrene synger: ’De voksne kan også være bange’, så kan du være helt sikker på, at deres børn også bliver bange. Nej, fortæl hellere børnene, at de roligt kan gå i skole, for det kan de sagtens klare. Og skulle de blive smittet, så finder vi også en løsning på det,” siger John Halse.