Prøv avisen

Er det i orden at hygge sig med brændeovne, selv om de forurener?

Menneskets urgamle tilknytning til levende ild er grunden til mange af de brændeovne, der står i danske hjem. For ofte er ovnen ikke en nødvendig varmekilde, selvom katten her utvivlsomt nyder varmen. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Brændeovne er den helt store luftforurener. Alligevel har mange en derhjemme. Men ovnene er ikke kun et helbredsmæssigt og økonomisk problem. Det er også etisk betænkeligt at påføre andre ulemper gennem egen nydelse, mener forskere

Menneskets udvikling tog et kvantespring, da vi lærte at beherske ilden. Bålet holdt vilde dyr stangen, varmede os om natten, og vores hjerner blev større og kæberne mindre, da vi lærte at stege maden. Og det var omkring bålet, vi begyndte at fortælle hinanden historier.

Netop denne urgamle tilknytning til levende ild er grunden til mange af de brændeovne, der står i danske hjem. For ofte er ovnen ikke en nødvendig varmekilde. Den er mere til for hyggens skyld.

Men det er etisk problematisk at hygge sig foran en varmekilde, som i dag er den alvorligste årsag til udledning af sundhedsskadelige partikler, mener flere forskere.

Ifølge beregninger fra institut for miljøvidenskab ved Aarhus Universitet dør omkring 550 danskere hvert år for tidligt på grund af forurening fra de populære varme- og hyggespredere.

”Men der er så mange følelser omkring brænde og ild, at man ikke kan diskutere ovnenes massive partikelforurening alene ud fra tekniske, økonomiske og helbredsmæssige argumenter,” siger seniorforsker ved miljøinstituttet Steen Solvang Jensen, der mener, at levende ild selv i dag giver en følelse af tryghed, som vejer tungere end den forurening, vi påfører hinanden.

”Det giver en grundtryghed, at man kan varme sit hus op, uanset hvad der sker – og uanset at der næsten aldrig sker noget, som skulle berøve os vores primære varmekilde. Og den følelse får os til at glemme, at selvom vi har knap tre millioner køretøjer, der futter rundt hver eneste dag, er det alligevel brændeovne, der står for cirka to tredjedele af al partikeludledning i Danmark. Også selvom der kun er omkring 750.000 brændeovne (samt 185.000 pillefyr og andre ovne, red.), hvor mange af dem kun er til hygge og supplerende opvarmning.”

Seniorforskeren arbejder lige nu på endnu en analyse af blandt andet brændeovne og luftforureningen, bestilt af Region Hovedstaden. Rapporten bliver offentliggjort i det tidlige forår.

Professor Niels Henrik Gregersen, afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet, synes som udgangspunkt, at det er godt, vi investerer følelser i levende ild og hjemmets arne.

”Men der er helt klart en diskrepans mellem den lokale lykkefølelse, som jeg synes er et etisk plus, og så det faktum, at vi åbenbart ikke kan finde ud af at styre forureningen,” siger professoren, der mener, at mange brændeovne skyldes den trend, at vi gerne vil tilbage til naturen og leve mere, som man gjorde i gamle dage.

”Men når vi gør det på samme måde som i oldtiden, hvor vi ikke var ret mange mennesker, resulterer det altså i, at vi forurener hinanden i stedet. For selvom det føles grønt at tænde op i en brændeovn, er det bestemt ikke grønt. Det er bedre at tænde for radiatoren, elpanelet eller at få sig en varmepumpe,” siger Niels Henrik Gregersen.

Også i det nære miljø er brændeovne rare for dem, der bruger dem, og ubehagelige for dem, der lugter til dem. Mange nabotvister drejer sig da også om brændeovnsrøg.

”Jeg bor i Nødebo, og det er faktisk ikke særlig morsomt at gå aftentur, for her stinker simpelthen af røg, også derfor ville jeg ønske, man brugte brændeovnene en gang imellem for hyggens skyld og ikke som primær varmekilde, hvis man har andre muligheder,” siger professoren, som ikke længere bruger sin brændeovn som primær varmekilde.

Til gengæld har han taget bilen på arbejde i dag i stedet for toget.

”Og det har jeg da lidt dårlig samvittighed over, men jeg tror ikke, der findes etisk rensede løsninger. Der eksisterer ikke en renheds-etik. Det er en illusion. Vi sviner alle sammen hele tiden, og alt liv er baseret på andet liv. Men derfor skal vi alligevel gøre det med omtanke og så godt som muligt hen ad vejen.”

Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Det Etiske Råd, ser et etisk problem i, at brændeovne – ligesom rygning – fornøjer den ene part og skader den anden.

”Det er jo kun mig, der får fornøjelsen af at hygge mig foran ilden, og det er etisk problematisk at påføre andre mennesker en så stor ulempe gennem egen nydelse. Partikler fra brændeovne er et stort sundhedsproblem, som burde løses på samfundsmæssigt plan,” siger Kirsten Halsnæs, som mener, at det er ”absurd”, at der ikke er afgifter på brænde.

”Det er i virkeligheden en politisk støtte til brændeovnene,” siger forskeren, der gerne så et indgreb over for den stærkt forurenende opvarmningsform.

”Højere skorstene og bedre filtre. Og så vil det være en god idé at forbyde brug af brændeovne i bestemt slags vejr, som for eksempel nu, hvor fugtig luft ligger som et låg over det hele, så røgen bliver nede ved jorden. Prøv lige at gå en tur på en villavej i dag!”.

Regeringspartiet Venstre er ikke meget for afgifter og forbud, siger Thomas Danielsen, der er energiordfører for Venstre og formand for Folketingets Energiudvalg.

”Vi kommer løbende med krav til brændeovne, og de bliver mere og mere miljøvenlige, men det er da rigtigt, at der er nogle gamle ovne, især i København, hvor jeg vil sige, at vi har en lille smule luftproblematikker,” siger Thomas Danielsen, som mener, der er stor forskel på, hvor i landet man føler, at brændeovnene er til gene.

”Særligt i det, der hedder område fire, som ligger uden for den kollektive opvarmning, er der mange, der bruger brændeovne som primær varmekilde. En lovgivning ville derfor ramme meget skævt. Vi vil heller ikke blande os i, hvor meget folk bruger deres brændeovn. Men med kampagner appellerer vi naturligvis til, at man bruger den rigtigt, og for eksempel ikke lader den ulme natten over, så den soder kraftigt.”

Er det ikke bare, fordi I ikke tør lægge jer ud med de mange vælgere, der har en brændeovn?

”Nej, men Danmarks liberale parti Venstre synes generelt ikke, vi skal ind at blande os i de enkelte hjem.”

Er det en etisk forsvarlig holdning, når luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme forværres af partiklerne fra brændeovne, og det koster samfundet dyrt?

”Jamen, der er forskellige målinger, og der har ofte været tvivl om de tal, der er kommet frem. Men folkesundhed vil vi naturligvis gerne understøtte ved hjælp af oplysnings- og udskiftningskampagner af gamle ovne på den positive måde,” siger formanden for Folketingets Energiudvalg.

Er det en løsning at lægge afgift på de brændeovne, der er der for hyggens skyld?

Det har faktisk været foreslået at pålægge brændeovnsejere loggere med temperaturmålere, som registrerer, hvor mange gange man bruger skorstenen, men det mener vi er ude af proportioner, og man vil komme til at ramme alle over en kam.”

I den forbindelse har brændeovns-bruger Jesper Jepsen måske en idé til regeringspartiet. Han og hans familie bor i et ”skrammelhus” i område fire, altså der hvor der ikke findes kollektiv opvarmning som eksempelvis fjernvarme.

Her –,”klos op ad” hovedvej 13 mellem Tørring og Nørre Snede – skal man ifølge Jesper Jepsen ønskes held og lykke, hvis man går i banken for at låne penge til isolering og en varmepumpe.

”I Danmark har vi sådan en sær idé med, at når man laver en regel, så gælder den i hele landet. Men sæt da brændeovnene på lokalplanerne – for der er nu engang forskel på, om man bor i København eller herude med tre huse omkring sig,” siger Jesper Jepsen, der udelukkende varmer huset op med brændeovn.

”Den eneste fjernvarme, vi har, er rigtig fjern, det nærmeste værk ligger vist i Tørring,” siger forbrugeren, som synes, det er i orden at fyre for varmens skyld, men ikke for hyggens.

”Min svigermor bor i Brønshøj i København, og jeg kan ved den søde grød ikke se, hvad alle de brændeovne laver i hendes kvarter. For det første bor folk så tæt, at det er ufatteligt, det er lovligt. For det andet er alle koblet op på naturgas eller fjernvarme, samtidig med at husene er så godt isolerede, at hvis man har bare en lille brændeovn, skal man kunne lide, at der er over 30 grader i stuen. Eller også – og der har vi problemet – er man nødt til at fyre ved så lav forbrændingstemperatur, at det oser helt vildt,” siger Jesper Jepsen, som mener, at der for at sikre en renere forbrænding kun burde være en indstilling på brændeovne, nemlig ”fuldt skrald”.

Hygge er efter hans mening hovedproblemet med partikeludledning fra brændeovne.

”Når 400 ud af 500 har brændeovne, fordi det er hyggeligt, ja, så er det et etisk problem, fordi hyggen skader andre. Og når folk ikke selv bruger deres sunde fornuft, må der komme nogen oppefra og sige, at den duer ikke: Du kommer ikke til at sidde og fryse, så glem det.”

Men det er jo hyggeligt med levende ild. Og lokal lykkefølelse er vel et etisk plus?

”Hvis du vil have hygge, så køb en bioetanolovn eller sæt en film med en pejs på fladskærmen. Det er etisk i orden,” mener Jesper Jepsen, som siger, at han griner lidt over, at de, der har brændeovne for hyggens skyld, nok også er dem, ”der kører elbiler, køber økologisk og griller hele sommeren”.

”Men den sunde fornuft flyver væk, når man prøver at tale imod hyggeovne.”